Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
SOK
Størrelse: 35/37 - 38/40 - 41/43
Fodens længde: 22 - 24 - 27 cm.
Skaftets længde: 10 - 10 - 10 cm.
Materialer og strikkefasthed: Drops Fabel fra Garnstudio: 50-100-100 gr f.nr 161, pink dream.
50-100-100 gr f.nr 911, fun lilac.
Strømpep nr 4 - eller det p.nr, du skal bruge for at få 19 m x 25 p glatstrik med 2 tråde på 10 x 10 cm.
Arb strikkes rundt på strømpep.
Slå 45-48-51 m op på strømpep 4 med 1 tråd af hver farve. Strik 2 omg glatstrik, fortsæt i Rib = 1 r / 2 vr i 4 cm. Fortsæt i glatstrik - samtidig på 1.omg tages der 3-4-3 m ind jævnt fordelt = 42-44-48 m.
Husk på strikkefastheden!
Når arb måler 10 cm beholdes de første 20-22-24 m på p til hæl og de sidste 22-22-24 m sættes på 1 tråd (= midt ovenpå foden). Strik glatstrik frem og tilbage over hæl-m i 5-5½-6 cm. Sæt 1 mærke i arb. Videre strikkes ind til hæl:
Hælindtagning:
1.´p (= retsiden): Strik til der er 6-7-7 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 r, løft den løse m over, vend arb.
2. p (= vrangen): Strik til der er 6-7-7 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 vr, løft den løse m over, vend arb.
3. p (= retsiden): Strik til der er 5-6-6 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 r, løft den løse m over, vend arb.
4. p (= vrangen): Strik til der er 5-6-6 m tilbage, tag næste m løst af p, 1 vr, løft den løse m over, vend arb.
Fortsæt indtagningen på samme måde ved at strikke til der er 1 m mindre tilbage før der tages 1 m løst af til der er 10-10-12 m tilbage.
Efter hælindtagningen strikkes der 10-11-12 m op på hver side af hælen og de 22-22-24 m fra tråden sættes tilbage på p = 52-54-60 m. Sæt 1 mærke på hver side af de 22-22-24 m ovenpå foden. Fortsæt i glatstrik - samtidig tages der ind i hver side således: Strik de 2 sidste m før første mærke ovenpå foden drejet r sm (dvs strik i bagerste m-bue i stedet for i forreste) og de 2 første m efter sidste mærke ovenpå foden strikkes r sm. Gentag indtagningerne på hver 2.omg totalt 8-7-8 gange = 36-40-44 m.
Strik videre til arb måler 18-20-22 cm fra mærket på hælen (= ca 4-4-5 cm tilbage). Sæt 1 mærke i hver side så der bliver 18-20-22 m både ovenpå og under foden. Tag derefter ind til tå på hver side af begge mærker. Tag ind således når der er 3 m tilbage før mærket: 2 r sm, 2 r (mærket sidder midt mellem disse m), 2 drejet r sm.
Gentag indtagningerne i hver side på hver 2.omg totalt 4-3-4 gange og derefter på hver omg 2-4-4 gange = 12 m tilbage på p. På næste omg strikkes alle m sammen 2 og 2. Klip tråden, træk den gennem de resterende m, træk sammen og sy godt fast.
Strikkeopskrift: Garnstudio
Mere varme til fødderne...
Strik korte sokker
Knæstrømper med hulmønster
Spiralstrømper
Hold fødderne varme
Sokker med finesse
Strømper i dominostrik
Supernemme sokker