Strikkeopskrift: Sjal og hue med hulmønster

Torsdag, 8. februar 2018
Af Anne-Marie Øby. Foto: Permin.
Det smukke sæt bestående af hue og trekantet sjal med hulmønster og kvaster er strikket i et blødt og let blandingsgarn, der med garanti ikke kradser! Få en strikkeopskrift her.
Strikkeopskrift: Sjal og hue med hulmønster

Strikkeopskrift: Sjal og hue med hulmønster

Materialer: ”Liva” (41% viskose/30% bomuld/11% akryl/9% mohair/9% polyamid/50 g = 130 meter): Sjal: 4 ngl grå 03. Rundp 4½ (80 cm). Hue: 1 ngl grå 03. Strømpep nr. 3 + 4½. (Garn fra Permin).

Strikkefasthed: 20 m x 26 p = 10 x 10 cm på p 4½.

Sådan gør du: Sjal

Sjal: Ca. 55 x 160 cm + 10 cm frynser.

Slå 3 m op på p 4½ og strik mønster A efter dia (1. p = vr-siden). Strik de første og sidste 3 m på hver p lidt løsere end normalt, så kanten ikke bliver for stram. Tag ud med mønster B1 og B2 med glatstrik derimellem til i alt 93 m. Strik derefter hulmønster C1 hhv. C2 i beg og slutn af p og gtg derimellem mønster D. Forts på denne måde, til arb måler 46 cm lige op fra spidsen. Strik nu glat over alle m og forts med udt efter mønster B1 og B2, til arb måler 55 cm. Luk af med hulkant fra r-siden: 2 r, ✩slå om, 2 r , løft den 1. m + omsl over den yderste m på højre p✩, gtg ✩-✩, til der 1 m tilb. Bryd garnet og træk garnenden igennem sidste m.

Se også: Strikkeopskrift på sjal med hulmønster

Montering: Hæft ender. Fugt sjalet, spænd det ud i de rette mål og lad det tørre udspændt.

Frynser: Klip 3 tråde a 35 cm og læg trådene dobbelt, så der opstår en løkke i den ene ende. Før en hæklenål igennem kanten af sjalet fra bagsiden og træk løkken gennem sjalet. Træk trådenderne gennem løkken og træk frynsen til. Beg med at sætte en frynse længst nede i spidsen af sjalet. Fordel derefter 32 frynser langs hver side med ca. 2,5 cm’s mellemrum. Tag nu 3 tråde fra den midterste frynse + 3 tråde fra frynsen ved siden af og slå knude på de 6 tråde ca. 2,5 cm fra sjalet. Gtg med 3 + 3 tråde mellem alle de øvrige frynser – dog slås knude på 3 + 6 tråde ved den næstsidste + sidste frynse i hver side. Klip frynserne lige, ca. 10 cm lange.

Design: Permin.

Diagram til sjal:

Se også: Vanter med fugle

Sådan gør du: Hue

Hue: Onesize.

Slå 120 m op på strømpep 3 og strik rundt. Strik 5 cm rib (2 r, 2 vr). Skift til strømpep 4½ og strik mønster A efter dia. Forts derefter i glat, til arb måler 16 cm. Tag ind efter mønster B. Bryd garnet og træk garnenden igennem de sidste 12 m. Hæft ender.

Design: Permin.

Diagram til hue: