Er fuchsiaen i min have følsom over for kulde?

En ny haveejer undrer sig over, at en stor fuchsia tilsyneladende står ude året rundt i et bed. Læs svaret fra Frank Kirkegaard her.
Af
Frank Kirkegaard Hansen
En stor busk med røde blomster
Kan fuchsia virkelig tåle at stå ude året rundt?
Foto: Frank Kirkegaard Hansen
Annonce

Hej Frank

Vi har overtaget en have med en pænt stor fuchsia i forhaven. Den ser ud til at have stået der i jorden i flere år.

Jeg har selv andre fuchsiaer, som jeg tager ind hvert år, for at de ikke skal få frost. Er det unødvendigt, eller er det blot en særlig hårdfør fuchsia, der er i forhaven?

Skal jeg mon dække den over om vinteren?

Hilsen Joan

Hej Joan

Der er sandsynligvis tale om en fuchsia, der tåler frost.

Der findes flere forskellige sorter, der kan overvintre i Danmark, men hvis de ikke er beskrevet som vinterhårdføre, tåler fuchsia normalt ikke frost, så det er en god idé at fortsætte med at tage dine fuchsia ind til frostfri overvintring.

Den gamle fuchsia kan du roligt lade blive stående udenfor. Du kan eventuelt dække den lidt til, hvis det ser ud til, at der bliver nattefrost i længere tid.

Venlig hilsen Frank

Frank Kirkegaard Hansen, havearkitekt

Om haveeksperten

Frank Kirkegaard Hansen er havearkitekt og hjælper Familie Journals læsere med gode råd til alt, hvad der har med haven at gøre.

Har du spørgsmål om have og planter, så skriv til Frank på haven@familiejournal.dk

Annonce

Bliv medlem af Familie Journal+

Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.