
Angående fredløs, så har vi den i to udgaver: Opretstående og krybende.
Men i plantebogen hedder de pengebladet og prikbladet. Jeg kan hverken finde penge eller prikker på dem.
Hvad er hvad?
Mvh, A. Sørensen
Fredløs, Lysimachia, er en staude, der findes i flere udgaver til havebrug.
Pengebladet fredløs er krybende, og navnet kommer fra de små runde blade, der med lidt god vilje kan minde om små mønter.
Den anden er så nok prikbladet fredløs, der er den mest almindelige art i haverne. Den har nogle små, røde kirtler på bladene, men hvis du ikke kan se dem, så kan det være almindelig fredløs, der ligner den meget.
Med venlig hilsen Frank
Frank Kirkegaard Hansen er havearkitekt og hjælper Familie Journals læsere med gode råd til alt, hvad der har med haven at gøre.
Har du spørgsmål om have og planter, så skriv til Frank på haven@familiejournal.dk
Du skal være medlem for at gemme denne artikel. Medlemskabet giver ubegrænset adgang til alt indhold.