Livshistorier
Min svigermor skabte dårlig stemning
1
Sprøde ål
G.P., Nørresundby:
Et godt tip fra en fiskehandler: Når der skal steges ål, hælder man en snaps på panden, lige før ålene skal på. Den tager det fede fra ålene og de bliver dejlig sprøde.
2
Nemme fisk
I.R., Bjerringbro:
Skal de nyfangede fisk i fryseren, så kom dem i med skindet på og flå dem, før de er helt tøet op, det går meget nemmere end ellers.
3
Lækre sild
E.R., Næstved:
Næste gang, du skal lave stegte sild i eddike, så smør sildefileterne indeni med stærk sennep, læg dem sammen og hold dem fast, så de ikke åbner sig, når de kommer på panden. Når først de er brunet lidt, behøver man ikke holde dem fast længere. Når de bagefter kommer i en dejlig eddikelage smagt til med sukker og løgringe, er det skønne sild til frokostbordet.
4
Grydesvamp til fisk
A.G., Vejen:
Prøv at bruge en plastikgrydesvamp til at fjerne skæl og slim fra fisk. Hold fisken under den kolde hane og skrub med svampen. Det er nemmere end at skrabe med en kniv.
5
Væk med fiskeskæl
I.M., Brørup:
Jeg har fundet en nem metode til at fjerne fiskeskæl og slim. Jeg lægger mine fisk i vasken med koldt vand og 1-1½ dl eddike (alt efter, hvor stort "dyret" er). Jeg vender fisken et par gange, giver den en omgang med en grydesvamp, og slim og skæl er hurtigt væk og fisken klar til at stege eller koge.