Årets førerhund 2024: Bertha har været en del af Heidi i 10 år

Heidi Madsen fra Aarhus kunne ikke forestille sig et liv uden en førerhund. Og når den er af racen golden retriever, som hun har en særlig forkærlighed for, er hendes lykke gjort. Det var kort sagt et perfekt match, da hun for knap 10 år siden blev præsenteret for Bertha, som i dag er 11 år.

– Jeg er vokset op med hunde, katte, kaniner og ænder og har altid været glad for dyr. Og Bertha er ikke bare sød og kærlig, men tilmed en helt uvurderlig hjælp for mig i hverdagen, siger 48-årige Heidi, der siden slutningen af april har været ekstra stolt af sin firbenede ven.

Der blev Bertha kåret som Årets førerhund – en nystiftet pris, der har set dagens lys takket være et samarbejde mellem Dansk Blindesamfund og Landsforeningen af Førerhundebrugere under sloganet ”Friheden går på fire ben”.

– Det er et udsagn, der er så sandt, som det er sagt. For en blind person, der færdes på gader og stræder, er det at have en førerhund først og fremmest ensbetydende med frihed. Særligt når hunden er så intelligent, som Bertha er, siger Heidi.

Berthas primære opgave er selvsagt at guide sin ejer sikkert gennem byen med alt, hvad det indebærer af trafik, vejarbejde og andre udfordringer. Og gennem de seneste 19 år har det ikke mindst handlet om at eskortere hende fra lejligheden i Møllevangen, hvor hun bor sammen med kæresten Peter, til sit job. To gange om ugen arbejder hun som pianostemmer i Pianoværkstedet Mattsson & McGehee.

– Vi tager altid bussen begge veje. Og allerede ved stoppestedet er hun til stor hjælp. Hun fortæller mig simpelthen, hvornår bussen kommer. Når jeg mærker, hun begynder at hoppe og danse ved siden af mig, ved jeg, at hun har fået øje på bussen.

Styr på stoppestederne

Alt afhængig af vejret og dagens humør varierer det lidt, om Heidi står af på Lollandsgade eller Klostertorv midt i Aarhus, når hun skal på arbejde. Men uanset hvad hun bestemmer sig for, behøver hun bare at sige stoppestedets navn til Bertha. Når samme navn klinger i bussens højttalere, springer hunden fluks ud i midtergangen og signalerer, at nu er det tid at stå af.

– Derudover styrer hun mig uden om forhindringer som cykler, butiksskilte og biler, der er parkeret halvt inde på fortovet, og hun er trænet i at finde den nærmeste dør for mig og gøre mig opmærksom på trapper. Som fuldt udlært førerhund har hun styr på de i alt 34 kommandoer, der hidtil har været pensum for førerhunde. Men for relativt nylig er der kommet fem mere til, som Bertha ikke har lært endnu.

Heidi er født blind på grund af manglende ilttilførsel under den for tidlige fødsel, som hendes tvillingesøster slap igennem uden skader. Hun trådte sine første barneskridt i Mammen ved Bjerringbro, og sin skolegang tilbragte hun på Refnæsskolen – senere Refnæs Synscenter. Siden var hun på flere højskoleophold, blandt andet på Den Rytmiske Højskole på Nordvestsjælland, hvor hun fik sin første indføring i musikkens univers.

– I 1996 kom jeg i praktik på den daværende pianostemmerskole på Blindeinstituttet i Hellerup, og i januar 1997 begyndte jeg på uddannelsen, som jeg blev færdig med i 2000, fortæller Heidi, der i sit arbejde som klaverstemmer har bedre forudsætninger end de fleste. Hun har absolut gehør, hvilket betyder, at hun til enhver tid kan høre, hvilken tone eller akkord der bliver spillet på et instrument. Kun én ud af 10.000 kan prale af at have den evne, som selvsagt også gør hende i stand til at høre, om klaverets toner klinger helt og aldeles rent.

– Jeg spiller ikke selv klaver, men jeg kan spille på trommer. Og jeg går ivrigt op i musik fra opera og klassisk til rockmusik fra 1970’erne. Musikken er også en stor fælles interesse for min kæreste og mig. Vi har omkring 1.000 plader derhjemme og går ofte til klassiske koncerter.

Berthas lobby

64-årige Peter er i øvrigt normaltseende og arbejder som kunstmaler og fotograf.

– Det er pudsigt, at jeg som blind har fundet en kæreste, der i den grad beskæftiger sig med det visuelle. Men det er også rart. Blandt andet har han bil, og det giver os stor frihed til at besøge de mennesker og steder, vi har lyst til, siger Heidi.

Parret mødte hinanden for næsten 20 år siden, da de begge var engageret i frivilligt arbejde for Enhedslistens trafikgruppe.

– Vi blev dog først kærester, da vi for 15 år siden mødtes til en 1. maj-fest. Peter er helt syg med Bertha. Ellers ville han og jeg heller ikke kunne være sammen. Det er en del af mig at have en førerhund. Enten må man tage hele pakken, eller også får man ingenting, griner Heidi.

Hun har tidligere prøvet at have en flat coated retriever som førerhund.

– Det varede ikke mere end en måned. Han var alt for stor og stærk. Men da jeg fik min første golden retriever, som jeg overtog fra en afdød ejer, kunne jeg straks mærke, at den var som skabt til mig. Når Bertha en dag ikke længere er frisk nok til opgaven, skal hendes afløser absolut være af samme race, hvilket jeg allerede har informeret Dansk Blindesamfund om. Og Bertha har faktisk nået en alder, hvor man aldrig ved, hvornår det begynder at gå ned ad bakke.

Af de førerhunde, som af ejere, venner og bekendte var blevet indstillet til den spritnye pris, udvalgte en jury de tre mest oplagte bud på en vinder, hvorefter danskerne via nettet frit kunne afgive deres stemmer.

– Det var kort sagt folket, der afgjorde konkurrencen. Og der var tæt løb. Men jeg og min omgangskreds havde gjort et pænt stykke lobbyarbejde på Facebook til fordel for Bertha. Og det gik jo, som vi håbede på.

Det er da også åbenbart, at Bertha er både dygtig og lydig, og det mangeårige makkerskab mellem hund og menneske har ydermere bevirket, at Heidi ofte slet ikke behøver at sige noget som helst.

– Hun kender efterhånden mit ugeprogram på rygraden og kører det meste på rutinen.