Annika og Tonny er tossede med chili

Den nu 45-årige Annika Lippert mødte sin ét år ældre ægtemand, Tonny, gennem fælles venner i 2011. Deres relation udviklede sig gradvist til andet og mere, og da Annika for første gang skulle invitere Tonny hjem på middag, var hun naturligt nok ivrig efter at gøre det bedst mulige indtryk.

– En af vores venner foreslog mig at lave lasagne og krydre kødsovsen med en stærk chili. Det var Tonny nemlig vild med. Selv havde jeg på det tidspunkt ingen erfaring med stærk mad, så da jeg skulle smage på sovsen, var den for mig nærmest uspiselig. Jeg tilsatte derfor en del flere pastaplader, end opskriften anviste, i håb om at dæmpe chili-smagen, men tricket virkede ikke helt efter planen, griner hun.

Selv om Tonny gerne indrømmer, at han nok undrede sig lidt over de store mængder af pasta, lod han sig ikke afskrække. Og hans smag for de stærke sager smittede med tiden af på Annika. Faktisk i en sådan grad, at chili i dag er deres store, fælles hobby og passion. Ikke blot dyrker de planterne i et væld af afskygninger, de fremstiller også chilisaucer, syltede chilier og andre krydrede specialiteter.

– Det begyndte allerede, da vi i 2013 flyttede fra Ishøj til Lumsås i Odsherred. Her begyndte vi at lege med chili og chiliplanter, og året efter havde vi en så overdådig høst, at vi solgte ud af vores overflod. Der var alt fra de milde til de superstærke varianter, og vi var overraskede over, hvor stor efterspørgslen var. Men det var også sværere at skaffe chili fra almindelige butikker dengang end i dag, fortæller Annika.

I 2017 slog de selverklærede chilinørder sig ned i Gundestrup, hvor de fortsatte eksperimenterne, og i 2020 kom der for alvor gang i sagerne, da deres firma, Lipperts Landbod eller slet og ret Lipperts.dk, af Fødevarestyrelsen blev godkendt som detailhandel og fødevareproducent i letvægtsklassen.

– Vi har, hvad man kan kalde en mindre hobbyproduktion. I år har vi for eksempel omkring 200 planter, og vi producerer maksimalt 100 flasker i alt af vores produkter om året, siger Tonny.

Myg på skærmen

Parret sælger de forskellige varianter af chilisauce, shawarmachili og meget mere fra deres hjemmeside såvel som fra deres fysiske bod på hjemmeadressen, som har døgnåbent og kører med selvbetjening. Indholdet i flaskerne og glassene er dog ikke udelukkende udvundet fra parrets egen avl. For at holde en stabil og varieret produktion kørende er de nødt til at købe chilifrugter udefra.

– Vi er storkunder hos Bjarne Højlund fra Rimmerhus mellem Videbæk og Herning. Han er landets chilipusher nummer 1 og manden, der leverer stærke frugter til selveste Chili Klaus. Sidste år købte vi 100 kilo chili af ham, og i år har vi for første gang deltaget i hans årlige træf for Danmarks største chilinørder, fortæller Annika.

Og ikke nok med, at vejr og vind kan påvirke kvaliteten af en høst og endda ødelægge den helt. I Danmark er det desuden vanskeligt at holde chiliplanter i live i mere end en sæson, hvilket primært skyldes bladlusangreb. Nye forsyninger af planter er af samme grund nødvendigt med mellemrum, og derfor har også Gartneri Toftegård ved Køge jævnligt fornøjelsen af at være leverandører til ægteparret.

– I vores tidlige år som chiliavlere forsøgte vi at bekæmpe bladlusene ved hjælp af galmyg. De spiser nemlig bladlusenes æg, og vi købte simpelthen de levende insekter i pakker fra Bjarne. Vi var dog ret uheldige med projektet. Vi havde nemlig placeret mit hjemmebyggede drivhus af plastic på mit kontor. Jeg arbejdede på det tidspunkt som programmør, og jeg havde ikke haft fantasi til at forestille mig de ulykker, galmyggene kunne forrette, når de satte sig på mit touchscreen. Pludselig havde nogle mapper gemt sig i andre mapper, som igen havde skjult sig i nye, og det hele var ét stort kaos, siger Tonny.

I dag er han ansat hos Dansk Emballage, og også Annika har et fast job – nemlig hos købmand Bent Kristensen i dennes butik, Ordrup-Købmanden, som i øvrigt var den første butik, der fik parrets specialiteter på hylderne.

– Jeg var frisk nok til at gå ind og spørge ham. Han var med på idéen, og to år efter tilbød han mig arbejde, siger hun.

Citron- og ananaschili

Butikken er en såkaldt sæsonkøbmand, der holder lukket fra slutningen af oktober til midt i marts. Og det passer Annika fint.

– Det giver mig nogle måneder, hvor jeg kan nørde med chilier for fuld styrke. Og netop i efteråret er det høstsæson for chilier. I oktober og november bugner vores planter af modne frugter.

Men selv om hun er den af ægtefællerne, der har fået grønne fingre med sig i vuggegave, kan det ikke nægtes, at Tonny er den største chilitosse af de to.

– Allerede som helt ung drak jeg tabascoshots sammen med en ven helt uden at blinke. Og omkring 2002 eksperimenterede jeg mig frem til min første hjemmelavede shawarmachili. Den var baseret på tørrede chiliflager lige som de typer af shawarmachili, Annika og jeg producerer i dag. Det giver ensartethed i produktet, forklarer Tonny, som også er firmaets chefsmager.

– Stærk chili i ren form tæver kroppen igennem, og man kan godt få ondt i både kæberne og maven af det. Til gengæld frigør det endorfiner i kroppen, og derved opnår man faktisk et øjebliks lykke efter at have spist det.

Annika har det trods alt lidt anderledes med de krasse sager.

– Jeg kan godt lide chili, men jeg bryder mig ikke om at brænde mig. Jeg synes, det er spændende med de mange styrker, forme og smage, chilifrugter kan have. De kan både smage af ananas, citron og fersken, siger hun.

Tonny understreger, at alle deres produkter er lavet på naturlig vis efter klassiske forskrifter.

– Det er ingen sag at fremstille en sauce, der er så stærk, at den er uegnet til menneskeføde. Det kan man gøre ved at lave et ekstrakt i et laboratorie. Vi bruger udelukkende naturlige fremgangsmåder, men det betyder selvfølgelig også, at resultatet aldrig helt kan forudsiges helt præcist. Men jeg får hjælp af fire-fem af vores venner, som også er blevet bidt af chiliens forunderlige verden. De er medsmagere og er altid gode for en lille, skriftlig beskrivelse af det, de sanser og oplever, når de smager vores saucer.