De strikker for Mødrehjælpen: To solgte nissehuer kan redde et barns jul

Mødrehjælpen høster stor respekt i befolkningen for sin mangeartede rådgivning og sit omfattende sociale arbejde. Det mærker de frivillige fra organisationens butik i Hvidovre blandt andet, når de deltager i det årlige julemarked på Rådhuspladsen i Rødovre i slutningen af november.

– Et år kom der en kvinde og fortalte, at hendes mor var blevet hjulpet af Mødrehjælpen i 1940’erne. Derefter donerede hun 500 kroner med ordene ”Dem skal I have som tak!”, fortæller 62-årige Jette Asmussen, der sammen med Lone Mejling, 67, bestyrer butikken.

Jette og Lone, der har et arbejdsliv som henholdsvis socialpædagog og lærer bag sig, er såkaldte uldmødre i butikken og lægger hver mellem otte og 10 frivillige arbejdstimer her hver uge. De var begge med til at starte butikken for fire år siden. Og ved samme lejlighed etablerede de en strikkegruppe, der er aktiv hele året, og som seks gange om året mødes til kaffe, kage, hyggesnak og ikke mindst strik. Det foregår i butikken efter lukketid. De lækre, håndlavede produkter, der er resultatet af disse aftener, bliver solgt fra selvsamme butik, og pengene kommer trængende og udsatte børnefamilier til gode.

– På to af vores strikkeaftener har vi specifikt fokus på julen. Her gælder det med andre ord først og fremmest om at få produceret et antal af de nissehuer, som vores 46 butikker landet over er kendt for at sælge op til jul. Pengene fra salget indgår i Mødrehjælpens julehjælp, der søges og uddeles centralt i organisationen. Hjælpen består af 550 kroner pr. barn, og der kan højst søges til tre børn pr. familie.

Mødrehjælpen skyder produktionen i gang hver sommer under sloganet ”Jul i juli”.

– Og så snart vi annoncerer, at salget af huer går i gang, strømmer især bedsteforældre til vores butik. Nogle køber fem-seks huer den første dag, siger Jette.

Sweatre og julekjoler

Sidste år kunne butikken rapportere til Mødrehjælpens hovedkontor, at man havde solgt 120 nissehuer.

– Prisen på en hue ligger mellem 100 og 200 kroner alt efter garnets kvalitet og antallet af arbejdstimer, der er brugt på den enkelte hue. Hvis vi omregner til julegaver, kunne man sige, at vi kan glæde mindst ét barn med en julegave hver gang, vi sælger to nissehuer, siger Jette.

Når man kigger rundt i strikkegruppen, som denne aften tæller otte fingernemme kvinder, er der dog også andet på strikkepindene end nissehuer. Men årstidens og julens røde farve er selvsagt den gennemgående i såvel sweatre som de julekjoler, der er 73-årige Anni Engelhardts specialitet. Det hele indgår i butikkens årstidsaktuelle sortiment.

Jette mærker tydeligt, at danskerne gennem de seneste tre års inflation har fået færre penge mellem hænderne.

– Stadig flere køber for eksempel deres julegaver i Mødrehjælpens butik. Det kan være brugt legetøj fra Brio eller Lego eller diverse spil, fortæller hun.

Allerede i slutningen af oktober begynder det, som man kunne kalde jule- eller vintersalget.

– Det helt store hit er vores flyverdragter, som vi sælger for bare 75 kroner. Kunderne begynder typisk at spørge efter dem i rigtig god tid. Og i år oplevede jeg, at en mor nærmest snuppede dragterne ud af hænderne på mig, da vi var i gang med at sætte dem på hylderne, siger Jette.

Ud over den centrale julehjælp eksisterer der i Mødrehjælpens lokalforeninger en række initiativer, der kan hjælpe yderligere hos borgere, hvor pengene ikke rækker til jul. Et eksempel er det ønsketræ, der hvert år i november rykker ind i butikken i Hvidovre. Træet er pyntet med hjerter, og hvert hjerte gemmer på et juleønske fra et barn fra en mindrebemidlet familie.

– Hjerterne bliver ”plukket” af hjælpsomme folk, der besøger butikken som kunder. Og de går herefter selv ud og indkøber gaven til det pågældende barn.

Knapper til halv pris

Butikken i Hvidovre har en omsætning på mellem 80.000 og 85.000 kroner om måneden, hvoraf en del naturligvis går til husleje og diverse aktiviteter.

– Blandt andet har vi arrangementer i butikken, hvor en fysioterapeut kommer og giver gode råd om førstehjælp og babymassage, fortæller Jette.

Diverse donationer til butikken bidrager løbende til, at overskuddet og dermed mulighederne for at hjælpe, hvor behovet er til stede, bliver større.

– Vi er så heldige, at adskillige garnbutikker donerer garn til os. Vores bestyrelsesformand er meget dygtig, når det handler om at fundraise garn. Derudover er der firmaer, som donerer helt nye støvler og andet tøj, der efterfølgende bliver solgt i butikken til en billigere pris end normalt.

Et af strikkegruppens medlemmer, Dorthe Mejlsted, indfinder sig tillige jævnligt i butikken som kunde.

– Alt er lækkert udstillet og fint rengjort. Tøj og ting er kort sagt indbydende og lige til at købe. Og så støtter man det gode formål i samme omgang, siger hun.

For butikkens uldmødre handler det ikke kun om at ekspedere, men også om at give kvalificeret rådgivning alt efter den enkelte kundes behov.

– Vi havde besøg af en familie, der kom fra Indien, og hvis ene barn skulle starte i børnehave. De var vant til meget varmere temperaturer, så de skulle have hjælp til at finde både støvler, huer og handsker. På samme måde hjælper vi enlige fædre, som ikke altid er eksperter, når det gælder børnetøj, siger Jette.

At yde en frivillig indsats for Mødrehjælpen fører mange rørende oplevelser med sig. En anden af gruppens strikkere, den tidligere børnefysioterapeut Anita Sassersen, 71, fortæller:

– Jeg besøgte på et tidspunkt et loppemarked på Bornholm, hvor jeg faldt over nogle fine knapper, som jeg købte. Kvinden, der solgte mig dem, spurgte, hvad de skulle bruges til. Og da jeg fortalte, at jeg strikkede tøj til Mødrehjælpen, besluttede hun, at jeg skulle have dem til halv pris.

Jette har ligeledes et antal søde anekdoter at dele ud af.

– En dag havde jeg besøg af et venindepar i butikken, og den ene købte et babytæppe til sig selv. Hendes veninde mente dog, at prisen på 450 kroner var alt for høj. Den bemærkning fik hende dog ikke til at fortryde sit køb. Som hun sagde: ”Jeg er ligeglad. Pengene går til en god sag, og så må de gerne tage en god pris”.