Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
”Ingen kan hjælpe alle – men alle kan hjælpe nogen”. Sådan lyder det motto, som optikerkæden Smarteyes arbejder efter med det formål at samle penge ind til Kirkens Korshær. Hjælpeorganisationen kan se frem til at modtage op mod en kvart million kroner fra optikerkæden Smarteyes, der donerer al omsætningen fra synsprøver. Det gør de fra begyndelsen af december og helt frem til jul. En synsprøve koster 175 kroner, og beløbet går ubeskåret til hjælpeorganisationen.
Læs også: Familie Journal lavede æbleskiver i Tivoli Friheden
– Vi vil gerne støtte op om det gode arbejde, som Kirkens Korshær yder for de svageste i samfundet, og et langsigtet samarbejde med organisationen er den bedste måde at gøre det på. Vi oplever faktisk, at partnerskabet styrker medarbejdernes engagement i Smarteyes. Det er simpelthen værdsat at arbejde for en virksomhed, der støtter de svageste. Jeg opfordrer alle, der oplever problemer med synet, til at få kontrolleret øjnene i december, så de samtidig støtter de svageste borgere i lokalområdet, fortæller Mads Poulsen, country manager i Smarteyes. Han håber at kunne udbetale en check på op mod 250.000 kroner til Kirkens Korshær.
Læs også: Læs om Lars Brygmann, der spiller med i dette års julekalender
Briller til hjemløse
Optikerkæden Smarteyes indgik i 2014 et samarbejde med Kirkens Korshær, der siden har resulteret i flere donationer og kampagner. Blandt andet har de inviteret hjemløse ind i de lokale optikerbutikker for at få et par spritnye og gratis briller. Nu har de to partnere stablet et nyt projekt på benene.
Hans Mayland, der er erhvervschef i Kirkens Korshær, er samarbejdet med Smarteyes nødvendigt, og det gør en kæmpe forskel på flere områder.
– Udover den økonomiske støtte styrker partnerskaberne vores synlighed – både lokalt og nationalt – og udvider vores netværk af frivillige, som ser den samme virkelighed som os. En ansat i Smarteyes bliver på denne måde en slags fortaler for Kirkens Korshær, og det har enorm værdi for både virksomheden og for os samt i sidste ende for de mange udsatte mennesker, vi arbejder for at hjælpe. Vi er meget spændte på Smarteyes’ julekampagne, for en donation på flere hundrede tusinde kroner vil betyde, at vi kan give endnu flere mad, bad, tag over hovedet og et meningsfuldt nærvær, forklarer han.