Frisk luft og fællesskab 2: Da byboerne fik jord under neglene

Søstrene Anne Margrethe Lauridsen, 73, og Birgit Strøchkel, 75, fra Aabenraa er med deres eget ordvalg vokset op i Hjelm Haveforening – også kendt som Hjelmhaverne – der er Danmarks og sandsynligvis også verdens ældste aktive kolonihaveforening. Her var der liv og glade dage, familiefester og hyggelige sammenkomster med kaffe, øl og sodavand, og pigerne løb omkring i sommertøj, legede i haven og nød det gode vejr.

​– Vores bedsteforældre købte hus nummer 66 og den dertil hørende have i 1938. De måtte dog først gennem et års prøvetid for at blive godkendt som medlemmer. Vores forældre overtog huset i 1953. Men i 1986 måtte de skille sig af med det. De byggede nemlig parcelhus, og ifølge foreningens regler måtte man dengang ikke have kolonihave og villahave samtidig, siger Karen Margrethe.

I længden har søstrene dog heller ikke kunnet undvære fællesskabet og hyggen i en kolonihave. Karen Margrethe vendte i 2014 tilbage til Hjelmhaverne, hvor hun stort set egenhændigt byggede et nyt hus på sit lejede stykke jord.

– Dog fik jeg kvalificeret hjælp, da taget skulle bygges, siger hun.

Hun er i dag foreningens formand, mens Birgit er medlem af en anden af Aabenraas i alt ni kolonihaveforeninger, hvor hun har sin gang i det daglige.

Deres forældres gamle hus er fortsat i god stand og er i dag til salg. Og da Familie Journal besøgte Hjelmhaverne, tog hun og Birgit os med ind i den have, der har leveret et utal af gode barndomsminder til dem begge. Huset ligner i det store og hele sig selv fra dengang, og besøget blev en nostalgisk oplevelse for især Birgit, der ikke havde set det i en årrække.

Lys, luft og grøntsager

Historien om de danske kolonihaver begyndte i 1655, da Fredericia opstod som fæstning. I en fæstningsby måtte der ikke være arealkrævende haver inden for voldene. I stedet blev der uden for voldene anlagt en have for hvert af byens beboelseshuse. Officerernes interesse for havebrug var dog begrænset, og haverne forfaldt.

Haverne i Aabenraa blev derimod fra politisk side oprettet som ”fattighaver”, hvor fattige familier blev tildelt hver et stykke jord til at dyrke kartofler og grøntsager på for at komme sult og sociale problemer til livs.

Sidst i 1800-tallet opstod nye kolonihaver omkring landets større byer, hvor beboerne havde brug for lys, luft og sunde fødevarer. Arbejderbevægelsen så gode muligheder i idéen, og fra flere sider blev der arbejdet for at organisere bestræbelserne i et forbund. Kolonihaveforbundet var en realitet i 1908, og de første store kampe handlede om ensartede lejemål og længere opsigelsesvarsel.

Dengang som nu gjaldt det, at det var kommunen eller staten, der ejede jorden og lejede den ud til haveforeningerne. Som det er fremgået, var det fra begyndelsen haverne, som var det væsentlige. Kolonihaver var ofte helt uden huse, eventuelt med et lille skur på grunden. Huse blev efterhånden normalen, og de blev større og mere beboelige. Når man anskaffer sig en kolonihave, vil det den dag i dag være sådan, at man lejer jorden og dermed haven, men at man køber kolonihavehuset af den tidligere ejer. Omkring hovedstaden kan man risikere at skulle betale et par millioner for et kolonihavehus.

Ifølge Kolonihaveloven må man ikke bo i sit kolonihavehus året rundt. Ofte er det kommunen, der forbyder helårsbeboelse via en lokalplan, og typisk kan det hedde sig, at man må bo i huset i sommerhalvåret, men ikke i vinterhalvåret bortset fra i ferier og weekender. I øvrigt kan det være svært at bo i et kolonihavehus om vinteren, da de typisk er dårligt isoleret, og fordi haveforeningen ofte lukker for vandet i vinterhalvåret.

Begrænset overnatning

Det korte af det lange er, at reglerne kan være vidt forskellige i både den enkelte kommune og forening. Og går man i kolonihavetanker, og har man et bestemt sted i kikkerten, er det en god idé at undersøge sagerne grundigt. Endvidere skal man spørge sig selv, om man har lyst til at være en del af et fællesskab og bruge meget tid på at tale med naboerne. Om man kan indordne sig under en haveforenings ofte detaljerede regler. Om man vil forpligte sig på betydelige mængder af fælles arbejde. Og om man i det hele taget brænder for at dyrke egne grøntsager og få masser af jord under neglene.

Der kan også være bestemmelser i den enkelte haveforenings vedtægter, der ikke tiltaler én. Hvis man for eksempel altid har drømt om et kolonihavehus, hvor man kan bo sommeren igennem, skal man ikke vælge Hjelmhaverne. Her er overnatning nemlig kun tilladt i weekenderne.

– Det blev i sin tid besluttet, at man ikke ville have ”fastliggere”, og man kan også sige, at de lidt primitive levebetingelser uden strøm og kloakering heller ikke indbyder til, at man bor her i uge- eller månedsvis. Under alle omstændigheder er vi mange medlemmer, der kommer her hver dag året rundt. I praksis er det næsten som at bo her. Og så kan vi jo tage hjem i vores varme senge om natten, siger Karen Margrethe Lauridsen.

Kolonihavens historie kort

● 1655: De første haver blev anlagt uden for Fredericia

● 1821: Hjelmhaverne blev anlagt og eksisterer den dag i dag

● 1891: Københavnske arbejdere tog de første skridt til kolonihaver

● 1908: Kolonihaveforbundet så dagens lys i København. Det blev landsdækkende i 2013.

● 1914: En haveudstilling i København med 10.000 besøgende øgede interessen for kolonihaver.

● 1992: En tradition ser dagens lys, da Årets Havekoloni kåres for første gang

● 2001: En ny kolonihavelov sikrer, at hovedparten af havekolonierne får status af varige haver og kun kan nedlægges, hvis der stilles erstatningsjord til rådighed.

● 2008: En principiel dom i Højesteret bekræfter forbundets ret til at fastsætte bindende vurderingsregler, der hindrer spekulation i kolonihavehuse og løsøre.

(Kilde: kolonihave.nu)