Her er der dyr på vejen, tang i isen og altid nye projekter på vej

"Legende dyr på vejen!" står der på et skilt, da Familie Journals udsendte kommer cyklende gennem Læsøs fredelige landskab. Vi smiler ved referencen til det klassiske "Legende børn"-skilt, for her, hvor vi skal hen, er det faktisk geder, høns, kattekillinger og dværggrise, der trisser rundt.

Ude ved vejen hopper et lille, nyfødt æselføl rundt i solen. Hun hedder Annie og er i strålende humør. Ved siden af står hendes mor, som møder os med en høj skryden.

Vi klapper de to æsler, trækker cyklerne over til parkeringspladsen og bliver straks mødt af en storlogrende sort cockerspaniel. Han hedder Eigil og er bare elleve måneder gammel.

Vi er ankommet til Storhaven, som er en besøgsgård med både klappedyr, café og gårdbutik. Stedet drives af ægteparret Solveig og Henning Johansen – bedre kendt blandt de lokale som ”Læsøfruen” og ”Tængemanden”.

Èn blev til mange

Vi sætter os ved et bord forhaven med en kop citronte i solen, og Solveig begynder at fortælle historien om, hvordan Storhaven blev til.

– Det hele begyndte egentlig lidt tilfældigt, siger hun med et smil.

– Vi har altid haft dyr omkring os. Det har været helt naturligt. Men en sommer kælvede en af vores geder lidt for sent, midt i sommerferien. Og børnene, som besøgte vores gårdbutik på det tidspunkt, elskede det! De små gedekid blev et stort hit, fortæller Solveig, som flyttede sammen med sin mand for 25 år siden, og begge havde de rødder i landbruget. I 2001 åbnede de gårdbutikken, og med årene kom både flere dyr og flere besøgende til.

– Nu har vi æsler, killinger, lam, dværggrise, høns og heste, griner Solveig og peger rundt på de af dyrene, vi kan se, der går frit omkring.

I højsæsonen hjælper op mod ti ansatte til, og Solveigs fem døtre – tre fra et tidligere forhold og to med Henning – giver også en hånd med, når de kan, særligt i sommersæsonen.

– Lad mig vise jer rundt, så I kan se, hvad de allesammen hjælper med, siger Solveig med et smil og rejser sig.

En trolderute tager form

Eigil, familiens glade hund, følger os tæt, mens vi bevæger os væk fra forhaven. Vi passerer Ane, Solveigs 22-årige datter, der smilende kører forbi på en havetraktor. Hun er vendt hjem til Læsø i sommerferien for at hjælpe.

Solveig fortæller, at de nu snart har flere dyr, end man kan tælle. Omkring os vimser små kyllinger rundt, som med deres bløde dun er et helt særligt nuttet syn, Annie, føllet, hopper stadig omkring, og der er liv, uanset i hvilken retning man vender blikket.

– Der kommer kun en dyrlæge til øen én gang om ugen, fortæller Solveig, da vi kigger på dyrene.

– Så vi hjælper hinanden her på Læsø. Ved dyrefødsler ringer vi rundt, for der er altid nogen, der ved noget om et eller andet.

Vi går over græsset, og Solveig åbner en låge til et område, hvor der er bygget en slags indgang af bøjede, flettede træer.

– Det er en portal, griner Solveig. Indgangen med de flettede træer er nemlig første stop på den trolderute, som Solveig og hendes medarbejdere er ved at bygge.

– Her kan gæsterne gå tur på vores område og finde små trolde og sjove udsmykninger, forklarer hun.

– Vi bruger genbrugstræ og lidt elektronik, og det er virkelig hyggeligt at lave, tilføjer hun, mens vi bevæger os hen imod gårdens mange søde dværggrise. Over os er der en svævebane.

Vi går over en lille bro, hvor der senere skal sættes en højtaler op, så ‘’Hvem er det, der tramper på min bro?", kan afspilles her, fortæller Solveig.

– Jeg har jo et indre legebarn, og det er klart, at det skal have lov til at komme ud. Det er fedt, griner hun.

Læsøfruerne

Næste stop er en lille lund med høns. Rigtig mange høns.

– Vi har omkring 300, fortæller Solveig.

– De går på græs og bliver flyttet rundt, så de altid har noget friskt at gå på, fortsætter hun. Deres æg sælges inde i butikken.

Vi går videre ned gennem plantagen med over 150 æbletræer af forskellig sort og enkelte pæretræer hist og pist.

Naturen – og i særdeleshed Læsøs natur – inspirerer hende på flere måder. I mange år arbejdede hun som hjemmesygeplejerske, men hun savnede mildere hudplejeprodukter til sine patienter. Så hun skabte en serie med naturlige ingredienser fra Læsø kaldet ”Læsøfruerne”. I begyndelsen drev hun det sammen med en kollega, men i dag står hun for det selv.

– Jeg plukker morgenfruer og rosenblade, bruger salt, tang og ler. Produkterne spænder fra dagcreme og shampoo til fodsalve og sæber, fortæller hun.

Vi bevæger os ned for enden af alle frugttræerne, og Solveig peger på et hus i flotte pangfarver. Det blev malet af de ansatte sidste sommer og er stedet, hvor de kan slappe af. Hun viser os hen til værkstedet, hvor der er plads til alverdens projekter.

– Vi kunne aldrig bo i en lejlighed. Hvor skulle vi gøre af alt det her, spørger hun grinende.

Tang i isen

Tilbage ude ved indgangen træder vi ind i den hyggelige gårdbutik og café. Her er fyldt med genbrug, historier og varme med gamle billeder, hyggelige lamper og flotte stole, borde og lænestole.

Solveig har også startet en strikkeklub, som mødes her et par gange om ugen.

– Vi er 10 til 15 stykker hver gang, og vi har mødtes i over syv år, fortæller hun.

Da vi kigger rundt i caféen, ser vi en gammel alterbænk fra Læsø Kurkirkes tid, der står som bænk, og et bord, som er lavet af lægter fra et gammelt tanghus. Det er tydeligt at se, at Læsøs historie med tang betyder meget for parret.

– Henning er jo oprindeligt tækkemand, men begyndte så at arbejde med Læsøs historiske tangtage. I dag er han Læsøs eneste tængemand, og hans arbejde med tangtagene har ført til større projekter, fortæller Solveig. Bl.a. udvikling af tangmåtter til bæredygtig isolering kaldet ”Søuld”, som en af døtrene har været med til at udvikle.

Og tang går igen, også i køkkenet. I caféen kan man få kaffe, te, hjemmebag – og tangis!

– Vores ene datter læste i Bologna og lærte at lave is. Da hun kom hjem, sagde hun: 'Vi skal da lave is med øens frugt og tang!'

Solveig tager os med ud på gårdspladsen omme bagved caféen, peger på den ene længe, hvor hun og familien selv bor, og viser os i det lille ismejeri, hvor den hjemmelavede is bliver til.

Udenfor på gårdspladsen solbader elleve kattekillinger i tørret tang.

– Vi bruger tang til alt det, vi kan, ser I, griner Solveig.

Vi siger farvel. Solveig skal tilbage i værkstedet – morgenfruerne venter.