Høst i havet: Tang er blevet Ries levevej

Det kan være svært at forestille sig, at tangen i det bølgende hav ved Horneks Odde om lidt skal spises.

Men det skal den.

Normalt plejer man måske at gå en stor bue udenom tang i havet, men ikke i dag.

Iført grønne waders, en spand og en saks står Familie Journalens udsendte på stranden og kigger ud på tangen i vandet.

Selv om vi begge er begejstrede for vand, føles det alligevel som at være på ukendt grund, når vi står på stranden iført waders i stedet for en bikini.

Især med visheden om, at vi snart skal høste tang. Noget ingen af os har prøvet før.

Heldigvis er vi ikke alene på stranden. For sammen med stifter af Læsø Tang Rie Toftelund Ladefoged er vi i trygge og kyndige hænder, når vi om lidt bevæger os ud på en tangsafari.

– Horneks Odde er mit yndlingssted at gå på tangsafari, for her er en masse god tang, og så plejer der tit at ligge sæler på de nærliggende sten, fortæller Rie, mens vi trasker igennem vandet for at komme ud til tangen.

Vi stopper, da vandet går os til under knæene. Der er en masse tang, men ingen sæler i dag, desværre.

Med en saks begynder Rie at klippe stykker af tangen i havet og lægge det i spanden. Vi følger trop. Rie rækker et stykke blæretang frem, som vi kan smage, mens hun forsøger at beskrive tangens smag.

– Det er meget forskelligt fra art til art, da hver art har sin egen smag og næringsværdier. F.eks. sukkertangen har et naturligt sødemiddel, og bladalger smager af umani, siger hun og tilføjer:

– Tang er virkelig god i harmoni med fisk. Det smager fantastisk med tang i en fiskesuppe.

Fra hav til bord

Efter vores tangsafari sætter vi os i læ fra vinden ved et bordbænkesæt under et træ.

Udtrykket fra ”jord til bord” kan ikke bruges her.

I dag er det nærmere fra ”hav til bord”. Rie åbner låget på hendes medbragte køletaske og sætter blandt andet syltetøj, knækbrød, pesto og chips frem på bordet.

– Jeg synes, at I skulle prøve, hvordan tang også kan smage, når det ikke kommer direkte fra havet, smiler hun.

Mens vi smager på de lækre sager, fortæller Rie, hvordan hendes tang-eventyr begyndte:

– Jeg arbejdede som pædagog på øens skole, og vi var blevet inviteret til et foredrag om tang. Foredragsholderen fortalte, at Læsø var et af de bedste steder for tang at vokse, fordi der er stor saltkoncentration i vandet. Der var bare ikke mange, der udnyttede tangen, selv om den blot lå og ventede derude i havet.

Da Rie kom hjem efter foredraget, kunne hun ikke lade være; hun tog til stranden og høstede for første gang tang.

Hun er født og opvokset på Læsø, og med et barndomshjem tæt ved klitterne brugte hun det meste af sin barndom på stranden. Derfor virkede det naturligt for hende at undersøge tangen som spise. Også fordi hun altid har gået meget op i at spise sundt og økologisk og gerne så hjemmedyrket som muligt.

Da hun kom hjem fra stranden, hang hun tangen til tørre på tørrestativer på hende og mandens, Leifs, gård i Byrum. Bagefter forsøgte hun at sælge det som tørret tang i små poser. Men ingen havde interesse i at købe dem.

– Jeg begyndte at tænke, hvad pokker gør jeg så? Tidligere syltede jeg rødbeder fra køkkenhaven, og så tænkte jeg, så kan man vel også sylte tang.

Det kunne Rie godt, og pludselig gik det stærkt. Før i tiden havde hun aldrig været den store udforsker i køkkenet, men nu begyndte hun at undersøge, hvordan tang kunne bruges i mad.

Hun fik sine tre voksne døtre til at være testsmagere, hver gang hun havde fundet en ny måde at bruge tangen på.

Tangen fyldte mere og mere i parrets eget køkken, og de blev nødt til at lave et ekstra køkken til Rie i en af gårdens længer. Fødevarestyrelsen skal naturligvis godkende produktion af fødevarer, der skal sælges, og godkender ikke et almindeligt husholdningskøkken.

I det nye køkken kunne hun få plads til to store ovne og flere køkkenmaskiner. Hun fik blandt andet også anskaffet sig en maskine, så hun kunne male tangen og putte det i forskellige opskrifter.

Parret fik også opført et stort drivhus i haven, så tangen kunne blive tørret ordentligt ved at hænge på snore fra den ene ende af drivhuset til den anden.

– Engang regnede det, da tangen hang på tørrestativet udenfor. Det fungerede ikke. Så måtte vi få lavet det store drivhus, griner Rie, mens hun demonstrerer, hvordan tangen så ud, efter den var blevet våd i regnen.

Med gode tørremuligheder og et køkken med både plads og maskiner havde Rie mulighed for at udvikle alt fra surdejsbrød til pesto. Alt sammen med tang i. Pludselig havde hun et godt sortiment af produkter, og så kastede hun sig ud i endnu et projekt.

– Vi åbnede ”Læsø Tang” i 2014 – en webshop og gårdbutik, hvor vi solgte vores produkter. Og ud til de mulige kunder på messer og markeder.

Stigende popularitet

Rie inviterer os med hjem for at se gårdbutikken, der ligger i en længe af parrets gård og har ligget der siden åbningen i 2014.

Uanset, hvor blikket falder, er der tang i gårdbutikken.

På hylderne står Ries produkter, og på et bord har hun lagt tang ud, så man hurtigt kan skelne mellem de forskellige arter.

Der er også en hylde med bøger om, hvordan man høster tangen og bruger den i madlavningen.

Midt i butikken står en stor træstolpe, der stammer fra et gammelt skib, der gik på grund tæt på øen.

– Vi har prøvet at indrettet det så historisk og maritimt som muligt, fortæller hun.

Foruden at sælge og producere produkter står Rie også for guidede tangture og tangsafarier flere gange om ugen om sommeren for turister, der besøger Læsø, og virksomheder.

– Så går vi langs vandkanten, og jeg fortæller om de forskellige tangarter. På safarierne er deltagerne selv med ude og høste tang, og så slutter vi af med at lave tangschips over bål. Det er virkelig hyggeligt, og jeg elsker at videreformidle min store glæde ved tang.

Rie kan godt mærke, at flere og flere er ved at få øjnene op for tang som andet end bare en alge fra havet.

– Jeg leverer blandt andet tang til ”Måltidskassen” og ”Skagenfood”, der bruger tang i deres opskrift til Professorens Grønne Energigrød. Det er dejligt, at hele Danmark har glæde af tangen fra Læsø, siger hun.

Da vi har set gårdbutikken, viser Rie os hen til parrets store køkkenhave, hvor grøntsager og kål kan ses så langt øjet rækker.

Bagerst i haven går Rie og Leifs to heste og græsser. I køkkenhaven får vi lov til at smage en asparges, og mens vi spiser, viser Rie, hvordan hun bruger tang til at dyrke kartofler i.

– Det er virkelig genialt, forklarer hun, mens hun løfter lidt af den saltrige tang op fra jorden.

– Kartoflerne trives langt bedre, når de får lov at gro i tang, og de får et højre proteinindhold. Det er dét, jeg elsker ved det – tang kan simpelthen bruges til alt.