Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
- Hver fredag er et kæmpe adrenalinkick, siger John ”Faxe” Jensen. Det er netop derfor, han sagde ja til at medvirke i Vild med dans, for han ville sætte noget på spil og have oplevelser i sit liv. De sidste fire år har Danmarks betydningsfulde fodboldspiller af mangel på tid givet TV2 et nej til at medvirke i danseprogrammet, men så skete der noget. – For to år siden mistede jeg en af mine bedste venner til en pludselig hjerneblødning. Og det er forfærdeligt, at der skal sådan et tab til, før man tager chancer og kaster sig ud i vilde oplevelser. Men det er derfor, jeg sagde ja til Vild med dans.
Efter tabet så John og tre andre venner i gruppen, som ellers altid havde været på fire venner, filmen ”The Bucket List” sammen, og filmen fik dem til at sætte sig ned og lave en liste med ting, de gerne vil nå i livet, inden det er for sent.
Læs også: Ena Spottag: Man skal være stolt af sig selv, uanset hvordan man ser ud
På listen var blandt andet et faldskærmsudspring, som Faxe gennemførte sidste år. Men noget tyder på, at dansegulvet kan få pulsen til at stige noget mere, end højder kan.
- Det er så grænseoverskridende for mig at være med i Vild med dans, fordi det er en scene, som jeg aldrig har været i berøring med før. Man skal have rytme og kunne spille skuespil. Og jeg kan intet af det, jeg er en total skrallet banan. Jeg har højest stået og danset lidt i et telt til en havefest. Det er så ekstremt svært at lære at danse. Og det er meget sværere, end jeg havde regnet med, det skal jeg gerne være den første til at indrømme. Hver uge når vi skal lære en ny dans, har jeg troet, jeg kunne bruge teknikken fra de foregående danse. Det kan man slet ikke. Så hver uge har jeg ramt muren.
Alligevel han John ”Faxe” Jensen vist Danmark, at hans fodboldben ikke er helt så stive, som folket havde forventet.
- Jeg er selv meget overrasket. Jeg havde ikke drømt om at nå hertil. Når jeg er gået af gulvet, har jeg tænkt, ar det nok ikke så for godt ud. Og når Karina har rost mig i træningslokalet, har jeg tænkt, at hun bare ville være sød og give mig tro på mig selv, men når jeg så har set fredagens dans på video, er jeg faktisk blevet positivt overrasket.
Læs også: Søs Egelind: Jeg er taknemmelig for mit liv hver eneste dag
Der er 12 kilo mindre af fodboldtræneren, og det skyldes ikke kun, at dansetimerne tager hårdere på ham, end hverdagen som fodboldtræner gør.
- Jeg vidste, at deltagerne i de tidligere sæsoner har tabt sig meget. Så jeg tænkte, at nu kunne jeg lige så godt tage vægttabet med som en sidegevinst. Så da dansetimerne begyndte, lagde jeg mine usunde vaner på hylden. Jeg stoppede med at drikke sodavand og spise slik, og jeg begyndte at spise på de rigtige tidspunkter. Nu er det heller ikke hver weekend, at jeg nyder et godt glas rødvin. Men når Vild med dans er slut, så falder jeg sikkert tilbage i de gamle vaner med et enkelt glas rødvin og vingummibamser i ny og næ. For det er altså med til at gøre livet værd at leve.
Han er blevt kåret som ”Årets fodboldspiller” og ”Årets træner”. Alligevel er det ikke nemt at få Faxe til at sætte ord på, hvad det er, han kan.
- Men jeg er da pavestolt! Det er fedt at have sådan en titel, og at også unge mennesker ved, hvem jeg er, fordi deres bedsteforældre har fortalt det. Det betyder meget for mig, at jeg har gjort en indsats for Danmark, og at jeg er en fodboldspiller, som den danske befolkning ser positivt på. Jeg er bare enormt fodboldtosset og vil gerne vinde for enhver pris. Det er indprentet i mit DNA. Jeg føler mig så privilegeret, at jeg kan få lov til at leve af min hobby, og at jeg kan lære andre noget af det, som jeg kan finde ud af.
Læs også: Her er Ena Spottags mest pinlige øjeblik
John Faxe er far til Julie, 20, og Nadia, 25. For et lille år siden blev nydanseren morfar til Rosa, da hans ældste datter fødte. Det har fået de bløde følelse frem i ham.
- Jeg har ikke så meget tid til hende, som jeg gerne vil have. Men hun betyder så enormt meget for mig, jeg vidste slet ikke, at jeg kunne få sådanne følelser igen, følelser, som da jeg selv blev far. Men det finder man altså ud af, når man bliver morfar. Jeg kan sidde med Rosa, og det er som at være i en glaskuppel, hvor jeg glemmer alt andet end lige mig og hende. Det er skønt.
Læs også: Ena Spottag på kursus i 1920'ernes madlavning