Linda P var en nørd med komik som barn

Årets sæson af Tivolirevyen i Glassalen i Tivoli, København, har en ny kreativ chef i front i skikkelse af Linda P, der har overtaget opgaven efter legenden Lisbet Dahl. Linda, der på dåbsattesten hedder Petersen til efternavn, er naturligvis selv med på holdet af skuespillere sammen med Kurt Ravn og Thomas Warberg samt sangerinden og musicalstjernen Xenia Lach-Nielsen. Mads M. Nielsen har instrueret løjerne.

Er det rigtigt, at du var en vaskeægte revynørd som barn?

– Faktisk var det ikke kun revy, men alle former for comedy, jeg var interesseret i, og sådan havde jeg det stort set lige, fra jeg begyndte at kunne forstå en smule af det, der foregik. Jeg slugte alt fra standup til Ørkenens Sønner, og noget af det første, jeg husker, at jeg så på tv, var improshowet ”Hatten rundt”. Det hele er jo dybest set grene på det samme humoristiske træ. Jeg har også altid selv lavet sjov. Min mor har optaget mange videoer af mig iført mærkeligt tøj og parykker. Og med tiden kom det så vidt, at jeg blandt andet kunne alle Lisbet Dahls numre fra Cirkusrevyen udenad.

Hvordan adskiller Tivolirevyen sig fra sommerens andre revyer?

– Man hyrer selvfølgelig ikke mig, hvis alt skal køre, som det altid har gjort. Men det skader ikke at male tingene i en ny farve. Vi sidder dag-ligt foran kukkassen og bliver bombarderet med verdens forfærdeligheder, til vi bliver skæve i hovederne. Især unge mennesker er påvirkede af det, men her er det vigtigt at huske, at livet og de små glæder gemmer sig et sted derinde. Vi skal have fokus på livets positive sider og samtidig skildre menneskene og samfundet. For fem år siden blev danskerne pålagt at holde to meters afstand til hinanden, og det kan indimellem føles, som om vi aldrig er rykket sammen igen. Men min drøm er at lave en revy, som man kan tage både børn, børnebørn og bedsteforældre med ind for at se. Og så har jeg en ambition om, at folk skal grine lige så meget, som da holdet bag Cirkusrevyen med Dirch Passer i spidsen gav den gas i 1967. Min mor havde forestillingen på vhs-bånd, og jeg studerede den flittigt som barn.

Hvem inspirerer dig?

– Min mor. Hun har altid opfordret mig til at gøre, hvad jeg ville. Og det er en rar huskeregel at have med sig ud i verden, så man undgår at lade sig begrænse. Jeg kan også nævne komikere fra Bill Burr til Jim Gaffigan, som befinder sig i hver sin ende af amerikansk standup. Den første er skarp og konfronterende, og den anden joker om mad og er begejstret for donuts. Derudover er der Ali Wong. Hendes standupshow ”Single Lady” er det sjoveste, jeg har set af slagsen. I den danske afdeling har jeg kigget grundigt på Axel Strøbye. Hans evne til at sige en masse uden at sige noget er uforlignelig. Og så har jeg en 90-årig dame indeni, som er helt vild med Olsen-Banden.

Hvilken kulturoplevelse har gjort indtryk på dig for nylig?

– Det seneste show med teatergruppen Sort Samvittighed på Betty Nansen Teatret. De piger er bare vidunderlige, og de er ikke bange for at lade det blive lidt mærkeligt indimellem. Det skader ikke at udfordre publikum og sætte noget på spil. Det må godt kilde lidt i maven, og der må gerne til det sidste være en uvished om, hvorvidt det går hjem, eller om det bliver for meget.

Hvad har været højdepunktet i din karriere?

– Det var superdejligt, at jeg kunne få overstået min 30-års krise i en alder af 28 ved at tage den under komisk behandling. Jeg har flere gange prøvet at genopfinde mig selv som komiker ved at tage udgangspunkt i min udvikling som menneske.