Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Populære artikler på familiejournal.dk
12-årige Kirstine har fået ny hjerteStrikkeopskrift: Herlig raglansweater til hamStrikkeopskrift: Hr. og fru NissenTina ville så gerne være som alle andre. - Slank og glad, have en familie og et godt arbejde og ikke skulle bære på alle de tunge tanker, hun fik så tit. Som barn var hun en glad lille pige, men undervejs gik der noget galt for hende, for hun var også en lidt skrøbelig sjæl.
Kæmpede hver dag
Tina blev 44 år. Hun valgte selv livet fra. Hun har efterladt en mand og en familie, der lever videre, fordi de ved, at det skal man bare. Livet stopper ikke, fordi den, man elsker, ikke ønsker at leve. Til gengæld vil Tinas mor, Christella Petersen, gerne bruge Tinas historie til at forhindre andre mennesker i at ødelægge deres liv, sådan som Tinas liv blev ødelagt.
Tina kæmpede hver eneste dag for at blive som andre. På et tidspunkt tænkte hun, at hvis hun fik en slankeoperation, ville hun endelig blive både tynd og lykkelig.
Hun fik sin gastric bypassoperation - desværre. Masser af gange går operationen godt. Det gjorde den ikke for Tina. Den gjorde hendes sidste tre leveår til et helvede af smerter.
Mislykket operation
- Tina kunne være hård ved sig selv. Da hun var helt ung og skulle til eksamen på HF, gik hun ned med flaget for første gang. Derefter fik hun flere og flere depressioner, siger Christella.
Som mor siger man først, at pigen da må tage sig lidt sammen. At det nok skal gå alt sammen. Så bliver man bange og ked af det, for hvad er der i vejen?
Læs også: I dag er Vivian tro mod sig selv
- Tina kom aldrig rigtig i arbejde. Hun var psykisk ustabil. I de gode perioder havde hun gang i tusind ting. Hun var utrolig kreativ. Hun var en glad og givende pige, og derfor fik hun jo også en mand, der elskede hende, og som hun elskede rigtig højt. Men så var der de mørke perioder, hvor alt var sort. Hendes mand var hos hende, og det var uden tvivl hans fortjeneste, at hun hver gang fik det godt igen. Hun fik medicin mod sine depressioner, og hun blev stor. Hun var rigtig ked af sin overvægt, og på en måde fik hun det forvandlet til, at hvis hun fik en slankeoperation, ville hun blive lykkelig. Vi prøvede at tale hende fra det, især jeg. Livskvalitet handler ikke om at være tyk eller tynd. Det handler om at have fred i sindet, siger Christella.
Tina fik bevilget en operation. Lægerne på privathospitalet godkendte hende, selv om hun havde haft en stomi, og selv om hun havde en diagnose på, at hun havde borderline. Hun blev opereret i 2011.
- Men operationssyningen sprang op, mavesyre løb ind i bughulen, og syren ætsede bughulen og ødelagde spiserøret. Sygehuset erkendte, at der var sket en fejloperation, så Tina fik en erstatning. Hun blev opereret yderligere 10 gange, men det blev aldrig godt. Tina tabte sig voldsomt. Hun kunne ikke holde maden i sig, hun kunne ikke synke og måtte flere gange sondemades. Hun fik ikke vitaminer nok, og fra den dag, hun blev opereret første gang, havde hun smerter hver eneste dag de næste tre år. Alligevel håbede hun hver gang, hun blev sendt ind til en ny operation, der skulle rette op på skaderne, at nu ville alt blive godt igen.
Sommeren 2013 var Tina og hendes mand i sommerhus sammen med hendes forældre. Christella var glad, for Tina var glad. Det blev de sidste gode dage.
Tina forsvinder
Den 27. august ringede hendes mand og spurgte, om Tina måske var hos os? Hun var kørt hjemmefra aftenen før. Politiet blev underrettet, og en omfattende eftersøgning blev sat i værk. Men dagene blev til uger og måneder. Familien må gennem julen uden Tina, og ingen kan forestille sig den gru, det er at genneleve.
- Jeg håber og håber, at hun en dag pludselig ringer på døren og fortæller, at det bare var en dum misforståelse.
Men sådan gik det desværre ikke. 1. maj i år fandt dykkere Tina siddende i sin bil på bunden af Randers Havn.
Læs også: Sorgen bor i mig til evig tid
- Nogle mente, det måtte være en lettelse endelig at finde hende. For mig var det en sorg at give afkald på håbet. Et sted indeni havde jeg jo bevaret et håb om, at det ville ende godt. Et fjollet håb, men det var min måde at overleve på. Nu skulle jeg til at forlige mig med, at Tina ikke levede mere.
- Tinas drøm om at blive slank og smuk endte i underernæring og smerter hver dag, fordi hun fik den operation. Tinas liv var aldrig let, men operationen drev hende ud over kanten. Jeg tror, hun valgte at dø, fordi hun ikke havde flere kræfter. Hvis Tinas liv ikke skal have været forgæves, vil jeg gerne, at andre tænker på Tina og så tænker på, at livet er det bedste, vi har - også hvis vi er overvægtige, siger Christella.
- Tina er begravet i nærheden af sit barndomshjem. Christella går over og snakker med hende nogle gange om ugen. Når Christella har lagt blomsterne til rette, går hun videre ud i livet. Hun går på VUC, hun har børnebørn og mange interesser, hun er næsten 70 år. Der går ikke en dag, uden at hun tænker på Tina. Men hun ved også, at Tina elskede sin familie og ønskede, at de ville få et godt liv. Derfor griber hun hver ny dag og får det bedste ud af den. ?
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.