Med politi på arbejde: Mor fanger røvere, mens I sover

Gitte Hansen har verdens bedste job. Hun elsker at møde ind på arbejde uden at vide, hvad dagen bringer af opgaver og udfordringer.

Lige siden hun har været helt lille, har hun vidst, at hun gerne ville i politiet. Tanken om at hjælpe andre mennesker og samtidig mærke adrenalinen er den bedste kombination, der findes efter hendes mening.

Hun har været i politiet i 13 år og er i dag 36 år.

Som betjent har hun både fået lov til at prøve kræfter af med beredskabet, vagtcentralen og nu efterforskning, hvor hun netop er blevet færdig med at efteruddanne sig til leder.

Men med jobbet følger også udfordringer, især på det mentale plan.

- Vi ser jo det allerværste af det værste, fortæller Gitte.

Samtidig er jobbet en så essentiel samfundsopgave, at der altid skal være nogen på vagt. Selv til jul og nytår, hvor hun som mor til to småbørn kan risikere, at de et år skal fejre højtiden uden deres mor.

Gittes drømmejob

I 2012 blev Gitte optaget på Politiskolen, og efterfølgende fik hun job hos Fyns politi, hvor hun har arbejdet lige siden.

Jobbet viste sig at leve op til alle hendes forventninger. Farten, uforudsigeligheden, spændingen. Det var lige hende.

Hurtigt fandt hun ud af, at 1. og 2. juledag og nytårsaften var sjove at arbejde på. For hende var disse vagter alt det, hun håbede på, da hun som 10-årig drømte om at blive betjent.

- Første juledag er årets største gå-i-byen-dag, og på en 12-timers vagt er der gang i den fra kl. 19 til 7. Det hele kører stærkt, og vi går fra den ene opgave direkte videre til den næste, fortæller Gitte.

Folk drikker sig fulde, skyder raketter skævt afsted eller kører galt i julens myldretid, så gaver flyder på kørebanen.

Fem år i streg har Gitte meldt sig frivilligt til at tage på arbejde disse dage. Hun synes, det er hyggelige dage at være på arbejde, og der er en helt speciel stemning.

Det betyder også, at hun har kunnet give nogle af de kolleger fri, der har børn derhjemme.

- Det betyder noget for mig, at jeg har kunnet hjælpe dem, så de kunne være hjemme med deres børn, fortæller hun.

Det var også gennem politiet, at Gitte mødte sin i dag eksmand. I ham fandt hun en, hun kunne dele erfaringer og oplevelser fra arbejdet med, og sammen fik de to børn. De er i dag tre og fem år.

Dødsfald og julestemning

Selvom Gitte elsker arbejdet mellem jul og nytår, er der alligevel én dag, hun forudser bliver hård som arbejdsdag, efter hun er blevet mor. Juleaften.

Hun har kun én gang arbejdet juleaften, og det var før, hun fik børn. Alligevel var det en helt speciel dag.

Hun var 25 år, og det var første gang, hun ikke skulle være sammen med sin familie juleaften.

- Jeg ville bare gerne være en del af det derhjemme, og jeg savnede min familie, siger Gitte.

For hende var den 24. december den eneste dag, hvor man kunne fejre juleaften. Hun bad familien holde jul uden hende, inden hun tog afsted på sin 12-timers vagt.

Da Gitte mødte ind, ramte julestemningen hende alligevel.

Andre kolleger havde pyntet, op og der var lavet julemad, and og flæskesteg, brunede kartofler og rødkål. I kantinen havde de rykket bordene sammen til ét langt bord, hvor der var plads til alle, og kolleger fra mange afdelinger var til stede, så Gitte fik endda muligheden for tale med dem, hun ikke så så ofte.

- Der var en helt anden stemning den dag, for alle stod i samme situation og var væk fra deres familier, fortæller hun.

Alligevel var der noget, der var anderledes, og især én sag står særlig klart i Gittes erindring. Et dødsfald.

- Vi kørte ud til en kvinde, der var fundet død, og jeg synes, det var så sørgeligt at skulle dø juleaften. Ovenikøbet var hun alene hjemme og skulle ikke besøge nogen. Det blev jeg ramt af. Alle andre var samlet, men hun var alene.

Gitte har oplevet døden mange gange på sit arbejde, og selvom det er hårdt, har hun lært at navigere i det.

Men juleaften var det anderledes. Tænk, at kvinden skulle dø alene, lige til spisetid juleaften.

- Jeg begyndte virkelig at overtænke. ”Har hun været alene i flere år? Hvorfor er hun ikke sammen med sine børn? Er hun uvenner med sin familie?”

Det var svært at navigere de følelser som ny betjent. Døden blandede sig med julefejringen, og under middagen tænkte Gitte på, at hun lige om lidt skulle skrive en rapport om kvinden, der døde juleaften. Det var svært at abstrahere fra.

Heldigvis havde hun gode kolleger, hun kunne dele sine tanker med. Dem har hun ofte brugt, for nogle gange kan det være svært for familien at sætte sig ind i, hvor hårdt det kan være.

Kram dine børn ekstra hårdt

Efter Gitte har fået børn, har jobbet som betjent fået en ny dimension. Ikke kun til jul.

En dag på arbejdet skete der en arbejdsulykke på en byggeplads, som Fyns Politi rykkede ud til. En person omkom ved ulykken og det viste sig at være en medarbejders ægtefælle.

Det blev Gittes opgave at underrette kollegaen og fortælle, at ægtefællen var omkommet, og hun havde efterfølgende svært ved at slippe sagen.

Dagene efter sov børnene i hendes seng.

- Vi ser alt det allerværste, og nogle gange kan jeg godt tænke, hvad der skulle ske med mine børn, hvis det var mig. Så krammer man sine børn ekstra hårdt, når man kommer hjem.

Gitte har endnu ikke skullet arbejde juleaften, siden hun fik sine børn.

- Jeg har planlagt alle mine graviditeter sådan, at jeg var på barsel hen over julen, griner hun.

Alligevel ved hun godt, at hun i fremtiden kan risikere at blive pålagt en julevagt.

- Det ville være en helt anden oplevelse med børn. Julen får en anden betydning, når man ser sin børn glade, og det er nogle andre værdier, der er vigtige, siger hun.

Som barn havde Gitte en farmor, der arbejdede i hjemmeplejen, og hun husker stadig, hvor meget det betød, hvis hun var på arbejde juleaften.

Det ville gøre hende trist, hvis hendes børn skulle stå med samme følelse.

Samtidig er hun bevidst om, at det er en del af jobbet, og den indstilling har hun altid haft.

- Ungerne ved godt hvad jeg laver, og at mor nogle gange er ude og fange ”røvere”, når de sover, fortæller hun.

Hun er klar til at tale med dem om det, den dag de ikke skal holde jul sammen, men i år bliver det heldigvis ikke nødvendigt.