Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Det er kun et par år siden, at Marianne sad i bilen på vej hjem fra byen med tårerne trillende ned ad kinderne. Endnu en gang var forsøget på at købe smart festtøj endt i blussende kinder og en tung knude i maven.
For Marianne kunne ikke finde så meget som ét stykke tøj, der kunne skjule, at chips og dip var hendes hofret.
I dag er scenen helt anderledes. I dag ”stjæler” Marianne uden videre tøj fra sin myndeslanke teenagedatter, og valser hun ind i en butik, kan hun passe det første og bedste stykke tekstil, hun kaster sin kærlighed på.
– Selv om det er lidt irriterende, at mor af og til napper mit tøj uden at spørge om lov, er jeg megastolt af hende, siger Heidi Krogh Madsen, 17.
Marianne er kandidat til at blive Årets Taber 2016. Kender du også en god taber?
Faktisk er hun så stolt, at det var hende, der satte sig ned og skrev et langt brev om mors kamp for at blive slank og i al hemmelighed sendte det af sted til Familie Journal.
”Min mor er gået fra at være en usikker kvinde, som ikke kunne lide at være let klædt, og nu til en selvsikker, selvstændig og smuk kvinde. Jeg kan se, hvor glad hun er, jeg kan se hendes stolthed og lykken i hendes øjne, når hun kigger sig i spejlet.
Og så har min mor lært mig, at man aldrig må give op, selv om det måske virker umuligt. Man kan alt, hvis bare man kæmper for det. Jeg er simpelthen så stolt,” skrev Heidi.
Læs også: Pia blev Årets Taber 2015
– Jo, det blev jeg da noget rørt over, siger Marianne med nordjysk sans for underdrivelse. Når sandheden skal frem, hulkede hun sig nemlig gennem brevet, da hun skulle læse det op i telefonen for sin egen mor.
Marianne Madsen, 38, og fra Aalborg, har altid været til den store side, og efterhånden som årene gik, blev måltiderne større og mellemmåltiderne hyppigere. Marianne var ikke bare til den store side, hun var blevet stor.
– Når jeg var nede og købe ind, var det så nemt at tage en Snickers eller to og spise dem på vej hjem i bilen. Jeg kunne også finde på at gå tidligt i seng – bare for at kunne spise af den chipspose, jeg havde gemt i skuffen i natbordet, siger Marianne.
At viserne efterhånden sneg sig op på 124 kilo, opdagede Heidi sådan set aldrig.
– Jeg har aldrig tænkt på min mor som tyk, hun var jo bare mor.
Men Heidi spærrede øjnene op, da Marianne en dag for to et halvt år siden pludselig fik nok.
– Jeg kan faktisk ikke sige, hvad der satte det i gang, og slet ikke, hvad der gjorde, at det denne gang lykkedes at holde fast på de nye kost- og motionsvaner. Dagen inden var jeg mødt op til noget familie-tamtam med rødsprængte øjne, fordi jeg igen ikke havde kunnet finde noget tøj at tage på. Jeg var helt nede i kulkælderen, husker Marianne.
– Næste morgen vidste jeg, at nu skulle det være!
Læs om Jane: - Jeg var sukkernarkoman
Og så gik Marianne i gang på mange fronter på én gang. På mobilen hentede hun appen Lifesum, hvor hun kunne holde regnskab med, hvor mange kalorier hun indtog, og appen Endomondo, som registrerede, hvor meget motion hun fik. Hun meldte sig ind i et motionscenter og på et svømmehold og fik begge steder uvurderlig hjælp til at holde kursen.
– Jeg er plejemor og har fri om formiddagen, så jeg fyldte alle mine ledige timer ud med motion. Al den tid, jeg før havde brugt på at fylde i munden, brugte jeg på at dyrke al mulig slags motion: fitness, løb og svømning. Jeg trænede sammen med min veninde Mette, og uden hende havde jeg ikke været, hvor jeg er i dag vægtmæssigt, siger Marianne.
Læs også: Katrine på 17 tabte 25 kilo
I dag er hun en bette stump på 65 kilo – en perfekt vægt til de 165 centimeter.
– Nu er det helt anderledes at være ude at købe ind med mor. Førhen skulle vi bare igennem Føtex hurtigst muligt – nu tager det tit halvanden time, og nogle gange falder vi for det samme tøj, siger Heidi. Marianne er hurtig til at bruge den bemærkning til at afbøde det faktum, at hun af og til ”låner” lidt af datterens tøj.
– Ja, se sådan på det, at vi faktisk har fået dobbelt så meget tøj som før, griner Marianne.