Nu tror jeg mere på mig selv

Den ene måned tog den anden i foråret, hvor de store skoleelever var sendt hjem under anden coronanedlukning og fulgte undervisningen via en computerskærm.

15-årige Anna Kathrine Kongs-have fra Kerteminde var en af dem, og hun tør godt indrømme, at det både var ensomt og frustrerende at få ungdomslivet sat på pause. Og hun ved godt, at hun langtfra er den eneste, der tumlede med de følelser.

Anna tør også indrømme, at selv uden en nedlukning kan det være svært at være ung og usikker – og ofte lettere at få øje på sine svagheder frem for det, man er god til. Hun er perfektionistisk, erkender hun, og lykkes tingene ikke, bliver hun irriteret og giver op.

Men den sorte djævel på hendes ene skulder har for nylig fået en ven. En hvid engel har sat sig på den anden skulder og fortæller hende igen og igen, at hun er god nok og har masser af fine talenter.

Englen hedder Rikke Topp Hannibal. Og hun bliver både stolt og rørt, da hun hører Anna sætte ord på, hvad hun har betydet for den unge pige.

– Det er jo lige præcis derfor, det er rigtigt for mig at lave det her, siger Rikke. Hun er uddannelsesvejleder i Kerteminde Kommune, men i dette tilfælde taler hun om sit frivillige arbejde som mentor i landsforeningen Talentspejderne, der hjælper unge med at se og udfolde deres evner og talenter.

Læs også: 12-årige Simon er ordblind

Trængte til et boost

Rikke lagde mærke til Anna via sit arbejde som uddannelsesvejleder. Hun fornemmede, at den unge pige måske havde brug for mere end blot at høre om ungdomsuddannelser, brobygningsforløb og praktik. At hun i virkeligheden trængte til et boost, der kunne få hende til at fokusere på sine styrker.

– For dem har hun rigtig mange af, siger Rikke og remser op, at Anna bl.a. er både omsorgsfuld, struktureret, socialt intelligent og ærlig.

Og er Anna ikke bevidst om sine styrker, kan de meget hurtigt blive en svaghed, hvis hun ikke lærer at skrue op og ned for dem.

– Man kan jo tage så meget hensyn til andre, at man glemmer sig selv, eller være så perfektionistisk, at man glemmer, at ikke alt lykkes for nogen af os. Det er o.k. at fejle, forklarer Rikke og bladrer i den mappe, som de tager udgangspunkt i, hver gang de mødes.

Læs også: Jeg faldt for børnene

På efterskole næste år

Et talentforløb foregår over 24 møder af halvanden times varighed. Her taler den unge og mentoren ud fra samtalepapirer, så de på den måde holder hinanden op på, hvad den unge skal øve sig i til næste gang, de ses.

For Anna har en af øvelserne været at møde ind på sit fritidsjob som trimmer i Superbrugsen i Langeskov uden at frygte, at en kunde henvender sig til hende.

– Jeg har ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle svare, hvis en kunde har spurgt mig om noget, så jeg har tit kigget ned og håbet, at de gik videre. Men nu tør jeg kigge på dem og hjælpe dem, og så har jeg et par sætninger, jeg kan sige, når de takker for hjælpen. Det er rart, og de smiler jo faktisk bare tilbage.

– Så jeg er ikke så nervøs for at komme på arbejde mere og går bare i gang, når jeg møder ind, i stedet for at spørge hele tiden, hvad jeg så skal lave. Jeg tror meget mere på mig selv nu.

Anna var i begyndelsen lidt i tvivl om, om hun havde lyst til at følge Talentspejder-forløbet. Det afgørende for hende var, at hun kunne stoppe, hvis hun fortrød, men nu er hun nået halvvejs i forløbet og er blevet meget glad for Rikke, der altid bakker hende op eller hjælper hende, når noget er svært.

Som da hun for nylig var ked af, at udsigten til at komme på den ønskede efterskole glippede, fordi tilmeldingen kom for sent.

Rikke trådte til og opfordrede Anna til at sige til sine forældre, at efterskole var et stort ønske, og at hun var ked af det, i stedet for at skjule det. Nu har Anna fundet en ny efterskole med musiklinje, hun står nr. 1 på ventelisten, og hun håber, hun er heldig at få en plads til næste skoleår.

– Det er jeg ret sikker på, at du får, siger Rikke overbevisende og får verfet den lille usikkerhed ud af Annas hoved.

Anna smiler. Når forløbet er færdigt, har hun optjent 600 kroner som belønning for at have fuldført, og så er de foreløbige planer, at Rikke og hun skal ud at spise asiatisk mad, som hun holder så meget af, og måske også en tur i biografen.

– Unge skal ikke være bange for at prøve sådan et forløb. Nogen tror måske, det er som at gå til psykolog, men det er det slet ikke. Vi går ture og spiller kort og taler sammen om det, der er svært. Det er en god mulighed for at lære mere om sig selv og få en tro på, at man er god nok, understreger Anna og smiler igen.