På Gjøl er buschaufførerne ikke som alle andre steder

”Hej, hej, Isabella, vi er herovre”.

Lisbet Emmery vinker til den 13-årige pige, der netop er kommet hjem fra nabobyen Biersted.

Her er hun begyndt i 7. klasse for nylig, for skolen i hendes hjemby Gjøl stopper ved 6. klasse.

Efter skoletid går hun også til håndbold i Biersted, ligesom der indimellem er nogle klassekammerater, hun skal hjem til efter skole. Alt sammen hyggeligt, men der har også været en udfordring: at komme hjem igen om aftenen.

– Mine forældre har måttet skiftes til at hente mig, og det har nogle gange været lidt bøvlet, fortæller Isabella Søe, som har tre søskende lidt forskellige steder, da forældrene er skilt.

Nu er det knapt så bøvlet mere, for 11. august skete noget stort på Gjøl.

Netop dét er anledningen til, at Familie Journal kommer på besøg en vindblæst eftermiddag i byen, der huser både trolde og smagfulde pølser.

Og nu også noget mindst lige så vigtigt, nemlig sin egen eldrevne minibus af mærket Opel Zafira, der har fået navnet ”Ålen”, og som kører i et 3-årigt forsøgsprojekt.

Den har en af initiativtagerne Lisbet Emmery, der er på efterløn og arbejder i kommunalpolitik, kæmpet for i cirka 10 år.

Stemningen var høj

Hun har boet på Gjøl med sin mand, Keld, og deres nu to voksne børn i 37 år, og hun ved fra eget liv, hvor besværligt det kan være, at bussen ikke kører om aftenen, i weekenderne og skoleferierne.

Også fra bosætningskonsulenten i kommunen hører hun, at det fylder både i forhold til at til- og fraflytte byen.

– Det har stor betydning for, at folk flytter herfra igen, om der er busser og offentlig transport eller ej. Den anden grund er, at folk snakker for meget om hinanden, men det gør man jo i en lille by. Ingen snakker ondt, men der er mange, der er i familie med hinanden, fortæller Lisbet om byen med cirka 1.000 indbyggere.

Tilbage i 2015 var der en pulje i Trafikstyrelsen til alternative offentlige transportformer, men grundet nogle ærgerlige fodfejl fik Gjøl ikke andel i den.

Sidste år kom så en ny mulighed, da der var en pulje til frivilligbusser.

Lisbet fik afleveret alt materialet til borgmesteren, og så skete der noget.

– Han kontaktede Teknisk Forvaltning, og da der var gået 14 dage, havde vi fået 600.000 til bussen. Puh, da var stemningen ret høj, og så glemmer man jo 10 års fortrædeligheder, siger Lisbet og hilser hjerteligt på Søren Petersen, der er født og opvokset på Gjøl, Niels Nyhus, der har boet i byen i 30 år, og så Jacob Mikkelsen, der først flyttede til byen for godt et år siden.

De vil også gerne fortælle om den glæde, det har været for dem, at det nu er nemmere at komme rundt, og alle sætter sig derfor ind i ”Ålen” hvorefter Lisbet gør klar til at køre mod havnen.

– Jeg kan slet ikke holde mig væk fra alt, hvad der eventuelt kunne skaffe flere folk til byen, siger Søren, der i samme stund bliver passet op af sine to meget bedstefar-glade børnebørn, Noa og Juno, der lige skal give morfar et knus inde i bussen, inden den kører.

Mange har meldt sig

Det var Lisbets mand Keld Schumann, som er formand for Gjøl Borger- og Erhvervsforening, der fandt minibussen, som kun havde kørt 1.000 kilometer og var i super stand, ligesom det er ham, der har været kreativ med dekorationen på bussen, så Ålen kan køre rundt i sit rette element.

Bussen drives i det daglige af en underafdeling af Gjøl Borger- og Erhvervsforening, kommunen står dog som den formelle ejer.

Søren og Jacob er – ligesom Lisbet og cirka 32 andre – frivillige chauffører af ”Ålen”, og det betyder, at de hver især tager en tjans cirka en gang om måneden.

Der var heldigvis mange, der meldte sig med det samme, og et par stykker er faktisk på venteliste.

På hverdage kører dagens chauffør tre ture om aftenen: Fra Gjøl til Aabybro, som er nærmeste store by, videre til Biersted, så tilbage til Aabybro og rutebilstationen og retur til Gjøl.

– Så tæller vi til 20 og kører turen igen. Det gør vi tre gange på en hverdag og så en ekstra tur om fredagen lidt senere, hvis folk har været i Aalborg, fortæller Lisbet, og Søren supplerer, at de om lørdagen kører fire ture fordelt på to chauffører hen over dagen.

Hyggeligt med en øl

Det koster en 10’er hver vej, man skal huske at bestille plads, men servicen er stor, så står man og vifter i vejkanten, og er der plads i ”Ålen”, stopper chaufføren ret sikkert.

Byens skole kan bruge ”Ålen” frit i dagtimerne, hvilket er en stor fordel, når 5.-6.klasserne har sejlsport på skoleskemaet og skal ud til vandet, fortæller Lisbet.

Også Niels, der er en ældre herre på snart 80 år, sætter pris på at slippe for altid at skulle køre selv.

– Jeg kan godt lide at få en fadøl til min frokost, for eksempel inde i Aalborg, og så er det rart ikke selv at skulle køre, men kunne komme med ”Ålen” til Aabybro og derfra med bussen til Aalborg, siger han og fortæller, at han for nylig også fik stor glæde af ”Ålen” i en anden sammenhæng.

– Der var en dag, hvor min bil var i stykker, men jeg skulle ind på apoteket i Aabybro, og min datter fyldte år og skulle have en bog i gave, så jeg tænkte: ”Super, jeg tager da bare ”Ålen” derind. Det var virkelig en hjælp.

Mere liv i byen

Yngste mand og nyeste Gjølbo i selskabet er Jacob, der synes, det er vigtigt, man engagerer sig i sit lokalsamfund, og derfor også er med i Brugsens bestyrelse og aktiv i at få en padelbane.

– Jeg synes, man skal gøre alt, man kan for at få pustet liv i en by. Og der ER bare mere liv i de byer, hvor der er transport, der fungerer, siger han og tilføjer, at det i øvrigt også er en god måde at få mødt mennesker på, når man er nytilflytter.

Lisbet er enig, og hun har oplevet det samme på trods af, at hun har boet på Gjøl i mange år.

– Vi har chaufførmøde en gang om måneden, og det bliver bare hyggeligere og hyggeligere, fordi vi lærer hinanden at kende, så det fungerer nærmest også som en slags netværksmøde.

Eftermiddagen er ved at gå på hæld, og Isabella og Niels er trætte, så Lisbet kører tilbage fra havnen igen.

Undervejs får hun lige vinket til andre biler på vejen, og smil og dyt kommer der også tilbage.

”Ålen” er nemlig populær.