Silke blev Årets Førerhund: Hun gør mit aktive liv muligt

Rikke Hjortnæs’ kollega vidste godt, at det stod skidt til med Rikkes syn. Men da de en dag i april 2021 stod i de lokaler, de havde lejet af en frisør til deres massagevirksomhed, og en ambulancehelikopter pludselig befandt sig på den modsatte side af vejen, blev hun rystet. Rikke kunne nemlig ikke se helikopteren.

– Skæbnen ville, at førerhundeinstruktør Tine Elman Nielsen, som vi godt kendte i forvejen, trådte ind i butikken i samme øjeblik. Og hun spurgte mig, om jeg havde overvejet at få en førerhund. Det svarede jeg nej til og tilføjede, at jeg jo ikke var blind. Men Tines spørgsmål satte alligevel nogle tanker i gang, fortæller den i dag 37-årige Rikke, der ikke blot arbejder som hestemassør, men også som fysiurgisk massør for mennesker.

Foranlediget af sine fornyede overvejelser tog hun imidlertid en test, der viste, at hun kun havde tre procent af sit syn tilbage.

– Det var rigelig dokumentation for kommunen til at bevilge mig en førerhund. Og siden er mit syn blevet yderligere forværret. Jeg kan i dag se lys og mørke, og jeg kan også se skikkelser, hvis jeg ved, hvor de befinder sig. Ellers forsvinder folk bare for mig.

Hun er født med normalt syn. Men da hun var mellem seks og otte år, blev det gradvis dårligere, og som 10-årig fik hun konstateret den uhelbredelige øjenlidelse Stargardts sygdom, der gradvist har ført til hendes nuværende tilstand.

Men episoden med Tine fik stor betydning for hendes videre liv. Førerhundeinstruktøren har nemlig trænet førerhunden Silke, der siden har været Rikke til uvurderlig gavn og glæde, og som netop har vundet prisen som Årets Førerhund.

– Det var min mor, Lissy, og min storebror, Rune, der indstillede hende til titlen. Prisuddelingen, som Dansk Blindesamfund og Landsforeningen for Førerhundebrugere står bag, foregik i Fredericia i forbindelse med Førerhundens Dag. Og jeg havde på forhånd besluttet, at jeg ikke ville skrue mine forventninger for højt op. Jeg ville bare slappe af og nyde dagen. Men da Silke blev udråbt som vinder, blev jeg både rørt, beæret og stolt.

Rideskolen tur-retur

Rikke er født og opvokset i Sæby, hvor hun fortsat bor, og hun har altid været dyreglad. Ikke mindst har heste med hendes egne ord været hendes passion siden barndommen.

– Mine to ældre brødre fik begge en knallert for at lade være med at begynde at ryge. Så da min øjensygdom blev konstateret, benyttede jeg lejligheden til at spørge mine forældre, om jeg måtte få en hest, hvis jeg lovede at lade være med at ryge. Sådan gik det til, at jeg i en alder af 10 år fik min første hest.

I dag er hun den lykkelige ejer af hesten Fylla af Støvlebæk – en unghest, som hun i 2024 tilred, og som hun nu er i gang med at træne til at kunne deltage i ridestævner senere på året.

– Hun står på en rideskole tre kilometer fra mit hjem i Sæby, og jeg ser til hende hver dag. Det foregår helt enkelt sådan, at jeg sætter førerhundebøjlen på Silke, og så tager vi sammen turen derud og tilbage igen til fods, fortæller Rikke, som tidligere har kørt knallert, hvilket med hendes nuværende synsevne selvsagt ikke længere er forsvarligt.

Ud over at hjælpe Rikke med at komme sikkert fra ét sted til et andet er den fem år gamle, sorte labrador i høj grad også den trofaste ven og makker, der muliggør hendes travle hesteliv.

– Når jeg deltager i et ridestævne eller et dyrskue, er det Silke, der hjælper mig med at finde frem til min hestetrailer eller til den boks, Fylla er placeret i. Når vi får tildelt boksen, markerer jeg den ved at sætte et stykke sølvfarvet gaffatape på den. Så får jeg ved hjælp af kommandoen ”Touch” Silke til at sætte sin snude på boksen og giver hende derpå en godbid. Derpå siger jeg ”Find Fyllas boks” for at få hende til at sætte snuden på igen, hvilket udløser en godbid mere. Og så går jeg et par meter væk og gentager øvelsen. Efter tre gentagelser har Silke fuldstændig styr på boksens placering.

Trænet til samarbejde

Når en hvalp udvælges til et fremtidigt liv som førerhund, bliver den i en alder af otte uger placeret hos en fodervært, der tager sig af dens opdragelse og træning i et år til halvandet. Herefter er hunden klar til den egentlige træning hos en instruktør.

– Optræningen tager fem måneder. Og i sidste del af forløbet kan man begynde at matche hunden med sin bruger. Da det blev klart, at Silke formentlig skulle være førerhund for mig, begyndte Tine at tage hende med ud på steder, hvor der var mange heste. Som alle andre førerhunde skulle hun også bestå en prøve for at blive godkendt. Og som det allersidste trin havde Silke og jeg 20 timers samtræning, hvor hun lærte ruterne til blandt andet rideskolen, mit lokale supermarked og banegården at kende.

Rikke bor alene med Silke og har hverken kæreste eller børn i sit liv. Som ung hestepige uddannede hun sig først til hestemassør, gik siden på handelsskolen og blev som kronen på værket uddannet som fysiurgisk massør. Jobmæssigt befinder hun sig i den kategori, der hedder fleksjob i egen virksomhed.

– Jeg er på nuværende tidspunkt godkendt til at kunne arbejde 15 timer om ugen og modtage løn for det. Indtjeningen fra fleksjobbet bliver suppleret med et beløb fra kommunen. Mit ugentlige antal arbejdstimer har førhen været højere end i dag i kraft af, at mit syn har været væsentligt bedre, siger hun.

Hun deltager i ridestævner på lige vilkår med seende ryttere. Hun har dog ret til 12 hjælpere, der fordeler sig langs banen og råber hver sit bogstav, så hun kan orientere sig om, hvilken del af banen hun befinder sig på.

– Jeg kender mange mennesker i hesteverdenen, så jeg har aldrig problemer med at skaffe hjælpere, fastslår hun.

I Rikkes verden får firbenet selskab simpelthen ”verden til at give mening”, som hun siger.

– Da jeg mistede min sidste hest og var helt uden hest i otte uger, var jeg asocial, inaktiv og helt enkelt ikke glad. Jeg er i mit es, når jeg sætter mig op på en hest, og vi sammen får noget magisk til at ske. Det er samværet og nærværet med hesten, der gør sin virkning. Men når jeg er kommet hjem om aftenen, er det nærværet og hyggen med Silke, der er i fokus, siger Rikke.