Tine strikkede sig fri for stress: Jeg er kommet i garnhimlen

Onsdag, 17. juli 2019
af Helle Lyngbo. Foto: Morten Mejnecke
Garn kan gøre Tine salig, og nu har hun en hel himmel fyldt med uld, merino, mohair, silke, kashmir og bomuld. “Garnhimlen” ligger fysisk i Spentrup, men er også en webshop.
Tine strikkede sig rask

Tine gik til lægen, fordi hun alt for ofte havde migræne, men stille og roligt fik lægen trevlet alle hendes andre symptomer op: koncentrationsbesvær, tristhed, søvnmangel, hukommelsesproblemer …

– Du har stress, konkluderede lægen, og pludselig kunne Tine Vestergaard selv genkende det fulde billede. For hun havde faktisk været i samme situation seks år tidligere, men med lidt andre symptomer.

Læs også: At strikke hjalp Mette fra "Den store Strikkedyst" ud af stress og depression

Strikkede dagen lang

– Så jeg blev sygemeldt, der var ikke andet at gøre. Det eneste, jeg orkede, var at strikke. Så jeg strikkede og strikkede og strikkede … nej, det er løgn, jeg hæklede også lidt, mindes den 51-årige østjyde med et smil på læben.

Som hun sad der i sofaen med det støt voksende strikketøj i skødet, fortonede følelsen af utilstrækkelighed sig langsomt.

Hun slap bekymringen for de borgere, der ikke fik de rigtige hjælpemidler i den ergoterapi, hun havde været en del af, hun tænkte kun på den næste omgang, den næste udtagning, den næste snoning, det næste farveskift. Kaffen blev kold, tid og sted forsvandt.

Masser af gratis strikkeopskrifter her

I flow hele tiden

– Jeg var i flow-tilstand hele tiden, forklarer Tine med et begreb fra sin egen ergoterapeutuddannelse. På fem måneder strikkede Tine sig rask, og en skønne dag kiggede hun op fra strikketøjet og sagde til kæresten, Per Søndergaard, 52:

– Det giver ikke rigtig mening for mig at komme tilbage til arbejdet.

– Okay, hvad vil så give mening for dig?

– Åh, det ville da være som at komme i himlen, hvis jeg kunne arbejde i en garnbutik …

– Jamen, hvorfor laver vi så ikke sådan en til dig?

Læs også: Tre fynboer filter urner: Vi kalder osdet grå guld

Selvbyg

Nu er ham Per ikke en hr. hvem som helst – han er den mand, der omtrent sad på stilke og ventede på, at Tine skulle lave en datingprofil for otte år siden. Han var i hvert fald den første til at skrive til hende, og trekvart sekund efter var de kærester – sådan med lidt jysk overdrivelse.

Han er også den mand, der aldrig kunne finde på at sige, at Tine var lidt trist at være sammen med i tiden op til stress-sygemeldingen. Eller at hun skulle tage sig sammen og bidrage til husholdningen.

Og så er han altså også den mand, der er parat til at sælge sit parcelhus for at finde et sted, hvor kæresten kan få plads til en garnbutik.

Læs også: Ingen vidste, hvad der var galt med Sally: Heldigvis opgav mine forældre aldrig

Begyndte fra en ende af

Navnet fandt han endda også på: Garnhimlen!

– Det lå jo lige for, siger Per.

Han er uddannet mejerist og arbejder på en medicinalvarefabrik og havde som Tine absolut ingen erfaring i at bygge en garnbutik op. Men hvorfor skulle vi ikke kunne finde ud af det, ingen af os er jo dumme, var deres udgangspunkt. Og så begyndte de ellers fra en ende af.

Tine sagde sit job op og begyndte at sætte sig ind i, hvordan en webshop skulle opbygges. Hun var almindelig pc-bruger, men lærte sig selv, hvordan den ged skulle barberes. Per fandt en nedlagt købmandsgård i Spentrup, nord for Randers, den blev købt, og førstesalen indrettet til garnlager.

Du kan følge Tine og Pers “Garnhimlen” på både Facebook og Instagram. Og bor du i nærheden, har de strikkecafé en lørdag i hver måned.

Læs også: Drømmen skal udleves, mens man er rask

God fødselsdagsgave

– På det første fotografi, der findes af mig, hvor jeg strikker, er jeg kun 8 år gammel. Her sidder jeg lidt uklædeligt og rækker tunge, men strikker ellers med små strømpepinde. Så vidt jeg kan huske, har jeg strikket altid. Men det er jo noget andet at skulle drive en garnbutik, og vi har da også betalt vores lærepenge, indrømmer Tine.

– Vi fandt ud af, at det var bedre at handle meget med færre firmaer end lidt med mange, og i dag har vi garn fra 12 firmaer, og vi sælger opskrifter fra 17 uafhængige designere, siger Tine, der nu springer glad ud af sengen hver morgen.

Selv om hendes arbejdstid er markant længere end i det kommunale job, er al stress forsvundet op i Garnhimlen. De første to år kørte butikken udelukkende online, men på Tines 50-års fødselsdag i juni i fjor åbnede den fysiske butik i stueplani købmandsgården.

Her er åbent tre dage om ugen, og som regel står de begge i butikken. Per, hvis hæklede firkanter ligner timeglas, og hvis strikkede firkanter er fyldt med knaphuller, kan faktisk godt svare fyldestgørende på mange af kundernes spørgsmål om løbelængder og farvespil.

– Jeg bliver aldrig så dygtig som Tine, men jeg absorberer da lidt undervejs, siger han.

Læs også: Elses familie er større end de flestes

Mandens sofa

Det er også ham, der har insisteret på, at der lige midt i butikken er placeret en blød sofa. Her er bilblade, kaffe og wi-fi!

– Hvad mere kan en mand ønske sig? griner Tine, der er rigtig glad for mandeparkeringen.

For hun ved fra sig selv, at kvinder sagtens kan finde på at slæbe deres ægtefæller med på langtur til den helt rigtige garnbutik, og så er det jo fedt, at han er godt opbevaret, mens der garngramses og fantaseres om kommende projekter.

Strik nu, kone!

– Af og til er jeg så fordybet i arbejdet, at Per jager mig ind i stuen for at strikke. For jeg får ikke altid strikket nok nu, og det er stadig nødvendigt. Det “grounder” mig, forklarer Tine, der sjældent strikker efter opskrift, men selv finder på undervejs.

Da de to skulle have papir på hinanden, var det også Tine, der fandt på, at de ikke skulle giftes efter almindelig dansk standardopskrift, men i stedet skulle vies af selveste Elvis i Graceland Wedding Chapel i Las Vegas.

– Det der med, at Elvis lever, den er altså god nok, påstår Per.

For den sorthårede musikstjerne (eller en, der lignede en hel del) leverede en både morsom og musikalsk oplevelse, som de sent vil glemme. Ovenikøbet præcis på syvårsdagen for deres første møde. Så i Garnhimlen i Spentrup var der absolut ingen tegn på syvårskrise, men én ting er de trods alt uenige om:

– Jeg ku' godt li' Elvis i hans unge dage, men ikke da han blev tyk, siger Per. – Ej, han blev da slet ikke tyk, han tog bare lidt på, siger Tine, og så kører deres yndlingsdiskussion ellers på “repeat”.

Læs også: Trine og Per tackler sorgen over datterens død forskelligt