Vi føler os velkomne i Nuuk

Fra Birkerød til Nuuk

- Danmark, Holland, Belgien, Luxembourg, Tyskland, Frankrig, Spanien, Grønland, Ægypten, Sverige og England. Det er eeellleve lande, lyder det fra Emil med et stolt tryk på facit!

Han har fået en globus i julegave og har stor rutine i at opremse og udpege alle de mange lande, han har været i i sine snart ni leveår.

- 2 + 2 er 4, 4 + 4 er 8, 8 + 8 er 16, 16 + 16 er 32 ... Lillebror fortsætter med multiplikationerne, til tallene bliver trecifrede. For Bertram skal ikke stå tilbage for storebror og er vist rigtig godt klædt på, til han skal starte i 1. klasse efter sommerferien.

Med deres flotte rødlokkede manker kunne brødrene snildt gå for at være efterkommere af nordboernes høvding på Grønland, Erik den Røde. De er i hvert fald både rejselystne og nysgerrige, og det er perfekt, eftersom de i februar forlod velkendt land og flyttede til Qinngorput, en forstad til Grønlands hovedstad, Nuuk.

Sammen med deres forældre, Ea og Karl Fritjof Krassel, har de sagt farvel til bøgegrene og sandstrande og er startet deres eget nordatlantiske familieeventyr. Her i deres nye hjemby serveres der hvalkødsovs og tørret fisk, og bobslæder og ski er i brug helt ind i juni måned.

- Vi har aldrig haft lyst til at binde os til et hus, så det var relativt nemt for os at komme fra vores lejebolig i Birkerød, da chancen bød sig, siger Karl Fritjof.

Læs også: Belinda har kræft: - Jeg er så glad for at leve

Drengene fungerer som brohoved

Han er fra 33 og fra Ikast, Ea er 35 og fra Korsør, og de traf hinanden på et kollegium i Aarhus for 13 år siden.

- Da jeg var gravid med Emil, boede vi et halvt år i Frankrig, og vi har nok altid vidst, at vi ville prøve at bo et sted ude i verden igen, siger Ea.

Det var Karl Fritjof, der fik arbejde i Grønland først - han er økonom og ansat i et vikariat i departementet for uddannelse. Men kun tre uger efter at familien var kommet til Nuuk, fik Ea, der er cand.it. også arbejde på borgmesterkontoret.

- Vi kan mærke, at grønlænderne er vant til at byde nye velkomne, de er meget åbne.

- Drengene kommer automatisk til at virke som et brohoved i forhold til grønlænderne. Vi vil helst ikke kun færdes i cirkler med andre danskere eller halvdanskere, men også gerne i kontakt med grønlændere. Derfor har vi valgt at lade drengene gå i kommuneskolen, og vi har meldt dem til fodbold og gymnastik, siger Karl Fritjof.

Han og Ea er klar over, at deres drenge måske ikke bliver så udfordret på det faglige, mens de er i Grønland, men til gengæld er det en stor social mundfuld for dem at komme til et land, hvor de slet ikke forstår sproget.

- Vi tror, at det er sundt for dem, og de har klaret det rigtigt godt og kommer stolt hjem og fortæller, hvilke nye grønlandske ord de nu har lært.

Læs også om Anne: - I Grønland er jeg lille på den gode måde

Se det fine galleri om familien herunder