At det er oppe i tiden at tænke genbrug, kan ingen vist være i tvivl om, og der arbejdes hårdt i mange kroge af samfundet for at finde på idéer, så vi alle kan spare på alt det skrald, vi smider ud.
Men få er vel så kreative som Linda-Maria Bording Jørgensen, 38 år og nyuddannet pædagog, som har fundet en helt unik anvendelse af de små, runde kugler, mange af os har i vores roll-on-deodoranter.
− Det hele udspringer egentlig af, at jeg har en søn, Lucas, som nu er 18 år, og som har Asperger, ADHD, Tourette og OCD. Da han var lille, havde han blandt andet utrolig svært ved at sove, fortæller Linda-Maria, som havde en barsk start som mor til Lucas.
– Jeg var i forvejen mor til Jonathan, som jeg fik, da jeg var 17 år, og hans far, Henrik, var 18 år, så jeg var ikke helt uerfaren, men ikke desto mindre blev jeg ikke taget alvorligt, når jeg blandt andet i børnehaven påpegede, at Lucas ikke var som de andre børn.
Linda-Maria fik besked på, at årsagen nok var, at hun var ung mor.
– De sendte endda en indberetning til Ærø Kommune, hvilket jeg tog i stiv arm, for jeg vidste, at jeg var en god nok mor. Efter møde med en socialrådgiver og en psykolog blev det slået fast, at det ikke var mig, der var noget galt med. Jeg forstod rent faktisk de behov, som Lucas havde, og havde en god kontakt til ham.
Læs også: Asmus er autist og lydfølsom
Endelig forståelse
Men Linda-Maria indså, at hun var nødt til at flytte til Svendborg for at få udredt Lucas.
– Da var han 6 år og blev tilknyttet en læge på Odense Sygehus, Niels Bielenberg, som er specialist i børnepsykiatri. Det var fantastisk endelig at få forståelse for hans situation, og vi blev boende i Svendborg i fire år, hvor jeg arbejdede som handicaphjælper.
Miljøet i byen var dog ikke helt perfekt for Lucas.
– Når Lucas for eksempel fik tics, mens vi var ude at handle, så pegede og gloede folk, og i øvrigt var der også i byen alt for meget larm til, at Lucas kunne håndtere det.
Vi var altid på Ærø om sommeren, og når vi efter ferien vendte tilbage til Svendborg, røg han omgående op i dobbelt dosis medicin. På Ærø, hvor alt er dejligt forudsigeligt og roligt, trivedes han bedst, så vi flyttede tilbage til Marstal, fortæller Linda-Maria.
Læs også: 15-årige autistiske Charlotte vandt DM i bue og pil: Hestene giver mig ro
Sov en hel nat
Beslutningen om at flytte hjem til Ærø kom hun ikke til at fortryde.
– Ærø er så lille en kommune, at sagsbehandlingerne går lidt hurtigere her, og det fik jeg brug for, fordi jeg på det tidspunkt havde læst om kugledyner, der kunne hjælpe børn med autisme til at sove. Jeg kontaktede en socialrådgiver, og to dage efter sad en ergoterapeut i min stue og lovede, at jeg kunne låne en kugledyne i nogle år for at se, om det virkede.
Det førte til lidt af et mirakel i familien.
– Den første aften, Lucas fik dynen over sig, faldt han hurtigt i søvn! Jeg sad musestille på sengekanten og nussede hans arm. Tænkte, at det var løgn, at han sov. Jeg turde ikke flytte mig, og selv om jeg skulle tisse, sad jeg i tre kvarter, før jeg endelig listede ud. Da jeg kom ind igen, satte jeg mig forsigtigt, Lucas rykkede i søvne ind til siden, og jeg lagde mig ned for lige at hvile et øjeblik.
Da Linda-Maria vågnede, var klokken seks om morgenen.
– Jeg vågnede ved, at Lucas spurgte, om jeg aldrig skulle op. Det var fantastisk! Indtil da havde han sovet mellem to og fire timer om natten, så vi var jo i konstant søvnunderskud.
Læs også: Amalies lillesøster er autist: Vi er ikke som andre familier
Dyne med kastanjer
Den store succes fik Linda-Maria lyst til at dele med andre familier i samme situation.
– Kugledynerne er hammerdyre, og jeg fandt på andre måder at lave de fantastiske dyner på, som man selv kunne sy. Ofte ender familier med børn, som har autisme, i økonomiske udfordringer, fordi det er svært at bibeholde to fuldtidsjobs, og det kan virkelig godt knibe med økonomisk kompensation. Så idéen med de hjemmesyede dyner var jo ikke så tosset.
– Jeg lavede et opslag på Facebook i en af de grupper, jeg som mor til et barn med autisme er medlem af, og jeg skal love for, at der hurtigt kom stor respons. Flere og flere forældre skrev, at de havde fået afslag på en dyne.
- Da vores sækkestol gik i stykker, snuppede jeg alle krøyerkuglerne fra den og syede et par dyner, der røg afsted til trængende. Desuden havde jeg læst, at man kunne bruge kastanjer i stedet for de krøyerkugler, som dynerne er fyldt med. Jeg fik samlet kastanjer ind til at sy en enkelt, som jeg også sendte til en, der manglede.
Læs også: Diagnosen fik brikkerne til at falde på plads
Et kæmpe netværk
Linda-Maria fandt også en helt tredje mulighed.
– Jeg opdagede, at man også kan bruge de små kugler fra roll-on-deodoranter, så jeg lavede et opslag i en gruppe og forestillede mig, at et par damer ville sende mig lidt kugler.
Linda-Maria havde dog gjort regning uden frivilligorganisationen Næste-hjælperne, som hun også er medlem af.
– En kvinde derfra, Susanne Jacobsen, slog mit opslag op i flere grupper og lavede en decideret side om det. Pludselig væltede det ind med kugler og folk, som ville hjælpe, så nu er et kæmpe netværk bygget op med frivillige, som indsamler og syr dyner.
- Det er en dejlig følelse at kunne hjælpe andre, når man ved, hvor hårdt det kan være at være forældre til et barn med autisme, og det vigtigste er, at disse dyner bliver lavet og givet med kærlighed.
- Så tit har jeg følt, at min søn var mindre værd end andre børn, blandt andet fordi han ikke fik sovet, og det er en følelse, som ingen forældre skal have. At man så samtidig kan bidrage til en fornuftig genbrugsidé, det er jo kun godt…
