Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
Hvordan underholder man sin gamle mor, når hun pludselig flytter ind hos én?
Preben var ikke i tvivl.
– Min 98-årige far var lige død, og jeg havde på forhånd sagt til mine forældre, at når den ene af dem stillede træskoene, kunne den anden flytte ind hos mig i mit hus her i Hasselø, fortæller den 83-årige, pensionerede gartner, der lige nøjagtig vidste, hvad hans mor og han selv skulle fordrive tiden med.
– Min mor var dygtig til at hækle, og jeg sagde til hende, at hun da selvfølgelig skulle hækle nogle flakoner, som hun var så dygtig til, og så ville jeg gå i gang med at strikke. Så kunne vi sidde og hygge os sammen.
Læs også om Knud Asbjørns piv-i-røv-nisser
Fælleshyggen i Prebens selvbyggede udestue bredte sig lynhurtigt.
– Vi sad i hver vores lænestol og sludrede, mens strikkepinde og hæklenål var i fuld gang.
Af en eller anden grund ville Preben kun strikke en ganske bestemt ting – nisser!
– Jeg tror, jeg blev inspireret af min mors flakoner, fordi de lignede små nederdele, som nissepigerne kunne få på. Hvorom alting er, blev mit allerførste, acceptable strikke-resultat en fin, lille nissepige.
Siden har Preben fyldt sit hus med hundredvis af nisser, og i dag tænder næsten alt, som Prebens øjne falder på, hans kreative nisse-sans.
– Et stykke drivtømmer fra bundgarnspæle, som jeg finder på stranden, et forladt kødben, paprør fra vores brugte toiletruller – jamen, kun fantasien sætter grænser. Alt kan jeg bruge til mine strikkede og hæklede nisser. Og jeg elsker at gøre mennesker glade, og nu, hvor min mor for længst er væk, må jeg jo gøre, hvad jeg kan for at glæde de mennesker, der kigger forbi mit hus for at besøge mig og alle mine 450 hjemmestrikkede nisser.