Herluf er 88 år, og Torben er 62. Herluf er ikke en mand af mange ord. De fleste er nok også blevet sagt, men Torben kan han alligevel godt lide at snakke med, for der er ikke for mange mænd ansat på plejecentret.
Herluf bor på Tamdrup Centret Lund, og Torben er sosu-assistent her på stedet. For nogle år siden var Torben smed. Det var dengang, han slet ikke kunne forestille sig, at han skulle udskifte jern og metal med skrøbelige mennesker. Men Torben Andersen er blevet klogere – og gladere.
LÆS MERE: Plejehjemmet med campingvogn i baghaven
Man finder på noget nyt
Det begyndte med, at han blev arbejdsløs. Det blev hans kone, Tove, også, og hvad pokker stiller man så op i et område, hvor man ikke bare finder nyt arbejde, og man så er henholdsvis 44 og 52 år gamle? Man finder på noget nyt, for der er ikke andet at gøre.
– Jeg havde været på Nissens kølerfabrik i Horsens siden 1988. Jeg arbejdede som tillært smed og maskinopstiller, og jeg tjente godt. Men da krisen kom, blev der mindre og mindre arbejde, og i 2009 blev jeg så fyret, fortæller Torben.
Da han gik hjem fra fabrikken den dag i oktober 2009, var Tove allerede hjemme. Hun havde mistet sit arbejde i april samme år.
Tove havde også været ansat på fabrikken og elskede jobbet. Nu gik hun hjemme og havde det efterhånden som en løve i et bur, for hvis der er noget, Tove ikke er god til, er det at være arbejdsløs.
Tove tog affære
– Jeg havde været enlig mor til fire børn i mange år, men jeg havde altid haft mit arbejde at passe. Det kunne være svært, når et af børnene var syge, og jeg skulle have fat i min mor, der boede langt væk, men det gik, og jeg var glad for mit arbejde. Og så var det jo der, jeg mødte Torben, fortæller hun.
Dengang var den store smed, Torben, virkelig en stor mand. Omkring de 165 kilo sagde vægten. Han havde været alene nogle år, da Tove kastede sine øjne på ham, men særlig opmærksom var han åbenbart ikke.
LÆS MERE: Maria har angst og hjælper andre
Ikke plads til nye damer
Han havde sit arbejde, og i fritiden spillede han i et jazzorkester, og så var der ikke plads til noget med nye damer. Mente han i hvert fald selv.
– Jeg lagde faktisk først mærke til Tove, fordi hun altid ringede til mig og spurgte om alle mulige mærkelige ting, der havde noget med arbejdet at gøre, siger Torben.
– En dag blev jeg lidt irriteret over det, men så mente en af mine venner, at det vel egentlig bare var, fordi hende Tove var interesseret i mig. Det havde jeg slet ikke tænkt som en mulighed, men så måtte jeg jo finde ud af, om det kunne være rigtigt, og det var det så heldigvis, siger Torben.
Fik Tove og hendes fire børn
Det var ikke kun Tove, han fik. Det var også hendes fire børn, og han kunne ikke have været gladere, hvis han selv havde været deres biologiske far. Torben fik sin familie, og Tove fik den ro og tryghed, hun gerne ville have.
De blev gift for 15 år siden, og det hele gik så fint. Der blev råd til at gøre noget ved huset, der var råd til en bil og en campingvogn. Indtil de så blev fyret på næsten samme tid.
Tilbage i skole
– Jeg havde altid sagt, at jeg i hvert fald ikke skulle ud og passe de gamle. Jeg havde fire børn, og jeg syntes, jeg havde givet omsorg nok, siger Tove.
– Da jeg så blev arbejdsløs, kunne jeg slet, slet ikke holde ud at gå hjemme. Derfor sagde jeg ja til at komme i praktik på et plejecenter, men jeg fortalte også lederen, at det nok ikke var et job for mig. Hun takkede for min ærlighed og sagde, at det måske kunne ændre sig. Og det skal jeg love for, det gjorde, siger Tove.
– Jeg tror, det handler om at blive taget godt imod og at komme med et åbent sind. Jeg havde ikke været der længe, før jeg holdt en gammel dame i hånden for første gang og kunne mærke, at jeg gjorde en forskel for et andet menneske. Fra den dag var jeg solgt til mit nye arbejde.
LÆS MERE: Vil du passe din gamle mor?
Gik i gang med bøgerne
Tove begyndte på uddannelsen. Hun, der engang for hundrede år siden – sådan forekom det hende i hvert fald – havde taget en 10.-klasseseksamen, meldte sig ind på sosu-skolen og gik i gang med bøgerne: Hun ville være sosu-hjælper, og samtidig med at hun passede skolen i dagtimerne, tog hun alle de vikartimer, hun kunne overkomme.
– Da jeg så blev arbejdsløs, snakkede Tove godt om uddannelsen og anbefalede mig at søge ind. Jeg vidste ikke rigtig ... Jeg kunne huske, at jeg simpelthen ikke kunne overvinde mig selv til at hjælpe min far med toiletbesøg og den slags, da han blev gammel, så jeg tænkte, at jeg nok ikke kunne klare den slags arbejde. Derfor tog jeg i første omgang et andet kursus, så jeg kunne arbejde som cnc-programmør. Bagefter fik jeg et job i Vejle, men jeg blev fuldstændig stresset. Jeg havde svært ved at overskue det, og efter tre måneder spurgte jeg Tove om, hvad hun ville sige til, at jeg sagde mit arbejde op.
To frikadeller
Tove er en klog kone. Hun ville hellere have en glad end en sur og stresset Torben, så hun sagde ja, og kort efter kom han i virksomhedspraktik på plejecentret Gedvedhus. Det blev en fantastisk tid for ham.
– Jeg fandt ud af, at jeg faktisk var god til at have med mennesker at gøre. Mine kolleger var rare, og hver dag gik jeg hjem med fornemmelsen af, at jeg havde betydet noget for nogen. Efter 14 dage var jeg helt sikker på, at jeg skulle være sosu-hjælper.
Derfor begyndte Torben på Social- og Sundhedsskolen i januar 2011. Tove blev først færdig som hjælper i juni 2011, så pengene hang så afgjort ikke på træerne hos parret i Gedved.
Hvis det skulle gå, måtte der planlægges, for Torben kunne kun få en almindelig elevløn, selv om han var over 50 år. Lånene i huset blev lagt om, og de næste to år blev til de år, hvor kødsovsen mest bestod af gulerødder, og hvor intet medlem af familien kunne få mere end to frikadeller til aftensmad.
Det var også slut med ferier, campingvognen og bilen blev solgt, og tøjet skulle holde et par sæsoner mere end normalt.
Torbens nye liv
– Jeg var den ældste på holdet og den eneste mand, og penge havde vi ikke, men det var så skønt. Dengang jeg gik i folkeskolen, hadede jeg det. Nu viste det sig, at jeg faktisk var god til mange ting. Jeg endte med at få en fin eksamen, men da jeg var færdiguddannet, var der alligevel ikke arbejde at få, og Tove og jeg aftalte derfor, at jeg skulle fortsætte på skolen. I november 2013 var jeg så uddannet sosu-assistent i en alder af 58 år, siger Torben.
Nu arbejder han på et plejecenter og elsker det. Tove er lige nu hjemme for at passe et nyopereret knæ, men hun kan dårligt vente, til hun skal i gang igen. Det er kun den yngste, der stadig bor hjemme, men de andre børn og børnebørn bor i nærheden.
Der er igen kommet bil i garagen, der er flyttet en hund ind, og der er igen blevet råd til mere end to frikadeller pr. mand i hjemmet. Tove og Torben elsker deres job, og så er Torben helt ligeglad med, at han er 62 år gammel – han er jo bare en ung mand, synes Herluf, der er glad for, at Torben fandt ud af, at rigtige mænd godt kan give omsorg.
