Julemand på hjul

Onsdag, 16. december 2020
Foto: Gregers Overvad
Faktisk hedder han John Henry Jørgensen, men de fleste kender ham under navnet "Hugo the Julemand". Hver eneste juleaften trækker han i julemandsdragten og besøger børn og deres familier i Sønderjylland. Det gør han, fordi han elsker børn - men hans kane er ikke en helt almindelig kane....

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere øvrige cookies.

I hverdagene sætter John Henry Petersen fra Aabenraa betonelementer op overalt i Danmark. Når han har fri, kører han motorcykel - og det er ikke en hvilken som helst motorcykel, for John elsker fart. Derfor har han en Kawasaki 1400 Ninja, der kan køre fra alt - sikkert også julemandens kane. Han synger på sønderjysk og spiller guitar, har tatoveringer på armene og ligner en rigtig hård gut. Men indeni er han blød som smør - eller vingummi, og netop derfor er han også en helt fantastisk julemand. Det begyndte med den jul for mere end ti år siden, hvor han sad alene.

Vingummi

- Jeg var blevet skilt, min ekskone havde vores dreng til juleaften, og så sad jeg der i min leljlighed. Jeg gad slet ikke at holde jul, men så spurgte en af mine venner mig, om jeg måske ville komme forbi og optræde som julemand for hans børn. Det kunne jeg ligeså godt, tænkte jeg, og så blev det den bedste oplevelse overhovedet at møde de der små unger, husker han og får en tåre i øjenkrogen, for som alle ved har julemænd meget bløde hjerter.

Læs også om Esbjergs julemand

Men julemænd tænker ikke på penge, og det gør John hellerr ikke. Siden han første gang kørte ud som julemand, har han gjort det gratis, for han ville ikke have penge for det - kun en pose vingummi.

- Juleaften er blevet årets travleste aften for mig. Sidste år var jeg 42 steder i hele Sønderjylland, og når du får vingummi hvert sted, er det lige ved, at det bliver for meget for mig med alt det vingummi, som han siger.

Hjælp børnene

Derfor har julemanden lagt en anden plan i år: For første gang vil han gerne bede om en skilling - eller helst lidt mere - og det går ikke til ham selv. Han har lavet en indsamling til fordel for børnene på Aabenraa Krisecenter.

- Jeg synes, at alle børn fortjener en rigtig dejlig jul, og børnene giver mig så meget, når jeg oplever deres glæde ved julemanden. Vores børn fortjener det allerbedste, så hvis man vil støtte børnene på Krisecenteret, kan man sende et beløb til på mobilpay 6296xm Krisecenter/julemanden.

Skriv til julemanden

Hvis du selv vil have besøg af julemanden, så kig ind på hans Facebookside: "Hugo The Julemand "- men skynd dig, der er mange, der gerne vil have besøg af den hurtigste julemand i Danmark.