Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
Datoen var omhyggeligt valgt, når Lise Søgaard Jacobs og hendes mand, Patrick, den 28. april blev kirkeligt viet i Hamborg, Tyskland.
– Det var den dag, vi blev kærester for 13 år siden, så datoen betyder meget for os, siger 35-årige Lise.
– Vi kommer en del i den danske sømandskirke her i Hamborg. Blandt andet er der hver onsdag legestue for herboende danske mødre og deres børn. I mine øjne er det vigtigt, at børnene har et fællesskab med andre danske børn og får talt dansk også uden for hjemmet. Vores bryllup foregik i Hamborgs domkirke, St. Michaelis-kirken, der ligger lige ved siden af, men den danske sømandspræst Vicky havde ekstraordinært fået lov til at medvirke til vores vielse, der foregik på både dansk og tysk. Det var hun meget stolt af.
– Jeg er oprindelig fra Herning og uddannet bachelor i engelsk og tysk erhvervskommunikation på handels- og ingeniørhøjskolen, der i dag hører under Aarhus Universitet. Som et led i min uddannelse havde jeg mulighed for at tage et halvt år på et universitet i udlandet i stedet for traditionel praktik.
Læs også om danske Sara og hendes franske ægtemand i Hamborg.
– Jeg havnede på et universitet i den lille by Heide nord for Hamborg. Under opholdet boede jeg på kollegie og delte en lejlighed med tre andre piger, husker Lise.
– Der er naturligvis fest og glade dage sådan et sted. Og det varede ikke længe, før Patrick og jeg lagde mærke til hinanden. Han var i færd med at tage, hvad der svarer til en dansk HA. Jeg var endnu ikke så god til tysk, at jeg forstod, hvert ord han sagde, men jeg bemærkede, at han var god til at få de andre på kollegiet til at grine. Jeg har altid været vild med folk, der havde humor, men han så nu heller ikke værst ud, griner hun.
Grand Prix- og dansktopstjernen Søren Bundgaard og hans kæreste Helle bor i Toscana. Mød dem her.
– Det gik jo også temmelig stærkt for os. Jeg kom derned i marts, og da april var forbi, var vi et par. Derfor var det også en trist dag, da det halve år var gået, og jeg skulle tilbage til Danmark. Men vi var enige om, at vi ville fortsætte med at ses, og at det hele nok skulle gå. Heldigvis var den tekniske udvikling med os: Der blev chattet igennem og ført mange videosamtaler via MSN i den efterfølgende tid. Og så var der jo også kun tre timers kørsel i bil mellem os.
– Da jeg i sommeren 2006 var færdig med mine studier i Herning, skulle Patrick skrive speciale i München, og jeg valgte at flytte med. Vi endte med at blive der i fire år. Da min arbejdsplads i 2010 blev solgt til en større virksomhed i Berlin, blev vi dog enige om at vende næserne nordpå. Og da Hamborg-afdelingen af MHI Vestas søgte medarbejdere, og jeg blev ansat som salgskoordinator, blev det her, vi kom til at bo. Patrick har jo også hele sit netværk i Hamborg. Han arbejder i dag som konsulent i et softwarefirma, der har andre virksomheders finansafdelinger som kunder, fortæller Lise.
Læs også: Det kører i olivenolie for Dorte og Karsten.
Da børnene begyndte at melde deres ankomst, blev det begyndelsen på et nyt kapitel i parrets tilværelse. Datteren Mia og sønnen Mads er i dag henholdsvis 4 og 1 år.
– Børnene går begge i en integreret vuggestue og børnehave, som vi er meget glade for. Her står dørene mellem afdelingerne åbne, og der er fri leg mellem store og små. På det tyske arbejdsmarked er ligestillingen aldrig slået så kraftigt igennem som i Danmark. Mange mødre går enten hjemme eller arbejder på deltid. I dag arbejder jeg 30 timer om ugen, og det er meget set med andre mødres øjne. Jeg bliver ofte spurgt, hvordan jeg formår at få enderne til at mødes. Til gengæld er jeg ansat i et dansk firma, hvor mange rent faktisk arbejder på fuld tid. Så på en måde står jeg midt mellem to verdener, smiler Lise.
At det tyske bureaukrati kan være et kapitel for sig, oplevede Lise, da hun og Patrick skulle giftes:
Læs også: Portugal gjorde Asger rask.
– Her skal man giftes på rådhuset, inden man kan blive det i en kirke. Og i første omgang gjorde vi det faktisk først og fremmest af praktiske grunde. Vi havde udskudt det i nogle år, netop fordi vi vidste, at det indebar meget papirarbejde. Men i 2016, da jeg ventede Mads, tænkte vi, at nu skulle det være.
– Jeg oplever, at tyskerne generelt har et meget positivt syn på Danmark. Vi danskere er jo kendt som verdens lykkeligste folk og for vores lette tilgang til livet. Og bare sådan noget som venlige og imødekommende ekspedienter i butikkerne er svære at finde hernede, hvorimod jeg oplever langt større hjælpsomhed, smil på læben og et bedre serviceniveau, når jeg er i Danmark. Patrick har også bemærket det. Når han er i drillehumør, får jeg af og til at vide, at jeg er en naiv dansker!
– Vi er meget glade for at bo i Hamborg, og for mit vedkommende kan jeg kun sige, at jeg ikke kunne tænke mig at flytte herfra. Vi bor midt i en storby med alt, hvad det indebærer af byliv og underholdning. Men samtidig er der ikke langt til stranden, og tæt på har vi en stor park, hvor der er rige udfoldelsesmuligheder for børnene og endda vandlegepladser om sommeren. Og skulle vi få lyst til et smut til Danmark, er det bare at sætte sig ind i bilen, fastslår Lise Søgaard Jacobs.