Sveder modedyrene mon på deres skinneben?

Man kan ikke beskylde mig for at ligne en moderne herretøjsmodel.

Så er det i hvert fald i en annonce til Ældre Sagens medlemsblad.

Mine kropsmål er ganske enkelt forkerte. Og det er ret udfordrende, når jeg skal købe konfektionstøj.

Men jeg har da lært at begå mig.

Jeg dropper at følge den helt aktuelle ungemode, og finder det, der passer bedst, og mig til at se tålelig ud.

En af de vigtigste regler i det spil er, at jeg undgår alt, der står "slimfit" på.

Men sommetider forsøger jeg da at være lidt med på moden.

F.eks. dengang de unge mænd begyndte at gå med skjorten uden på bukserne. Det så da egentlig lidt friskt ud, så det skulle jeg da også prøve.

Jeg iførte mig derfor en af mine pæneste skjorter og lod den hænge frit uden på bukserne.

Nu er det bare sådan, at jeg af en eller anden grund har en ret kraftig hals.

Onde tunger påstår endda, at jeg slet ikke har en hals, men at min mave begynder lige under hagen.

Og lidt er der måske om det.

Det er i hvert fald sådan, at hvis jeg skal kunne knappe den øverste skjorteknap, skal jeg op i en pæn stor størrelse.

Det betyder så, at skjorten er ret lang.

Men skal det være, så skal det være, så jeg prøvede.

Og så gik jeg i Brugsen.

Da jeg for anden gang ved frugt- og grønt-afdelingen blev antastet af en kunde, der ville vide, om tomaterne var danske, fandt jeg ud af, at jeg i min meget lange lysebrune skjorte lignede en brugsuddeler i kittel.

Så sluttede dén modedille for mit vedkommende.

Og sådan har jeg afsluttet mange andre forsøg på at bilde mig selv ind, at jeg er ganske normal af størrelse, og at jeg i øvrigt er langt yngre, end jeg er.

Til gengæld ser jeg stadig jævnaldrende mænd, der endnu ikke er kommet til den erkendelse.

De forsøger stædigt at bilde sig selv og verden ind, at de slet ikke er så gamle, som dåbsattesten siger.

Derfor kaster de sig glade og naive ud i eksperimenterede påklædninger som bukser, der kun er trekvart lange.

Det vil sige, at de stopper sådan cirka midt på skinnebenet.

Herfra er der så et lille stykke med bart, før det ældre, behårede ben igen bliver dækket til.

Ofte af en uklædelig, ofte hvid, strømpe, der ender i en meget brugt og deprimeret sandal.

Jeg har aldrig fået forklaret, hvorfor disse 'modedyr' sveder så voldsomt meget på det lille stykke skinneben, så de er nødt til at have luft lige der?

Det lille stykke stof, der er sparet på skinnebenet, bliver dog anvendt – til at påmontere et urimeligt stort antal lommer på begge bukseben.

Gud ved, hvad mændene bruger alle de lommer til?

Næppe til at gemme diverse udklip om forårets flotteste mode.