Livshistorier
Min gæstfrihed blev taget for givet
– Skål! Skønt to af glassene har vinstørrelse og er fyldt med sådan, og de to øvrige blot rummer en snaps, klinger lyden alligevel livsaligt ud over sydfynske Skårupørevej.
Det har den sådan set gjort i cirka fjorten år, hvor de to ægtepar i nummer 22 og 28 har brygget og destilleret på livet løs.
– Da vi flyttede herned i 1982, kom vi fra et kollektiv i Svendborg, hvor vi ligesom mange andre bryggede vin i kælderen, og for 14 år siden plantede vi så vores første hundrede vinstokke og realiserede en drøm om egen vingård.
Læs også om Mikkel Borg Bjergsøe, der brygger øl på kaffebønner
Længere henne ad vejen fik venneparret, Lene True Knudsen og Karsten KjerMichelsen, næsten samme ide.
–Vi plantede også vinstokke på nøjagtigt samme tid, men i modsætning til Bentes og Carstens vin var vores nærmest udrikkelig.
I stedet fik Karsten den ide at destillere, og det lykkedes i en helt anden grad!
Nu arbejder begge ægtepar på højtryk og producerer flaske efter flaske af frugtvin og frugtbrændevin med så stor succes, at de har planer om fælles workshops og rundvisninger og sågar en café, hvor både delikatesser og de liflige dråber kan nydes.