Lene er omsorgsklovn: Jeg smitter med smil

Med højre hånd retter Luni Smil bakspejlet, da hun holder for rødt i et af Viborgs lyskryds. Hun fanger sit spejlbillede, hvor omsorgsklovnen med en sømandshat, en rød næse og kind-rødt returnerer med et bredt smil. I anden vognbane klukker en mand bag rattet. Gennem bilruden spotter han Lene i sit klovnetøj, og det fremkalder altid smil, latter og en for hende unik kontakt. Ved Luni Smils blotte tilstedeværelse opfylder hun en vigtig mission. Hun vækker smilet i hverdagen.

Når Lene ikke klovner med børn, voksne og ældre, bor hun på toppen af en bakket parcelhusvej med sin mand, Jacob, deres to børn, Rasmus og Marie, labradoodlen Ronja og skildpadden Puk. Hendes familie har altid støttet hende, og da hun i august sidste år gjorde hjertebarnet Luni Smil til sin levevej, var det også med deres fulde opbakning:

– Det kan være specielt at have en mor, der er anderledes og klovn, men de er kun stolte af mig, fortæller hun.

Læs også: Christian kører med kaffe og omsorg

Oprindeligt er Lene uddannet ergoterapeut og har arbejdet 15 år i socialpsykiatrien. Men efter først en nedlukning og derefter orlov mærker hun efter i sig selv og kommer frem til konklusionen, at hun vil fortryde, hvis hun ikke giver Luni en chance som fuldtidsklovn. Med sine mange års erfaring med mennesker har hun en stor fordel. Hun har en forståelse for og en uddannelse i, hvordan hjernen fungerer, og det giver hende mange muligheder. Hun har altid ergoterapeuten med, når hun er på opgave som klovn.

Et fælles sprog

En ældre dame synger sagte, og som hun sidder der i lænestolen i det opslugende rum, fylder hun næsten ingen ting. Lydløst finder Luni sin xylofon frem og nærmer sig forsigtigt. Fingrene danser hjemmevant på de regnbuefarvede træstave, og med ét finder de sammen melodien. Kvinden drejer hovedet og konstaterer fornøjet, at Luni spiller hendes sang. Hun er blind, og sammen snakker de musikkens sprog.

– Pludselig bliver hun stille, og jeg ved med min erfaring, at hun er blevet rolig. Hun føler sig forstået, forklarer Lene.

Det kommer Lene til gode i mødet med mennesker, at hun har rygsækken fuld af erfaring med mennesker. Klovne er ofte synonym med ballondyr og trylleri, men Luni møder oftere folk til lyden af en dæmpet ukulele eller en karakteristisk kazoo.

– Jeg kan godt lave ballondyr og trylle, men jeg vil hellere lege. Børn skal vænne sig til det, fordi de regner med, at de bare skal underholdes.

Luni bruger sin intuition, når hun kommer ud til mennesker i alle aldersgrupper. Det er hos den unge pige på bostedet, den ældre mand på plejehjemmet eller familien, hvis børn har brug for noget at grine af, når tilværelsen bliver mørk.

Luni Smil ses her i den tætte kontakt, hun synes er så vigtig. Den skaber hun bedst ved øjenkontakt og et ægte smil.

Et vigtigt opgør

Med en god portion mod, smittende humør og spraglet tøj er Lene en, man lægger mærke til i landskabet. Hun tager de utraditionelle valg, og i en alder af 17 år tog hun på togt med skoleskibet Georg Stage og lærte livets lektie. Hun lærte at være modig.

– Togtet lærte mig, hvad min opgave i livet er. Jeg skal gøre folk glade. Jeg skal turde at være mig selv, skriver Lene i 1995 i den dagbog, hun medbragte. Med sig fra togtet tog hun sin sømandshat, som Luni stolt bærer i dag. Den minder hende om, at hun skal bevare modet, og det forsøger hun nu at give videre til de mennesker, hun møder.

– Jeg vil finde helten frem i dem, jeg møder. Vi skal lære at være modige og gå efter vores drømme.

Lene gør en dyd ud af at se det enkelte menneske. Hvis folk har udsmykket deres væg med billeder af skibe, bryder hun ud i sømandssang. Når hun møder mennesker, der er syge, handicappede eller i dyb sorg, evner hun at tage det gode fra mødet med sig hjem til det gule parcelhus på bakketoppen, og ofte lærer det hende noget nyt.

– Mødet med mennesker giver mig stor livsglæde og indsigt. Jeg lærer stadig. Jeg bliver aldrig færdiguddannet som klovn.

Omsorg og nærvær

Sorg og savn kan pludselig ramme. Det oplevede Lene en morgen på vej til Viborgs årlige Søndersøløb. I lommen bimlede telefonen, og stemmen i den anden ende fortalte, at hendes bedstemor var gået bort. De fik sagt farvel, men dagen syntes alligevel mere grå end blot et par minutter tidligere. Hun bekymrede sig nu over, at hun ikke kunne give dem, hun mødte, den sædvanlige humørbombe.

– Jeg ringede til en ven, der gav mig rådet, at det den dag var børnenes øjne og smil, der skulle smitte mig, erindrer Lene.

Læs også: Fik hjælp med sin depression: Nu gør jeg en forskel for andre

For klovne er også meget mere end skæg og ballade. De er omsorg og nærvær, og det er derfor, Lene fortsætter år efter år:

– Jeg er aldrig blevet set som en falde på halen-klovn, som bare vil optræde. Jeg giver omsorg, og når man giver, får man retur.

Arbejdet som omsorgsklovn er ikke gået ubemærket hen, og i lokalområdet kender de fleste klovnekarakteren Luni Smil. Hun arbejder på at gøre smilet til helten, og som vinder af Hverdagens Helte-kampagnen er hun nu lidt nærmere målet om at sende en masse smil ud i verden.

Lene og hendes trofaste ven, hånddukken Sælfies, skal nu sammen med en vinder fra hver region i Danmark trykkes på fire millioner frimærker.

– Hvis sejren kan betyde fokus på smil og på mod, er det fint, at Luni trylles om til fire millioner flade frimærker, og så flyver jeg gladeligt ud med dem.

Tegneren Thomas Thorhauge har portrætteret Luni på frimærkerne, der blev sendt i handlen 16. september 2021.