Malene forelskede sig i Algarve

Da den i dag 50-årige Malene Rosa i sommeren 1986 for første gang satte sine ben i feriebyen Faro på Algarvekysten i Portugal, forelskede hun sig ikke bare i stedet, men også i Gilberto.

– Han løb og spillede volleyball og var i mine øjne bare så flot. Så han og jeg blev meget hurtigt sommerkærester, husker Malene, der efter en årrække med kærlighed på langdistance, hvor hun uddannede sig til cand.mag. i engelsk i Danmark og han til læge i Portugal, i 1990 flyttede permanent til Lissabon.

Læs også: Bente blev ejendomsmægler i Portugal

– I mellemtiden havde jeg af åbenlyse grunde valgt portugisisk som bifag. Det foregik på Romansk Institut på Aarhus Universitet, så når jeg skulle til eksamen, smuttede jeg en tur til Aarhus, fortæller Malene.

– Juleaften 1992 tilbragte jeg på hospitalet i Faro. Da kom vores nu 23-årige datter, Anna, nemlig til verden. Hun fik i 1995 en lillesøster, der kom til at hedde Sofia. I mellemtiden var vi flyttet til Faro, hvor vi boede fra 1993 til 2003, alt imens vi arbejdede på at få bygget vores nuværende hus i Estoi 10 kilometer nord for Faro.

Bestil din rejse til Algarvekysten her

Korsang og jazz

– Hernede har vi generelt et friere liv uden så mange sociale regler, og det er en af de ting, jeg fra begyndelsen har fundet tiltrækkende. Du kan sige, at alting foregår lidt mere anarkistisk. Hvis man har lyst til at gå ud at spise på en onsdag aften, gør man det bare. Og der bliver taget meget let på børnenes sengetider. Hvis de først kommer i seng ved midnat, er det såmænd ingen katastrofe her.

(link fjernet)

– Mine to brødre i Danmark har begge yngre børn, end jeg har, og de går meget op i, at ungerne ligger i deres senge mellem klokken 20 og 21. I begyndelsen prøvede jeg også at have det som en kæphest, at børnene skulle i seng i ordentlig tid. Men som oftest lod det sig ikke gøre, fordi så mange ting foregår om aftenen, siger Malene.

– Portugisere har typisk en lang frokostpause og kommer tilsvarende sent hjem fra arbejde. Så skal der spises aftensmad, og først derefter kaster man sig ud i aftenens aktiviteter. Selv har jeg for eksempel i fem år sunget i et kor, der synger alt fra pop til klassisk. Vi mødes først klokken 21.30 om aftenen, hvilket efter mine danske venners opfattelse er et helt vildt tidspunkt. Og hvis én i koret så har fødselsdag, skal vi lige have noget kage og synge lidt mere bagefter. Og så kan det hurtigt blive midnat.

Læs også: Skæbnen havde sin egen plan med Karina

– Gilberto og jeg har altid haft musikken som en fælles interesse. I dag spiller Gilberto både i et bigband og ikke mindst i et lille orkester, som hver torsdag optræder på en lille jazzklub i Olhao. Han bliver en helt anden person, når han giver den gas på en scene, hvorimod jeg selv aldrig har brudt mig om at være i rampelyset.

– Til gengæld er jeg involveret i en jazzforening, der arrangerer koncerter én gang om måneden på korkmuséet i byen Sao Brás de Alportel. Derigennem er jeg i øvrigt kommet i kontakt med mange danskere. Når de ringer til mig for at bestille billetter til koncerterne, kan jeg nemlig genkende deres danske accent lige på stedet, smiler hun.

Ind i rejsebranchen

– Anna er i øvrigt flyttet til Danmark med sin portugisiske kæreste. Her er hun i gang med at tage en overbygning til sin uddannelse under overskriften Idræt og Sundhed. Også Sofia er flyttet hjemmefra og læser marketing og management i Lissabon. Og netop det, at børnene pludselig var voksne, fik mig for ganske få år siden til at filosofere over mit liv. Jeg blev freelancer i rejsebranchen, og det holder jeg meget af. Jeg arbejder mest for Kulturrejser Europa og tager mig af grupper af danske turister. Gennem jobbet møder jeg mange dejlige mennesker, der jo er på ferie og af samme grund gennemgående glade. De vil rigtig gerne snakke og høre mig fortælle om dagliglivet i Portugal. Også uddannelsessystemet og det sociale system hernede er de nysgerrige efter at vide noget om, og det er lige mig. Jeg har altid interesseret mig meget for samfundet og læser tre aviser hver morgen, inden jeg går ud ad døren.

– Efter at pigerne er flyttet hjemmefra, har vi fået os en erstatning i form af Ozzy og Luna, der er to hyrdehunde fra Alentejo, fortæller Malene Rosa.

Læs også: Christina arbejder på Sir Cliffs vingård

Vil du også besøge Algarvekysten? Få et godt rejsetilbud hos Kulturrejser Europa her