Luften er fuld af krudtrøg, og de skarpe smæld fra riflerne leder tankerne hen på et regulært cowboyangreb midt i indianerland. Men det eneste, der bliver angrebet af de cowboys, som befinder sig her midt mellem åbne saloon-pavilloner, halmballer og gamle diligencer, er nogle firkantede røde og blå metalplader, der hviner skarpt ved hvert eneste pletskud.
Måske ikke lige et miljø, man forestiller sig som det helt normale for en 14-årig pige. Men ikke desto mindre er det omgivelser, som Maja Ladov stortrives i. Hun har, siden hun var 11 år, fundet sig yderst godt tilpas med en seksløber i den ene hånd og en riffel i den anden.
Læs også: Sunshine Cowgirl danser linedance gennem livet
Det er fars "skyld"
– Det startede med, at min far skulle finde sig en hobby for at stresse lidt af, fortæller Maja, som går i 8. klasse i Ringe på Fyn. Familien bor på en gård med blandt andet fem islandske heste, og Majas far, Martin, 47 år, er selvstændig med sit eget vagtselskab.
– Jeg har ni ansatte, så både på jobbet og privat har jeg ret travlt, fortæller Martin, som også er westernskytte og hver eneste dag går minimum 14 kilometer på sit arbejde som vagtmand.
– På et tidspunkt blev det presserende, at jeg stressede lidt af, og da jeg derfor skulle finde mig en fritidsinteresse, havde jeg lyst til enten at dyrke bier eller at gå til skydning.
Læs også: Mor og datter driver forretning sammen: Skændes vi, er det kun for sjov
Skyder hver uge
Valget faldt på skydning, og allerede en af de første gange, Martin var på skydebanen, traf han en westernskytte.
– Det var sjovt, så jeg spurgte Maja, om hun havde lyst til at komme med en dag. Det havde Maja, og hun husker tydeligt det første skydevåben, hun fik i hånden.
– Det var en kaliber 22-revolver, og det var sjovt at prøve både at sigte, skyde og ramme plet. Min far meldte os ind i westerngruppen i foreningen Danske Sortkrudtsskytter, og jeg fik lov til også at prøve at skyde med riffel.
Det viste sig, at Maja havde mere end almindeligt talent for både at skyde hurtigt og ramme plet.
– Min far og jeg begyndte at træne to gange om måneden herhjemme på vores lokale skydebane, og derudover kører vi en gang om måneden til Tønder-skydebane og en gang om måneden her til Amager Skyttecenter. Så vi skyder mindst en gang om ugen, fortæller hun.
Læs også: Karen elsker tyrolermusik: - Mit liv skal være en fest
Mesterskaber
Interessen voksede hos Maja, og glad var hun, da hun fik lov til for tre år siden sammen med sin far at deltage i europamesterskaberne i Tjekkiet.
– Siden har vi begge deltaget hvert år i både Ungarn og Slovakiet, og vi har også begge skudt i flere klasser. Min far er ret dygtig, tilføjer hun stolt.
Martin bryder ind.
– Og Maja er ret beskeden, siger han med et smil.
– Hun blev faktisk nummer tre i voksenklassen til det seneste EM, og hun vandt den klasse, der hedder 1911’er, hvor man skyder med en revolver, der blev lavet i året 1911.
Maja synes, det er sjovere at skyde i voksenklasserne, hvilket er tilladt for alle, som er fyldt 14 år.
– Der er ikke så mange børn, der skyder herhjemme, så konkurrencen er ikke så stor. Derfor vil jeg hellere deltage med de voksne, siger hun.
Læs også: Mor til syv: - Jeg kæmper for alle mine børn
Sikkerhed i top
Tanken om børn med skydevåben i hænderne kan nok få de fleste forældre til at gyse. – Sikkerheden på skydebanen er virkelig stor, understreger Martin.
– Det er det første, alle lærer, og noget, vi fokuserer meget på. Vi har strenge regler om, hvordan du håndterer både revolvere og rifler, og du ser ingen – som i slet ingen – i vores forening, som ikke overholder de regler.
Det er tydeligt, at alle de ”cowboys” og få ”cowgirls”, som går rundt her i den lille westernafdeling i Amager Skyttecenter, har styr på sikkerheden.
Alle løb, uanset om de sidder på en revolver eller en riffel, peger op mod himlen på armen af skytterne, når de ikke er i brug, hvilket ifølge Martin er én af de vigtige regler for at undgå ulykker.
– Derudover tjekker man altid sit våben for, om det nu er tomt for patroner, inden man rækker det til andre, tilføjer han. Maja demonstrerer, hvordan man åbner en revolver og kører tromlen rundt, så man kan se de tomme patronhuller.
– Den her revolver fik jeg i konfirmationsgave, fortæller hun.
– Jeg var selv med i Norge for at hente den. Den kostede 8.000 kr., og derudover kostede det ca. 4.000 kr. at få den tunet af våbensmeden.
Martin griber sin egen revolver.
– Min er ikke nær så dyr, og det kan I høre her. Han kører tromlen rundt, og i stedet for den bløde, klikkende lyd, der kom fra Majas dyre revolver, knirker tromlen nærmest på Martins revolver.
Heller ikke patronerne er helt billige.
– Revolverpatronerne koster 5 kr. stykket, og riffelpatronerne koster 2 kr., så det er ikke nogen helt billig sport, lader Martin os forstå.
Læs også: Ingen vidste, hvad der var galt med Sally: Heldigvis opgav mine forældre aldrig
Lynhurtig
Det går dog tilsyneladende ingen af de ca. 20 westernskytter på, som i dag skyder på livet løs. Også Maja skal vise, hvad hun kan, og lader omhyggeligt både revolvere og rifler, og inden længe står hun klar foran skydepladerne med sin far bag sig til at tage tid på hendes hurtighed.
Maja fokuserer, trækker først den ene revolver, fyrer lynhurtigt fem skud af, trækker den næste revolver, fyrer den af, hvorefter hun griber en riffel og skyder lynhurtigt, mens patronhylstrene flyver om ørerne på hende i den hvide røg fra riflen.
Det fedeste ved at være westernskytte? – Det er fællesskabet! er Maja helt sikker på.
– Vi er jo blevet venner, selv om vi har helt forskellige aldersklasser, og at bevæge sig rundt mellem søde, cowboyklædte skytter er supersjovt, og så synes mine veninder i øvrigt også, at jeg er lidt sej!
