I Familie Journal nr. 28 skriver ”Den nye mor”, at hendes samlever ikke vil dele lige over, hvad angår udgifter til den daglige husholdning, og at han i den periode, hvor ”Den nye mor” har mindre indtægt på grund af barsel, ikke vil yde lidt ekstra.
Læs også: Ny mor til Puk: Han vil ikke dele tabet
Jeg er 76 år og har været gift med den samme i 52 år. Vi har altid haft fælles økonomi, og det tror vi, er årsagen til, at vi nu som folkepensionister stadig har råd til lidt ekstravagance en gang imellem.
Det er min indstilling, at mange ægteskaber/parforhold går i stykker på grund af, at man har hver ”sine penge”. Med fælles økonomi deler vi smerten, når der er lavvande, og glæder os sammen, når der er lidt tilovers. Så simpelt er det.
Læs også: Puks brevkasse: Skal vi hjælpe vores datter, som har taget kviklån?
Især når man får børn, synes jeg, det må være svært at have hver sin økonomi. I øvrigt synes jeg, at når man får børn sammen, bør man også få en vielsesattest. Den kan fås uden beregning på rådhuset. Og hvis man er lovformeligt gift, er det faktisk mere enkelt at blive skilt, hvis man en dag vælger det. Og som ”Den nye mor” beskriver sin situation, kan jeg sagtens forestille mig den situation, medmindre hun kan banke sin samlever på plads.
Hans
Læs også: Brev til Puk Elgård: Svigerdatteren er blevet så grådig
Kære Hans
Tak, fordi du læser med her i brevkassen, og tak, fordi du skriver. Tillykke med de 52 års ægteskab. Det er knageme godt gået. Det lyder, som om jeres ægteskab er bygget på de gode, gamle, traditionelle dyder, og det virker åbenlyst for jer. Det er jo helt genialt, at I har fundet frem til netop jeres formel på livet side om side. Det har jeg stor respekt for.
Læs også: Brev til Puk: Jeg skulle betale for min weekend hos ham
Jeg har været sammen med min mand i 20 år nu. Vi er ikke gift, vi har børn, og vi har ikke fælles økonomi. Så vores formel er en anden, men den virker tilsyneladende også. Jeg tror ikke, alle kan køre efter samme skabelon.
Her i huset handler det om at bidrage. Hvis bare man bidrager, så er det ikke så vigtigt, om man bidrager ligeligt. I vores samliv har vi haft perioder med mange penge og perioder med få penge, men vi bidrager hver især med det, vi kan. Det gælder faktisk ikke kun med penge. Det gælder også tid med børnene, rengøring, indkøb og så videre. Hvis først den ene part i et forhold holder op med at bidrage, så går det galt.
Læs også: Puks brevkasse: Skal jeg droppe min dejlige lejlighed?
Det, jeg oplever, der skete hos ”Den nye mor”, er, at samleveren ikke synes, at tid med børnene tæller som bidrag til fællesskabet. Det er meget forkert, og selvfølgelig skal han putte ekstra i kassen, når hun går derhjemme med barnet.
Så selv om du og jeg, Hans, lever forskelligt, i hvert fald på papiret, så lever vi alligevel ens med vores værdier. For, som du skriver, man skal dele de op- og nedture, et forhold giver, have respekt for hinanden, og så skal man spørge sig selv ”hvad kan jeg bidrage med i dag?” På den måde synes jeg ikke nødvendigvis, det betyder så meget, om man er gift, eller hvilken konto pengene står på.
Bedste hilsner fra Puk og hils fruen fra mig
Læs også: Ægtemand til Puk: Vi har ikke råd til alt det tøj, hun køber
