Kære Puk
Jeg er en pige på 25 år, som er bekymret, for min storesøster lider meget af allergi, og nu kommer problemet.
Min fars hund er lige blevet opereret og får lov til at komme ind i gangen. Den fælder ret meget, og jeg ved, at når min storesøster kommer hjem til os i weekenderne, har hun altid allergi, og det er lige meget, hvor hun er.
Når hun kommer hjem og får allergi på grund af den hund, skal jeg så sige til mine forældre, at de skal lade være med at lukke den ind i gangen, eller skal jeg sige, at min storesøster ikke kan tåle hunde? De har tit snakket om, at de er kede af, at hun har allergi, og de ved ikke, hvad de skal gøre.
Hvad skal jeg dog sige til mine forældre? Jeg er bange for, at de bliver sure og kede af det, hvis jeg siger, at de ikke skal have hunden indenfor, når de ved, at min søster har allergi. Jeg har dog også en idé om, at de selv skal finde ud af det. Problemet er jo, at hunden fælder så meget.
Hvad synes du, jeg skal gøre? For jeg er som sagt bange for at sige det til min forældre, så vi bliver sure på hinanden. Jeg håber, at min søster selv siger til vores forældre, at hun ikke kan tåle, at hunden er indenfor.
Lotte
Læs også: Brev til Puk Elgård: Jeg ved, at jeg aldrig bliver god nok til min far
Åh, kæreste, kæreste Lotte
Til at begynde med skal du lige have verdens største krammer.
Når jeg læser dit brev, ved jeg præcis, hvordan du har det. Jeg voksede også op i en familie, hvor jeg følte, at det var mit ansvar, at alle havde det godt. Opstod der problemer, var jeg helt sikker på, at det var min opgave at løse dem.
Jeg tror, du har det på samme måde, og jeg vil gerne fortælle dig noget, som jeg vil bede dig om at huske ALTID. Din mor og far vil af og til gøre noget, som du føler, er uretfærdigt. De vil måske sige noget, som gør dig bange eller bekymret, men det er IKKE dit ansvar at løse konflikterne for dem. For din mor og far er voksne mennesker. Din storesøster må også være voksen, og det er hende og dine forældre, der skal løse situationen med hunden sammen. Opstår der et skænderi, er det IKKE din skyld.
Jeg kan godt forstå, at du er bange, for det bliver man, hvis der er optræk til ballade og uenigheder i familien, men du må øve dig i at passe på dig selv. Det er alt for hårdt at bære det ansvar, du tager. Der har garanteret været mange andre lignende situationer end den her med allergi. Du skal forstå, at du kan bruge så mange kræfter på andre mennesker, at du ikke har nok til dig selv. Det dur ikke.
Jeg håber selvfølgelig, at I løser problemet med hundehår på en ordentlig måde, men se, om du kan lade være med at bruge så meget energi på det. Du er ung og skal bruge en masse kræfter på at holde dit eget liv i gang.
Jeg håber også, at du forstår, hvad jeg skriver til dig, og hvis ikke, må du skrive til mig igen. Aftale?
Så for lige at opsummere: Lad din søster og din far og mor klare hundehårsproblemet selv.
Mange kærlige hilsner fra Puk
Se også: Brev til Puk Elgård: Nu bryder min mand og jeg med julens traditioner
