Du lider af migræne, har jeg læst, så derfor skriver jeg nu til dig.
Jeg er sidst i 20’erne og har aldrig haft migræne før. Pludselig fik jeg føleforstyrrelser, mistede synet og fik en hovedpine af en anden verden. Jeg blev hentet med ambulance og er nu blevet scannet og udredt, og lægerne har erklæret, at jeg har migræne.
LÆS OGSÅ: Brev til Puk: Jeg er træt af sære madvaner
Nu ved jeg simpelt hen ikke, hvad jeg så skal gøre. Jeg fik ikke rigtig nogen redskaber med fra min indlæggelse andet end den gode besked, at jeg hverken havde blodpropper, svulster eller blødninger i hjernen. Men jeg ved ikke, hvor jeg skal søge råd. Jeg bliver bombarderet med “gode råd” fra venner og familie og er mere forvirret nu end nogensinde. Hvordan lærer jeg migrænen at kende? Må jeg spørge, hvad du har gjort?
Sisse
LÆS OGSÅ: Brev til Puk: Overgangsalderen er jo ikke verdens undergang
Kære Sisse
Velkommen i migræneklubben. En klub, man ikke gider at være medlem af. Alligevel er vi mange med ufrivilligt medlemskab.
Migræne er den tredjestørste sygdom i Danmark. Man anslår, at 640.000 personer lider af migræne, og af dem får cirka 70 procent ikke den rigtige behandling (kilde: hovedpineforeningen.dk). Når så mange ikke får den rigtige behandling, vil min påstand være, at det er, fordi lægerne ikke ved nok. Som migrænepatient giver man op halvvejs, fordi sygdommen er så lumsk og uoverskuelig, at man til sidst bare lukker i og døjer med sin migræne i hemmelighed og med slukket lys. Migræne er mere udbredt end astma, epilepsi og diabetes tilsammen, men er stadig et stort tabu.
LÆS OGSÅ: Brev til Puk: Hvorfor kan jeg ikke være i et fast forhold?
Så jeg er meget glad for, at du skriver til mig. Jeg kan fortælle dig om min egen tilgang til migrænen. Jeg ser migrænen som en stabel klodser. Man bygger sit migrænetårn gennem hverdagen, og pludselig kommer der en klods for meget, og så vælter man.
Mine migræneklodser er søvn, nakkespændinger, hormoner, stærkt lys og fjernsyn. Enkeltvis kan jeg klare de forskellige klodser, men tilsammen bliver det for meget. Det vil sige, jeg kan måske klare mig igennem uden at få min nattesøvn. Jeg kan også have spændingshovedpine eller se lidt fjernsyn, men stabler jeg det hele oven på hinanden, går det galt. Der er også en del mad, jeg ikke kan tåle, og de byggeklodser vælter tit mit tårn.
LÆS OGSÅ: Brev til Puk: Opslidende at være pårørende til en kræftsyg
Ved at føre dagbog må du finde ud af, hvilke byggeklodser dine migræneanfald er lavet af. Hold øje med dit søvnmønster, dine hormoner, altså cyklus osv., og det, du spiser. Så vil du sandsynligvis kunne se et mønster.
Du skal også besøge nogle specialister, men min egen erfaring er, at migræne er en personlig sygdom, og det gælder om at finde sin egen vej. Der er en del medicin. Det er en holdningssag, om man vil tage den eller ej. Her må du søge vejledning hos fagfolk.
Mit råd til dig er, at du må være tålmodig. Og så skal du fortsat være åben om din migræne. Vi er nødt til at tale noget mere om den sygdom, som sender så mange af os til tælling. Held og lykke.
Kærlige hilsner fra Puk
LÆS OGSÅ: Puks brevkasse: Vores bror holder ikke vores aftaler
