Snart skal jeg, der er 26 år, flytte til USA i tre år med min kæreste på grund af hans arbejde. Vi har været sammen i lidt over to år og bliver gift proforma inden afrejse, så jeg kan få arbejdstilladelse.
Min kæreste bliver forfremmet i forbindelse med flytningen og kommer til at få cirka 39.000 kroner udbetalt per måned efter skat. Jeg bliver færdiguddannet jurist lige inden afrejse og skal finde et job i USA.
Vi forventer ikke, at jeg kan få arbejdstilladelse de første seks måneder, og efterfølgende kan jeg formentlig ikke arbejde som jurist, da USA har andre krav hertil. Jeg er derfor indstillet på at sætte min karriere “på pause” og beskæftige mig med noget andet i de tre år. Hvad jeg vil få udbetalt, er meget usikkert, men en hurtig lønsøgning i området viser cirka en fjerdedel af det, min kæreste får.
Hvordan skal vi forholde os til den økonomiske situation, og hvad kan jeg forvente af ham?
Han foreslår fuldstændigt særeje, så vi intet deler, men at han vil betale for mig, indtil jeg kan få arbejde, og at vi derefter lægger et passende budget efter vores økonomi.
Jeg foreslår fuldstændigt særeje for det, vi ejer inden ægteskab, og herefter deler alt, der tjenes under vores ophold. Jeg opgiver jo en høj startløn i Danmark samt karriereopbygning mv. for at følge hans karriere i USA og selvfølgelig for en spændende oplevelse sammen. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på, at jeg efter de tre år kommer til Danmark uden opsparing og skal starte forfra karrieremæssigt, mens han har fået lov til at knokle løs på sin karriere og er den eneste, som “bærer frugt” heraf. Jeg føler, jeg opgiver en masse for hans skyld, uden at han vil dele fortjenesterne med mig, og samtidig føler jeg mig smålig ved at bringe samtalen op med ham. Er jeg urimelig?
Den økonomi-bevidste
Kære Den økonomi-bevidste
Jeg er på dit hold. 100 procent. Du skal skynde dig at tage den samtale med ham, inden I bliver gift. Du er nødt til at vide, om I er på linje, og om du føler dig så tryg ved den mand, du tager af sted med, at du vil opgive så meget for ham.
Du er ikke urimelig. Jeg vil æde min gamle hat på, at du ville sige det samme til en klient, der bad om dine juridiske råd. Rejsen kan sagtens blive et eventyr, og opholdet i USA kan lægge flere etager til dit liv og din erfaring, som du kan bruge, når du begynder dit eget arbejdsliv herhjemme, men du skal bestemt ikke straffes for at lægge egne ambitioner på hylden, mens du følger hans drøm.
Du kommer sikkert til at stå for en del af logistikken i det nye land. Der skal indrettes, skabes kontakter, købes alt muligt, og så skal I finde ud af, hvordan lokalsamfundet fungerer der, hvor I bor. Det er også et fuldtidsarbejde, og derfor skal I dele de penge, der er.
Dit forslag om at lægge din løn, når du får et job, og hans løn sammen og leve af de penge, der er, synes jeg er godt, fordi dine egne muligheder er begrænsede. Lav også løsninger for, hvordan pengene skal bruges. Kan han f.eks. købe et dyrt jakkesæt eller noget elektronik og tage en stor del af puljen? Det skal I lægge en plan for. Og skal du spørge om lov, hvis du f.eks. mangler en computer eller noget tøj?
Lov mig, at I forventningsafstemmer, inden I bliver gift, og inden I rejser. Hvis du tager af sted med kufferten fuld af “det går nok”, så kan det altså ende galt. Lav klare aftaler nu, og skriv dem ned.
Jeg kan ikke lide, du skriver, at du føler dig smålig, og at du føler, du opgiver meget for hans skyld. Det er ikke et godt grundlag for en ny begyndelse. Du skulle gerne føle dig tryg, fuld af forventning og spændt på det nye. Se, om du kan få flyttet tvivlen og uroen over til noget trygt. På med handsken. Tag samtalen.
Varme hilsner fra Puk
