Emil og Silas reddede Tinas liv

Tirsdag, 23. december 2014
af Johan Isbrand, foto: Søren Lamberth
En ulykke med handicapscooteren var ved at gøre det af med Tina Petersen, men unge Emil Møller og Silas Wiwe var hendes redningsmænd.
Tina er ikke selv meget for at komme i fokus. Hun mener, det er drengene, der fortjener hyldest og skulderklap.
Tina er ikke selv meget for at komme i fokus. Hun mener, det er drengene, der fortjener hyldest og skulderklap.
12-årige Kirstine har fået nyt hjerteStrikkeopskrift: Herlig raglansweater til hamStrikkeopskrift: Hr. og fru Nissen

Det er muligvis i nogles øjne et lidt tyndslidt mundheld. Men når 45-årige Tina Petersen fra Strandby i Nordjylland stiller brød, pålæg, snacks og kager på bordet til Emil Møller, 17, og Silas Wiwe, 16, med ordene "Uden mad og drikke duer helten ikke," kommer det fra hjertet. Og så skal ordet "helt" endda forstås aldeles bogstaveligt.

Drengene reddede nemlig Tinas liv den 1. oktober, og det ønsker hun at sige dem tak for. Hun har også købt dem små gaver, og episoden, der er årsag til hendes dybe taknemmelighed, fandt sted omkring klokken 15.30 på cykelstien mellem Strandby og Elling. Under en køretur på sin Mini Crosser - en trehjulet handicapscooter - fik Tina øje på nogle fine blomster i vejgrøften og bremsede køretøjet for at plukke dem.

Her kan du lære at lave smukke silkeblomster.

Tørklædet om styret

- Da jeg bukkede mig efter en blomst, kom der et kraftigt vindstød, der fik mit halstørklæde til at vikle sig rundt om styret, hvor speeder-håndtaget sidder. Det fik scooteren til at køre fremad og trække mig efter sig. Et øjeblik efter væltede den i grøften og rev mig med i faldet. Og tørklædet, som havde strammet sig omkring min hals, var nu viklet ind i hjulet, fortæller hun.

100 meter bag hende cyklede de to unge venner. De var på vej til en hyggeaften hos Silas og tøvede ikke, da den dramatiske hændelse fandt sted lige for øjnene af dem, men smed cyklerne og løb Tina til undsætning.

- Jeg var i chok, men ikke bevidstløs. Og jeg husker, at jeg hørte den ene af drengene sige: "Hun er helt blå i hovedet". Hvortil den anden svarede: "Nej, hun er lilla!," fortæller hun.

Læs om en anden af hverdagens helte her.

Folk kørte forbi

Tørklædet sad nemlig så stramt, at den lettere rystede Emil ganske enkelt ikke kunne få sine fingre ind under det, da han forsøgte at få det af hende.

- I stedet prøvede vi at løfte scooteren, så vi kunne få Tinas halstørklæde fri af hjulet. Det var vanskeligt nok i sig selv, husker Silas. Og Emil tager over.

- Det var utroligt at opleve, hvor egoistiske folk var. Det strømmede forbi med biler, mens vi knoklede med at få crosseren op af grøften. Ingen spurgte, om vi havde brug for hjælp. Og først, da vi havde gjort hele arbejdet, var der en, der standsede.

Depressioner

Tina var stærkt medtaget og havde svært ved at tale, da hun kom på benene. Men hun var nærværende nok til at bede om Silas' nummer og skrive det op på en indpakket spritserviet.

- Jeg lider af osteopeni - også kendt som nedsat knoglemasse. Derudover er jeg blevet opereret for to diskusprolapser i ryggen og to i nakken, og desværre vil min krop fortsætte med at danne nye som følge af, at mit ene ben er fire en halv centimeter længere end det andet. Det allerværste har dog været de mange depressioner, jeg har haft gennem årene. Jeg vil til enhver tid foretrække operationer på stribe frem for blot en enkelt depression. Selv en opvask kan være uoverskuelig og sætte én i grædehumør, når man er deprimeret. Men jeg får antidepressiv medicin, og det hjælper mig, fastslår den tidligere sygeplejerske, der i dag er førtidspensionist.

Vil være Falckredder

Ulykken på landevejen var bestemt ikke blid ved Tina. Allerede morgenen efter kunne hun konstatere, at fire af hendes tænder var blevet slået løse. Ydermere har hun i dag kun 10 procents syn tilbage på sit venstre øje som følge af faldet.

- Oveni havde jeg hudafskrabninger på halsen efter tørklædet. Og kvælningsmærkerne i alle regnbuens farver forsvandt først efter mere end en måned.

- De første 14 dage var jeg slet ikke mig selv. Jeg kunne finde på at glemme at ringe tilbage, når folk havde lagt besked til mig, og det ligner mig altså ikke. Jeg var også nødt til at tage tilbage til ulykkesstedet for bedre at kunne huske, hvad der overhovedet var sket. Først nu er det hele kommet op til overfladen.

Emil drømmer om at blive Falckreddder, og spørger man Tina, har den unge mand allerede mere end bevist sit værd i dét hjørne af arbejdsmarkedet. Foreløbig har han og vennen fået sig en ven for livet:

- Jeg ville ikke have siddet her i dag, hvis det ikke var for Emil og Silas. De er en Guds gave, siger Tina Petersen.

Også Vermund har været involveret i en livsfarlig ulykke. Mød ham her.


Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!

Kun 20,- per stk.