Sidste gang der blev ændret synligt på rummets indretning, var i 1990, hvor baren blev forkortet for at give plads til fire ekstra borde med siddepladser ved vinduerne ud mod Halmtorvet. Ellers er alt ved det gamle – fra den brune maling på væggenes træværk til de røde stolesæder. Og der er naturligvis stadig traditionel dansk kogekunst på menukortet til særdeles rimelige priser.
– Og vi har aldrig haft så travlt som de sidste fem-seks år. De unge mennesker er søde og takker os i én uendelighed. 99 procent af kunderne er glade, siger 77-årige Jytte Bertelsen, som siden februar 1978 har bestyret Chicky Grill i Kødbyen i København.
I dag er grillbaren omgivet af smarte caféer, natklubber og gallerier. Og de nye gæster i bydelen blander sig lystigt med stedets stamkunder, som er lastbilchauffører, håndværkere og montører samt turister fra provinsen på udkig efter hæderkronede danske retter som stegt flæsk med persillesovs, flæskesteg og bøfsandwich.
Læs her historien om Danmarks vestligste spisested, Sandkassens Grill & Vaffelbod.
Sidstnævnte spise har i øvrigt netop sikret grillbaren foreningen De Brune Ridderes hæderspris, Den Brune Legende. Chicky Grills udgave er en velvoksen variant, som i bedste jyske stil serveres med en gavmild mængde brun sovs.
– Min svigersøn Johnny er fra Silkeborg. Det var ham, der for 12 år siden indførte den på menukortet. Min datter Bruna kalder kærligt sin mand for ”Jyllingen”. Derfor har vores bøfsandwich fået navnet Jyllingeburger, fortæller Jytte, der blev dybt rørt, da familien sammen med Lasse H. Görlitz fra De Brune Riddere 31. august overraskede hende med prisen, mens et tv-hold fra TV 2 Lorry filmede.
Dansk-italiensk kærlighed
Tv-indslaget har fået salget af burgeren til at eksplodere:
– Vi langer omkring 45 af dem over disken hver dag, og til det formål bruger vi 18 kilo hakket oksekød. Somme tider rækker det ikke engang. Vi spørger altid folk, om de også vil have spejlæg på. Og det er der mange, der gerne vil, fortæller Jytte.
Her kan du selv lære at lave ekstra lækre hotdogs.
Oprindelig er hun fra Slagelse, hvor de to ældste af hendes fire børn bor den dag i dag. Allerede i sin pure ungdom havnede hun i restaurationsbranchen:
– Jeg blev ansat som opvasker på et missionshotel, men jeg kom meget hurtigt til at stå for maden. Madlavning var min store interesse, og når min mor havde gang i kødgryderne i min barndom, hjalp jeg altid til.
Eventyret tog dog først fart, da hun mødte kærligheden i skikkelse af italienske Nicola Dieni.
– Han var elektrosvejser og arbejdede først i Skælskør og siden i Tyskland, men vi talte om at få os et spisested sammen. En dag kom han hjem og fortalte, at han havde set på en forretning på Halmtorvet. Det lød lidt skræmmende i mine ører, men jeg tog med ind og så på stedet. Det var helt og aldeles proppet med gæster, og pludselig turde jeg alligevel godt tage springet til det rå Vesterbro.
Slagternes stamsted
Parrets børn, Antonio Dan Dieni og Bruna Mia Dieni, var dengang henholdsvis ni og fire år og blev ofte passet af en barnepige om aftenen, når forældrene knoklede.
– Det første rykind kom klokken 10.30, når de kom fra Fragtmandshallen i Kødbyen for at få frokost og øl. Klokken 13 kom slagterne, der var blevet færdige med at skære kød ud. Og dagen igennem kørte det med faste gæster, der spillede kort og raflede, og chauffører fra hele landet, der overnattede i København, inden de skulle hjem. Her kom også hjemløse fra Mændenes Hjem. Vi var jo billige. Vi tog tre kroner for en kop kaffe og fire for en øl eller en sodavand.
Mormormad er in. Her får du hele 30 opskrifter på danske madklassikere.
Ikke en eneste gang oplevede parret slagsmål, ballade eller indgriben fra politiets side.
– Ingen af os drak, og vi satte en ære i altid at være ædru. Det var ellers ingen selvfølge dengang. Personalet på de omkringliggende serveringssteder kunne sagtens være berusede. Vi var altid hurtige til at reagere, når der var optræk til ballade. Og gæsterne havde respekt for os.
Familietragedien
I 1989 blev Nicola imidlertid involveret i en trafikulykke på Halmtorvet: Han kom spadserende, netop som en lastbil skulle svinge til venstre. Og i det samme kørte en personbil inden om lastbilen og ramte ham.
– Han døde efter ni dage i respirator. Bruna var på det tidspunkt 15 år og Antonio knap 20. Men de trådte til og hjalp med Chicky Grill. Havde det ikke været for børnene, havde jeg aldrig klaret den, siger Jytte.
Skuespillerne fra "Badehotellet" måtte på kursus i 1920'ernes madlavning. Læs med her.
I dag er Bruna fortsat en drivkraft i grillbaren. Antonio kommer og hjælper til et par gange om ugen og gør sit til at aflaste sin mor på hendes ældre dage. Hans døtre, Anastasia og Rosalina, der går i gymnasiet, har begge studiejob i deres farmors grillbar, og også deres to søskende lægger jævnligt arbejdskraft på stedet. Brunas datter, Emilia, der for nylig blev butiksuddannet i Magasin, har for tiden masser af eftermiddagsvagter på spisestedet, mens hendes bror, Nick, har cirka en arbejdsdag om ugen på stedet. Bruna fortæller:
– Udover familien har vi nu og her seks unge mennesker på timeløn om aftenen, hvor der er ekstra travlt. De unge arbejder typisk for os i op til tre år, inden de skal videre i livet. I den tid oplever de at være en del af vores meget intense familiefællesskab, og når de efterfølgende kigger forbi for at besøge os, siger de alle, at det føles som at komme hjem. De har simpelthen fået en tilknytning til stedet, der bliver siddende i dem. Vi kalder de unge medarbejdere for vores Chicky-børn.
Ifølge Bruna kan gæsterne mærke kærligheden og familiefølelsen på Chicky Grill.
– Forleden havde vi et meget begejstret selskab på 10 kunder. De ville alle give os krammere, da de gik. Hvor oplever man ellers den reaktion fra gæsternes side? Vi har helt tydeligt haft held til at skabe et sted, der inviterer til nærhed. Og vi giver os altid tid til en hyggelig sludder med folk. Når vi hyrer vores unge medarbejdere, betyder det i øvrigt ikke så meget, om de har prøvet at spejle et æg. Men de skal kunne lide mennesker og gå op i at give gæsterne en dejlig aften. De skal helst gå herfra med følelsen af at være værdsat, siger Bruna Mia Dieni.
Læs her om Selina, der står bag organisationen Stop Spild Af Mad.
