Familiedag for grønlændere og danskere: Vi bygger bro med vores kultur

Fredag, 5. juli 2019
af Mary Steengaard. Foto: Alex Tran
Mange grønlændere, der bor i Danmark, er rigtig kede af, at danskernes fordomme stadig er en daglig udfordring. Derfor har et stort fællesskab af danskere og grønlændere arrangeret en familiedag, hvor alle kan nyde den grønlandske kultur i form af blandt andet dans, korsang og mad og samtidig opleve andre sider af grønlændere end dem, vi ofte får serveret i nyhederne.

– Kudaa – pisinnaaguit takkunniarna.

Trods en fornemmelse af at være i besiddelse af et vist sprogøre er det fuldstændig umuligt at tyde ordene i, hvad der er begyndelsen på en velkomsttale her på den store, grønne plads Madsby Legepark i udkanten af Fredericia.

Mens det grønlandske flag går til tops mod den sommerblå himmel, er der til gengæld en anden ting, der er yderst tydelig. Det er de usandsynligt mange hjertelige gensynsknus, der udveksles blandt mange af de flere hundrede fremmødte på denne specielle familiedag.

Dagen er arrangeret af Fællesforeningen Inuits projektgruppe Tænketank, der handler om brobygning mellem grønlændere og danskere.

Niels-Peter har ligesom rigtig mange af alle gæsterne en god grund til at prioritere netop denne dag.

– Det er så skønt at møde en masse folk, man kender, og mange af os mødes kun til disse specialarrangementer, så gensynet er meget glædeligt, fortæller den 61-årige grønlænder, der til daglig arbejder i en stor, aarhusiansk entreprenørvirksomhed, hvor han samtidig er tillidsmand for alle sine kolleger.

Læs også: I Grønland er jeg lille på den gode måde

Kede af fordomme

En af årsagerne til, at Niels-Peter med stor fornøjelse møder op til familiedagen, er, at han så gerne vil være med til at ændre både danskeres og grønlænderes fordomme mod hinanden.

Mange grønlændere, der bor i Danmark, er rigtig kede af, at danskernes fordomme stadig er en daglig udfordring. Derfor har et stort fællesskab af danskere og grønlændere arrangeret en familiedag, hvor alle kan nyde den grønlandske kultur i form af blandt andet dans, korsang og mad og samtidig opleve andre sider af grønlændere end dem, vi ofte får serveret i nyhederne.

Formanden for den grønlandske forening er stolt over at kunne servere kultur, underholdning og masser af grønlandsk mad – helt gratis!

Familiedag for grønlændere og danskere

– Der er jo mange årsager til, at vi har den opfattelse af hinanden, som vi har, og meget af det trækker tråde til fortiden. Mange af os kom hertil for at studere, når vi var færdige med folkeskolen hjemme i Grønland, og jeg selv blev som 14-årig sendt herned på en kostskole.

- Jeg var dobbeltsproget, og alle danskerne syntes, jeg var en skide grønlænder, mens grønlænderne, jeg mødte, syntes, jeg var en skide dansker.

Læs også: Tre fynboer filter urner: Vi kalder os "det grå guld"

Hej, søster!

I 1973 blev Niels-Peter sendt til Samsø.

– Hér blev jeg mobbet, og sagde jeg fra, fik jeg tæsk. Mine forældre i Grønland var blevet skilt, og min mor havde fundet en ny mand, som hun rejste til Norge med.

Fru Rasmussen, der var rengøringskone på skolen, fik ondt af mig og tog mig med hjem, og så var jeg hos hende i to år, inden jeg blev sendt op til en plejefamilie nord for Randers som arbejdsdreng. Jeg ville være mekaniker, og det var et rigtig dejligt sted hos den sødeste familie, som jeg stadig ser.

Vores snak afbrydes af, at Niels-Peter pludselig får øje på endnu én, han kender temmelig godt.

– Hov, der er min søster Vibeke sammen med min gamle mor, der er rejst herned i dagens anledning. Jeg har også nogle mostre, der er her i dag, og min danske ekskone. Niels-Peter har dog fundet kærligheden igen efter skilsmissen fra ekskonen.

– Jeg flyttede herned fra Grønland i 2011 sammen med min mand og vores to små børn, fortæller Holga på 30 år.

– Min mand trivedes slet ikke hernede, han var fanger og jæger på Grønland, så han rejste tilbage, og så var det meningen, at børnene skulle være et halvt år på skift hos os i Søndre Strømfjord og Danmark. Situationen var dog så svær for Holgas mand, at børnene ikke kunne være hos ham, og få år senere døde han.

– Jeg havde på det tidspunkt heldigvis mødt Niels-Peter, og vi var trods aldersforskellen blevet meget glade for hinanden, så i dag er vi sammen, og mine børn, der i dag er 8 og10 år, trives rigtig fint.

Læs også: Belinda har kræft: Jeg elsker livet

Skind, horn og perler

Den grønlandske fangerkultur, som inuitterne i Grønland i knap femtusinde år har haft som en nødvendig overlevelsesmulighed, og som stadig er bærende for den grønlandske identitet, betyder meget for mange grønlandske familiers økonomi.

– Ud over selve kødet fra isbjørne, sæler, fugle og fisk bruger vi jo både skind, horn og ben til at producere varer, fortæller 57-årige Kirsten Pedersen, der er en af initiativtagerne til familiedagen.

– Jeg kommer selv fra Aasiaat og var knap 17 år, da jeg kom til Danmark for at studere. Min far er dansk, og jeg var her ofte på ferie som barn, så det var ikke helt fremmed for mig. I dag har vi både gymnasier og universitet i Grønland, så heldigvis får de unge mulighed for at blive hjemme og uddanne sig.

Vis os, som vi er

Den gamle kultur viser sig fra smukkeste side ved flere workshops, hvor børn og voksne forsøger at lære blandt andet at sy i sælskind og save i rensdyrhorn.

– Hold da op, hvor er det fængslende, udbryder en yngre mor, der nærmest glemmer alt om sin familie, mens hun modtager undervisning af grønlænderen Lars-Peter i at sætte bittesmå perler på snor. Foran hende ligger bredt ud på bordet de smukkeste halssmykker i alle regnbuens farver.

Perler af sten, ben, kløer og horn har man i årtusinder anvendt i de eskimoiske kulturer, og glasperlernes indtog i Grønland hænger sammen med de hollandske hvalfangeres togter i grønlandske farvande, som går tilbage til 1600-tallet. De første glasperler var ret store og blev syet på dragten i korte kæder som pynt, men i slutningen af 1700-tallet kom de små glasperler, som vi kender dem i dag, til Grønland og blev straks en stor succes.

Læs også: Dansk familie flyttede til Grønland: - Vi føler os velkomne i Nuuk

Større forståelse

– Det ville være så dejligt, hvis medierne fik større forståelse for den kulturelle rigdom, som vises her i dag, siger Anna Lynge, der er formand for den grønlandske fællesforening Inuit og selv flyttede permanent til Danmark i 2001.

– Der er for stort fokus på det, der er åbenlyst i gaderne i dag, og det har jo været mændene, der har været synlige. Grønlænderne fester på åben gade med hinanden, og kvinderne samles på andre måder. Der er så mange små subkulturer blandt grønlændere, og kultur er jo et bærende fundament for et godt samfund.

- I den sammenhæng synes jeg, grønlændere er ekstremt gode til at arrangere dage som i dag, hvor alle skal hygge sig og have noget at spise og fremfor alt mødes, så forståelse og anerkendelse kan opstå blandt ligesindede – om du er dansk eller grønlandsk!

Læs også: Kærlighed på vestjysk/østgrønlandsk