Heidi er målmandstræner på et professionelt herrehold: Målet er ingen mål i vores mål

”Hep”, ”hep”, ”hep”.

Ordene runger igen og igen over Køge Stadion, hvor 24 unge fodboldspillere er i gang med dagens træning. De træner opdelt i grupper, og de højlydte ”hep” kommer fra Heidi Johansen, 36 år, som ved målet i den ene ende af banen udelukkende fokuserer på træningen af de to målmænd (også kaldet keepere).

Læs også: Rigtige venner spiller da håndbold

Drengenes drøm

Heidi er eneste kvinde på banen, og som målmandstræner for HB Køges 1. divisionshold siden 1. januar deler hun nu drengenes drøm om på et tidspunkt at rykke op i superligaen.

– Det bliver dog ikke i år, selv om drengene er meget ambitiøse, konstaterer hun efter endt træning.

– Så det vigtigste er nu, at vi skal stabilisere os.

Tiden vil vise, om en oprykning bliver en realitet, og om det i så fald bliver i Heidis tid som målmandstræner i Køge. For hun er indtil videre ansat på en etårig kontrakt.

Læs også: Joans tamme ugler skaber glæde

Debuterede som 7-årig

– En forlængelse er fra min side ikke udelukket. I første omgang valgte jeg dog at tage et års orlov fra mit civile job, hvor jeg har næsten 15 års anciennitet, siger hun, da vi har forladt stadion og er taget hen til den lille, hyggelige taglejlighed centralt i Køge, som klubben har skaffet hende.

Det civile job vender vi tilbage til. For journalisten, som her er på opgave og ikke er helt på hjemmebane, når det gælder fodbold, konstaterer, at Heidis jyske accent bestemt ikke fornægter sig, så det er oplagt at spørge, hvordan hun er havnet i Køge, og hvad det er, hun kan, siden hun har fået det job, hun nu har?

– Jeg har selv været målmand, siden jeg var 7 år, svarer hun med et stort smil og fortsætter: – Hjemme i Sønderborg trænede jeg sammen med drengene, for dengang var der ikke mange piger, der spillede fodbold. Og da jeg var dårlig til at løbe, ja, så blev jeg målmand.

Læs også: Anette fik fjernet det ene bryst: Jeg blev et andet menneske

Fra Hjørring til Køge

Lige det svar er naturligvis ikke fyldestgørende i forhold til Heidis kvalifikationer som målmandstræner, så hun har selvsagt meget mere med i bagagen, men først skal vi også have svar på, hvorfor hun nu bor i Køge:

– HB Køge kontaktede mig, vi forhandlede, og jeg var ikke i tvivl: Det skulle prøves. Der måtte godt ske noget nyt, og jeg har ikke fortrudt et sekund. Jeg er sindssygt glad for jobbet, og Køge er en dejlig by, understreger hun.

Så hun tog orlov fra sit job i kundeservice hos supermarkedet A-Z i Hjørring og flyttede til Køge, hvor hun forlods ikke kendte nogen, men dog havde bekendtskaber i København.

At hun boede i Hjørring skyldes, at hun fra 2003 til 2013 var førstemålmand i Fortuna Hjørring.

– Da jeg i sin tid flyttede til Hjørring, ville jeg gerne se andre mennesker end dem, jeg spillede fodbold med, så jeg fik et job i A-Z, der er ejet af Salling Group – hver tirsdag seks timer om ugen. De har i alle årene været fantastiske over for mig, og de seks timer blev siden til flere, dog stadig sådan, at jeg kunne dyrke fodbold ved siden af, fortæller hun.

Læs også: Velkommen til Thy: Hjemstavnen, man vender tilbage til

Årets spiller

Og dyrkede fodbold – dét gjorde hun.

For overskuelighedens skyld er Heidi Johansens karriere som fodboldspiller beskrevet i Blå Bog-boksen herunder. Bemærkes skal det dog her, at hun ikke flyttede direkte fra hjembyen Sønderborg til Hjørring. Hun var lige nogle år i Odense, hvor hun i 1999 begyndte at spille fodbold i OB.

– Tiden i OB betød meget for mig, indskyder hun.

Det var da også, mens hun spillede i OB, at hun i 2002 blev kåret som Årets Kvindelige Fodboldspiller. Og fra Odense gik turen så til Hjørring i 2002, til Fortuna Hjørring, hvor hun var, indtil hun indstillede karrieren i 2013.

– Jeg har desværre haft en del skader: Træthedsbrud i skinnebenet, diskusprolaps, jeg er opereret i knæet fire gange, og et overrevet korsbånd blev mit endeligt som målmand, konstaterer hun.

Læs også: Kenneth røg gennem taget: I dag lærer han andre at passe på sig selv

En ny dør

Men når en dør lukkes, åbner der sig ofte en ny. Det gjorde der også for Heidi. DBU (Dansk Boldspil Union, red.) så et talent i hende, og med de relevante licenser på plads blev hun ansat som målmandstræner for DBU’s kvindelandshold.

– Det var jo ikke ukendt land for mig, da jeg selv har spillet på landsholdet i en årrække. Og det job kan heldigvis fint kombineres med jobbet i Køge, siger hun og tilføjer:

– Under forhandlingerne i Køge lagde jeg de internationale datoer for kvindelandsholdet på bordet, for dem ville jeg fortsat træne, og det kunne godt lade sig gøre, selv om det naturligvis nu påvirker mig, at jeg af og til må forlade drengene her for at rejse med kvinderne.

I Køge har hun en ugentlig fridag. Et er den daglige træning på banen, men Heidi bruger også meget tid på både at forberede træningen og at analysere kampe ved computeren. For eksempel blev dagens træning optaget, så hun siden kan se nærmere på den og siden evaluere den sammen med de to målmænd.

Læs også: Anna har tabt 42 kilo og er i balance med sig selv

Familie og fravær

– Så jeg har ikke meget fritid, men når jeg har mulighed for det, tager jeg gerne hjem til familien i Sønderborg – mine forældre, min storesøster og min nevø, fastslår hun og peger på et pragtfuldt portræt af en dreng, som står i glas og ramme på en reol.

– Min nevø er min yndlingsperson. Han fylder 10 år til januar, og selv om vi ikke ses så ofte, så er der et særligt bånd mellem os. Da han blev født i 2010, var jeg i Chile med kvindelandsholdet, og da min mor ringede til mig og sagde ”hej, moster”, ja, da begyndte jeg at tude.

– Jeg vidste, at min søster skulle føde, men jeg kunne jo ikke bare blive hjemme. Fordi jeg har rejst – og rejser – så meget i forbindelse med min fodboldkarriere, er der utrolig mange fødselsdage og fester i familien, jeg ikke kan deltage i. Men familien har heldigvis altid bakket mig op og haft forståelse for mit fravær.

Når fritiden er så begrænset, og fodbolden fylder så meget, er der så tid til en eventuel kæreste?

– Jeg har ikke fundet den rette endnu, og derfor er børn heller ikke aktuelt lige nu. Men tag ikke fejl. Fordi jeg har så meget at se til, så nyder jeg også mit eget selskab, når jeg endelig har mulighed for det. Ja, jeg er alene, men jeg er bestemt ikke ensom, understreger Heidi med et stort smil.

Læs også: Tre fynboer filter uner: - Vi kalder os "det grå uld"

Blå Bog

• Heidi Johansen, født 9. juni 1983 i Sønderborg.

• Har gennemført handelsskolen, og ellers har den stået på professionel fodbold.

• Spillede fodbold i Sønderborg Boldklub, som senere kom til at hedde SUB, inden hun i 1999 kom til OB, der dengang var et af de dominerende i dansk kvindefodbold.

• Fik som 17-årig A-landsholdsdebut i en venskabskamp mod Tyskland og blev snart landsholdets førstevalg på målmandsposten. Hun var således med til at spille slutrunderne om EM i 2001 og 2009 samt VM i 2007. Hun indstillede landsholdskarrieren i 2012 efter at have spillet 80 A-landsholdskampe.

• Blev i 2002 kåret som Årets Kvindelige Fodboldspiller.

• Skiftede i 2003 til Fortuna Hjørring, hvor hun var førstevalg i målet og spillede i alt 190 førsteholdskampe, før hun indstillede karrieren i 2013.

• Blev herefter målmandstræner for kvindelandsholdet og træner nu også HB Køges divisionshold.

Læs også: Kærlighed til Momo og Mofa - og til Sønderjylland