Birgitte kan godt lide at spadsere en tur i de julepyntede gader i Silkeborg. Hun glædes ved at se de mange mennesker i julehumør og lytte til tonerne af julemusikken, der klinger fra butikkerne. Men Birgitte er faktisk på en særlig mission. Hun har en menneskelig evne til at spotte mennesker i krise.
- Jeg tager gerne kontakt til disse mennesker, men jeg er hverken påtrængende eller anmassende. Jeg møder dem på deres præmisser og går ikke ad vejen for at sætte mig på Torvet og få en snak med dem, fortæller 51-årige Birgitte Andersen, der har sin faste gang i Kirkens Korshær i Silkeborg.
Birgitte gør et stort arbejde og er med til at glæde rigtig mange andre, siger lederen af Kirkens Korshær i Silkeborg, Jens Anders Brogaard
Frivilligt jul i varmstuen
Birgitte arbejdede som pædagogmedhjælper, da hun kom ud for en ulykke i 1993. Hun kørte galt på cyklen og kvæstede sit ene knæ og skinneben. Det betød, at hun måtte igennem masser af smerter, 14 operationer, to år i kørestol og dernæst to år med krykker. Herefter blev hun førtidspensionist.
- Men jeg kunne jo ikke bare sidde med hænderne i skødet og lade verden fare forbi. Jeg ville ud blandt andre mennesker i et tempo, jeg kunne klare. Og det kom jeg i Kirkens Korshær, fortæller Birgitte, der holder frivilligt jul i vamestuen.
Juleaften er gratis
Den 24. december starter man med gudstjeneste klokken 15, som korshærspræst Anette Kortegaard står for. Herefter er der kaffe og te med småkager og hygge, indtil man sætter sig til bordet klokken 17. Menuen består af flæske- og andesteg og risalamande - med flere mandelgaver. Når juletræet er tændt, bliver der sunget nogle samler, og hver enkelt gæst får en gave.
- Juleaften er gratis for brugerne, men man skal tilmelde sig. Vi tager dog højde for, at der altid kommer nogle ekstra. For, siger den daglige leder, Jens Anders Brogaard, - der er altid nogen, som venter på en indbydelse fra familien i sidste øjeblik til at holde juleaften, men som aldrig bliver budt.
Ingen skal sidde alene
Der er en helt fantastisk og speciel stemning, lige fra gudstjenesten, til vi skal danse om juletræet, siger Birgitte Andersen. - Når de levende lys på træet er tændt, og vi danner rundkreds, er der meget stille i lokalet. Så er det nærmest, som om der kommer engle for at være sammen med os. Det er meget højtideligt. Man føler julefreden langt ind i sit inderste. Og alle er velkomne. Ingen skal sidde alene juleaften.
Af Claus Gjedsig
Læs mere på kirkenskorshaer.dk
Læs også:
Ane aser - gæsterne fester
