Med ét befandt Jane Aamund sig svævende højt, højt oppe over sin stue i hjemmet i Lemvig.
– Jeg kunne se det hele, og jeg kunne høre én, der skreg. Jeg tænkte: Hvorfor skriger hun dog sådan? Så det gik det pludselig op for mig: Gud, det er jo mig! Det var frygteligt.
Læs også: Jane Aamund leger sig fri for smerter
I september i fjor, to måneder før sin 80-års fødselsdag, døde succesforfatteren Jane Aamund – dog kun for en stund. Jane havde været syg hele natten, og smerterne i kæben var ulidelige. De to sygeplejersker, hun havde hyret til at passe på sig, søstrene Nadia og Manuela, var hos hende og fik hende bugseret ind på sofaen i stuen. Klokken 03.05 kunne Jane mærke, at hendes hjerte holdt op med at slå.
– Jeg glemmer det aldrig. Jeg råbte til Nadia ”farvel, nu dør jeg. Hils mine børn,” mens Manuela ringede efter en ambulance. Og så var det, som om jeg blev løftet op, og jeg så mig selv højt oppefra. Jeg kunne mærke, da min sjæl slap ud. Der var lys og en vidunderlig fred. Alt var trygt, forklarer Jane Aamund, som alligevel ikke fik lov til at suse helt til himmels den septembernat – heldigvis.
Det lykkedes ambulancefolkene at få hende trukket tilbage til livet på vej til hospitalet i Herning.
Læs også: Nostalgi-tilbageblik på Familie Journal anno 1960
Jane Aamund - otte måneder efter
I betragtning af, hvor tæt hun har været på at sætte sit livs sidste punktum, ser Jane Aamund fantastisk ud, da jeg besøger hende i Lemvig her godt otte måneder senere.
Jane tager imod i døren iført en smuk silkeskjorte, håret er sat hos frisøren, makeuppen sidder perfekt, og på bordet i stuen står en overdådig frokost klar. Jane selv spiser ikke. Hun får sondemad fem gange om dagen – så hun nøjes med en cola.
– Det har været en hård tilvænning. Jeg elsker mad og har jo udgivet adskillige kogebøger, tilføjer Jane med et trist smil. Hun har også fået pacemaker, for to måneder efter hendes nærdødsoplevelse opdagede lægerne, at hun lider af en hjertefejl.
Perfekt makeup midt om natten
Som om det ikke var nok, har den spinkle forfatter netop brækket hoften efter et fald. Derfor tøffer hun rundt i stuen med små skridt ved hjælp af en rollator.
Ud over de to private sygeplejersker får Jane nu flere gange i døgnet besøg af sosu’er fra kommunen.
– Mit liv er ændret forfærdeligt, for jeg skal hele tiden tage hensyn til, hvornår de kommer. Men som min farmor Juliane Jensen altid sagde: ”De dage, man har det værst, skal man se bedst ud.” Så jeg sidder klar med makeup på klokken to om natten, siger Jane og klukker lidt ad sig selv med sin karakteristiske latter.
Læs også: Mine handicappede søstre skulle aldrig have været født
Straks med på ideen
Da jeg i oktober i fjor blev udnævnt til chefredaktør på Familie Journal, var Jane en af de første, jeg skrev til. En tanke var nemlig faldet mig ind: Hvorfor ikke lave en sommerserie – eksklusivt til Familie Journal – hvor Jane fortæller om sin barndoms farverige sommerferier rundtomkring på badehotellerne i Danmark? Alene udsigten til sådan en serie fik mig til at smile.
Jane var straks med på idéen... forudsat hun overlevede vinteren, skrev hun med vanlig galgenhumor i sin mail retur.
Dengang vidste jeg ikke, hvor bogstaveligt hun rent faktisk mente det, men det gør jeg nu, da vi efter frokost sidder i Janes stue og ser på illustrationer og lægger sidste hånd på den seks afsnit lange serie, som begynder i Familie Journal i næste uge.
– Jeg er ærligt talt lidt stolt af mig selv, for jeg skrev serien om badehotellerne i min sygeseng på hjerteafdelingen i Herning ind imellem operationerne. Jeg lå i sengen, tog iltmasken af og dikterede, mens Manuela sad med min bærbare computer på skødet og skrev. Andre gange havde jeg kræfter nok til selv at skrive, fortæller Jane, som konstaterede, at arbejdet faktisk havde en helende effekt på hende.
– Når jeg skrev, flyttede smertepunktet sig. Alt det, jeg var bange for og ulykkelig over, forsvandt, når jeg tænkte mig tilbage til badehotellerne i min barndom. Jeg begyndte også at drømme om serien om natten.
Samtaler om natten
Hver morgen klokken seks bliver Jane vækket af sin siameserkat Rama. Så sætter hun sig ind på sit kontor med udsigt ud over Limfjorden og Lemvig Havn og skriver. Fem sider hver dag.
– Lige nu er jeg i gang med min nye bog ”Samtaler om natten”, som handler om alle de samtaler, jeg har haft med sygeplejersker, sosu’er og læger, som er kommet ind til mig om natten for at snakke. Det er alt sammen meget spændende. Bogen handler også om Lemvig, og alt det underlige, der foregår heroppe i vores lille enklave, kommer det igen med et lille grin fra Jane, som håber, at bogen er klar til jul.
Læs også: Jørgen" Gamle" Hansen ramt af demens
