Jens Gaardbo: Jeg er klodset

Du er en del af tv-programmet ”Kendisfamilier”...
– Ja. Og jeg må indrømme, at det har været lidt grænseoverskridende for mig at vise så meget fra min dagligdag. For selv om man er et kendt ansigt, kan man godt være blufærdigt anlagt. Og jeg har aldrig haft det specielt godt med at se mig selv i artikler og den slags. Jeg har måske været for snerpet.

Læs om Lonnie Devantier: Hurtig berømmelse er ikke altid lige sundt

Hvordan har det været at lave?
– Det har været hårdt. Vi har lavet optagelser siden oktober. Men også sjovt! På en måde ser man pludselig sig selv udefra, altså med kameraets øjne. Det har også for mig især været lidt rørende, fordi familie og venner i den grad har stillet sig til rådighed.

Hvad kan seerne glæde sig til?
– Måske vil de især fornøje sig over, at jeg er så klodset. Jeg tror, kameraet registrerer, hvordan jeg stort set ikke kan foretage mig noget uden at snuble, brænde mig på komfuret eller tabe kaffekoppen. Derudover kommer seerne med til et surprise-party for mig. Med på tur i min hjemby. Til min vinmark. Og såmænd også til min pokerklub.

Er du bekymret for noget?
– Om seerne vil falde i søvn foran skærmen. For jeg er ikke et specielt interessant menneske. Jeg laver det, de fleste laver.

Læs om DR-Sportens Josefine Høgh: Jeg får et kick af at være på live TV

Private Jens Gaardbo

Hvad laver du i din fritid?
– Jeg læser en del og bruger tid på mine netværk. Forskellige grupper af gode mennesker. Og så er jeg amatør-vinmand. Jeg har lejet mig et lille stykke jord med 112 vinplanter. Den varme årstid er skøn ude i marken, hvor vi høster. I den kolde tid laver jeg vinen i mine tanke, og det er så straks en mere nedslående historie. For det smager ikke synderligt godt.

Hvordan mødte du din kone?
– Pernille og jeg mødtes på TV 2 for nu snart 24 år siden. Dengang var hun assisterende producer og derfor den, som sad og gav mig kommandoer i øresneglen, når jeg var på skærmen. Det var hun god til!

Jens Gaardbos barndom

Hvordan husker du din barndom?
– Jeg voksede op i et trygt håndværksmesterhjem i Frederikshavn. Jeg var den midterste af tre sønner. Musikeren Allan Olsen, som var min barndomsven, siger altid, at det er derfor, jeg blev studievært – altså fordi jeg hurtigt lærte at være i midten og forsøge at stille de fleste nogenlunde tilfreds.

Læs brev til Puk Elgård: "Jeg skulle have været en plet på lagnet"

Hvordan var du som barn?
– Jeg var en lidt filosoferende knægt. Jeg kørte lange ture på cykel, hvor jeg tænkte på universet. Når jeg var færdig med det, spillede jeg fodbold og trompet.

Hvad er det bedste råd, du har givet dine børn?
– Jeg er ikke far-typen, som holder foredrag for mine drenge. Det behøver jeg ikke. De er begge kernesunde i hovedet, hensynsfulde og ordentlige. Jeg er meget stolt af dem. De behøver vist ingen råd fra en klodset og rastløs far. Jeg forsøger at påvirke dem til at interessere sig for vin. Men de skal ikke drikke så meget, at de arver min vom.

Læs også: Bliv slank med Julie Berthelsen