Kære Puk
Hvem skal jeg stole på?
Karin var psykisk syg, men blev rask efter 30 år
Mandag, 28. august 2017
af Jannie Lykke Øberg, Foto: Henrik Bjerg og privat
Som 51-årig turde Karin for første
gang håbe på, at der også ventede hende en lykkelig tid efter mange år som psykisk syg. Takket være en vedholdende sygeplejerske fik hun bearbejdet den barndom med incest, som havde ført til utallige indlæggelser.
Karins barndom var årssag til, at hun blev psykisk syg
Karin Dyhr Daugaard på 70 år voksede op i Hellerup sammen med to ældre brødre, en hjemmegående mor og en far, der var advokat. Morten var psykisk syg, men Louise gav ham mod på livet – Det var en deeeejlig familie. Altid så glade, siger hun med et stort smil, som virker både påtaget og påklistret, inden hun lukker sætningen med et ”øhh…” og åbner døren ind til den virkelighed, hun har brugt det meste af sit liv på at glemme og senere huske. – Hjemme hos os hed det sig, at Karin var fuld af løgn, ligesom sin farmor. Det var jeg ikke. Men det er jo en smart ting at sige om et barn, man misbruger.
Privat
Dag-og-nat-far
Karin husker sin far som sød. Han spillede violin og legede med børnene. Hendes dag-far. Hendes nat-far var derimod årsag til, at der i Karins hoved boede en lille pige ved navn Ida. Hun blev udsat for nogle grimme ting. – Jeg gjorde det til en strategi at forsvinde, fordi det var uudholdeligt at være i. Man er bare uden at være, og det er jo praktisk for alle, hvis man så stadig står op og går i skole hver eneste dag. Læs også: brev til Puk Elgård: "Vi er splittet mellem vores to døtre" Nat-far var også årsag til, at Karin som voksen helst ville sove i et iskoldt rum med døren åben. Varmen mindede for meget om hans tunge krop. Og han var årsag til, at hun som 31-årig begyndte at samle på glasskår. – Når jeg skar i mig selv, følte jeg, at jeg blev renset.Indlagt på psykiatrisk hospital
Karins far døde, da hun var 24 år, og med ham forsvandt også ”den daglige pest”, som hun kalder de berøringer og tungekys, der fortsat var en del af familiebesøgene, længe efter at hun var flyttet hjemmefra. Men Karin var lige så langsomt begyndt at krakelere, og syv år senere blev hun indlagt på et psykiatrisk hospital - for første gang. Det kunne meget vel være blevet enden på det hele. De næste 10 år blev hun et kendt ansigt blandt personalet i psykiatrien og en berygtet patient, fornemmer hun selv. – Der var ingen, der gad være min kontaktperson. Man kunne aldrig vide, om jeg var sød og rar at snakke med, eller om jeg væltede alle bordene.80 indlæggelser og et vendepunkt
Men i 1984 dukkede Jan op som ny afdelingssygeplejerske på psykiatrisk hospital i Risskov. Han blev ved med at insistere på at tale med den berygtede patient, og langsomt fik han opbygget en tillid mellem dem. De blev enige om at give det et forsøg. – Det blev helt klart mit vendepunkt. Da vi startede, anede vi jo ikke, at det ville komme til at tage 14 år med ugentlige samtaler. Det var hårdt, ulækkert, skræmmende, men også så fedt at finde sammenhængene, fortæller Karin, der fik den psykiske diagnose borderline.
Karin er forfatter til bøgerne "Glaspigen" og "Bag om borderline" Jan blev ikke kun et vendepunkt, men også et holdepunkt for Karin i et liv, der næsten ikke kan betegnes som et liv. Voldsom angst, selvmordstanker og et par alvorlige selvmordsforsøg blev til over 80 indlæggelser på forskellige psykiatriske hospitaler med en varighed på mellem fire timer og et år ad gangen. Men Jan blev ved med at have et godt tag i hende, og han fortsatte med de ugentlige samtaler, selv om han selv skiftede jobs undervejs. For de kunne begge mærke, at de var på vej fremad. Læs også: Hvem er din superhelt? Der er et rejsegavekort på 10.000 kr. på spil – Han havde specielt én sætning, som jeg prøvede at huske: ”Der er en årsag til, du er blevet syg, og så kan du også blive rask igen.”
For gammel til børn
Karin begyndte at mærke sig selv igen. – Og så ville jeg have mand og børn. Men jeg var over 50 år, så det med børn gik jo ikke, og Jan sagde: ”Jeg kan skaffe dig mange ting, men ikke en mand.” Men han skaffede hende en computer, Karin oprettede en datingprofil, og en dag mødte hun Peter.
Karin med sin elskede Peter, som hun også blev gift med. Billedet er privat.
