-Traaaktor!
Jules på halvandet år spæner gennem stuen, mens han holder fast i en pegebog med traktorer, der er næsten lige så stor som ham selv. Med få bevægelser klatrer han op i sofaen og sætter sig på skødet af sin mor, Lise.
Her sidder de tit. Højtlæsning er nemlig én af de ting 30-årige Lise Virlogeux Sommerlund stadig kan holde til. I januar fik hun konstateret Acusticus Neurinom - en godartet tumor på balancenerven i hjernen.
Den betyder, at Lise i perioder har voldsomme smerter i venstre side af ansigtet, øret og kraftig tinnitus. Når det sker, kan hun hverken koncentrere sig, bevæge sig rundt eller høre, hvad Jules siger.
-Selvfølgelig er sygdommen forfærdelig, men jeg kan ikke lade sygdommen æde mit liv. Min søn har altid højeste prioritet, og det vigtigste er, at han har det godt. Så må alt andet komme i anden række.
Den lille familie tæller, foruden Jules og Lise, far Rémi. Lise er uddannet laborant og har førhen arbejdet fuldtid, men tumoren betyder, at hun sjældent kan arbejde mere end et par timer nogle dage om ugen. Lige nu er Lise sygemeldt på ubestemt tid.
Læs også: Mor til Gustav med hjernetumor: Vi vil ikke bare overleve
”Pludselig gav det hele mening”
Tegnene på, at der var noget galt, begyndte allerede at vise sig, da Lise var gravid med Jules. Pludselig var den ellers friske og travle Lise konstant træt og følte med jævne mellemrum, at hun var ved at besvime. Symptomer, der ikke blev undersøgt nærmere.
Det var først, da Lise pludselig en dag ikke kunne mærke den venstre side af sit ansigt, at alarmklokkerne for alvor begyndte at ringe – hun havde fået en midlertidig ansigtslammelse, der først fortog sig efter flere måneder.
-Ansigtet slukkede bare i den ene side. Jeg kunne vælge at få taget en rygmarvsprøve, men det ville sætte fødslen i gang. Jeg kunne ikke klare tanken om, at det ville skade mit barn, siger hun.
Læs også: Mine børn skal ikke være uden mor
Derfor fravalgte Lise undersøgelsen. Men en fødsel, utallige lægebesøg og flere symptomer senere fandt Lise sig selv hos en speciallæge, der ikke vidste, hvad hun fejlede.
-Lægen troede, at jeg havde en tumor i halsen og satte mig i gang med en kræftpakke. Men det var jo ikke kræft. Så sad jeg der på hospitalet og fik at vide, at jeg havde en tumor i hjernen. Jeg troede, at jeg havde styr på det hele med en god karriere og en dejlig mand og søn derhjemme – men pludselig faldt det hele fra hinanden, fortæller Lise.
Mormor hjælper til
Når tingene spidser til i lejligheden, rykker Lises mor ind. Én gang om måneden tager mormor turen fra Nykøbing Sjælland til Bagsværd for at aflaste Lise og Rémi.
-Det har været vigtigt for mig at acceptere, hvad jeg kan, og hvad jeg ikke længere kan. Jeg kan ikke altid løbe rundt og lege med Jules, men jeg kan læse bøger med ham og være nærværende. Heldigvis har jeg en mand og en mor, som bakker op og træder til, når jeg har brug for det, siger Lise.
Læs også: Mormor stod klar med kærlighed og mad
Med god hjælp og en positiv indstilling håber Lise derfor også, at familien snart kan blive udvidet med endnu et medlem. Det er nemlig én af de drømme, den lille familie ikke har vinket farvel til.
-Vi vil gerne have et barn mere, så Jules kan blive storebror. Det skal tumoren ikke sætte en stopper for.
