Når man kender til den måde, historien siden hen har udviklet sig på, kunne man godt få den tanke, at det var et usædvanlig snedigt scoretrick fra Jan Borgstrøms side, da han i november 2019 tilbød Solveig Larsen at holde hende i hånden på Europas højeste havklippe, Cabo Girao, på den portugisiske ø Madeira.
– Der er en platform af glas, som man kan træde ud på, og så kan man ellers se mere end 500 meter ned. Jeg turde ikke gå derud, men med Jan i hånden lykkedes det, fortæller Solveig, der er 69 år og bor i Slagelse.
Danske Bente blev ejendomsmægler i Portugal. Her kan du læse hendes historie.
Dermed kom hun og Jan for første gang i nærkontakt, og mange ville nok mene, at situationen tilmed havde et romantisk skær over sig. Men den nu 74-årige Jan fra Skælskør tænkte ikke umiddelbart i de baner:
– Jeg var ikke parat til at kaste mig ud i et kæresteforhold. Jeg var taget med på turen, fordi jeg trængte til at komme væk fra Danmark oven på min skilsmisse. Og uanset hvad Solveig havde gjort, ville jeg ikke have forstået det. Hun har i øvrigt efterfølgende antydet, at jeg både var døv og blind på Madeira-turen, så der må have været nogle signaler, jeg ikke helt fangede, griner Jan.
At de havde det hyggeligt i hinandens selskab, er der dog ingen tvivl om. De var af sted i en uge med Kulturrejser Europa, og rejseselskabet bestod af otte kvinder og seks herrer.
– Vi var de eneste to, der drak rødvin. Derfor sad vi ved siden af hinanden hver aften, når vi var ude at spise. Dermed nåede vi også at få en masse at vide om hinandens liv, fortæller Solveig, der for seks år siden mistede sin ægtemand gennem 43 år.
Koks med telefonen
De havde begge valgt rejsen blandt bureauernes utallige tilbud på grund af én bestemt ting:
– Den var for folk, der rejste alene. Man skulle med andre ord ikke betale tillæg for enkeltværelse, som man normalt gør, fortæller Jan.
Den sidste aften under middagen foreslog Solveig Jan, at de kunne prøve at mødes efter hjemkomsten til Danmark. Den var han med på.
– Det blev da også til nogle snakke over telefonen og lidt sms’en frem og tilbage. Men så blev landet lukket ned på grund af corona, og muligheden for at gå ud sammen var pludselig ude af billedet, siger Jan.
Et halvt år efter Madeira-turen syntes Solveig alligevel, at der snart skulle ske noget:
– Nok var restauranterne lukkede, men det forhindrede jo ikke, at Jan kom hjem til mig og spiste, så jeg ringede for at invitere ham. Han tog dog ikke sin telefon, og jeg nåede at lægge adskillige beskeder til ham.
Som det viste sig, havde Solveig nemlig valgt at kontakte Jan på et tidspunkt, hvor han netop havde været så uheldig at miste sin mobil.
– Jeg havde været ude at fiske, og da jeg var kommet hjem igen, kunne jeg ikke finde telefonen. Jeg ledte overalt og kørte endda tilbage til det sted, hvor jeg havde fisket, men havde ikke heldet med mig. Det spøjse er, at jeg nåede at tænke: ”Nu skal det nok passe, at Solveig prøver at ringe og ikke kan få fat på mig,” fortæller Jan, som ovenikøbet nåede at anskaffe sig en ny telefon, inden den bortkomne atter dukkede op.
Humor og tossestreger
Han fandt den i sin ene gummistøvle, hvor den må være havnet, da han skiftede tøj efter sin veloverståede fisketur.
– Og da jeg fik den opladet, opdagede jeg de fem ubesvarede beskeder fra Solveig, siger han.
Da de omsider mødtes til middag hos Solveig, var der kæresteri i luften næsten omgående.
– Selv om der ikke var romantik mellem os på Madeira, må kimen alligevel have været lagt, konkluderer Solveig.
Melodi Grand Prix-helten Søren Bundgaard fik sine toscanske drømme opfyldt. Læs om ham her.
Hun indrømmer gerne, at hun allerede fra begyndelsen så Jan som en ungdommelig mand med god sans for humor.
– Han er altid med på tossestreger og går godt i spænd med både unge og ældre mennesker, tilføjer hun.
Solveig og Jan er begge pensionister. De har hver to børn og fire børnebørn. Og hvad interesser angår, er de et overordentlig godt match:
– Vi er begge vilde med rejser og har hver især rejst meget. Selv fører jeg liste over mine rejser. 115 af slagsen er det blevet til, siden jeg var ung og nygift. Min rejselyst er også smittet af på mine børn, og vi tager af og til på familieture, siger Solveig.
– To gange har jeg eksempelvis været i Albufeira i Portugal med Kulturrejser Europa, som er et selskab, vi har mange gode erfaringer med. Deres rejseguider er altid modne mennesker, der har masser af viden om stedet, og som taler dansk. Ofte er det danskere, der har slået sig ned i det pågældende land. Vores guide på Madeira boede dog i Danmark, men hendes viden om øen fejlede bestemt ikke noget.
Vil bo hver for sig
Da hun blev alene efter den lange årrække med sin mand som rejsepartner, forestillede hun sig, at det var enden på rejseriet.
– Men allerede tre måneder senere var jeg på min første tur alene, og siden er det blevet til mange. Madeira-turen i 2019 var min femte rejse det år. Jeg har selvfølgelig også rejst med børn og børnebørn, men det er dejligt at have mødt en mand som Jan, der er lige så eventyrlysten som jeg selv.
Jan og Solveig skiftes til at være hos hinanden i weekenderne og kan også ses midt på ugen, når de skal noget særligt. Men de er enige om ikke at flytte sammen.
– Vi er begge nået til et sted i vores liv, hvor vi er tættere på slutningen end på begyndelsen. Vi har masser af gamle vaner og hver vores fritidsinteresser, vi også gerne vil dyrke. Jeg spiller for eksempel billard to gange om ugen. Og Solveig spiller krolf, som er en mellemting mellem golf og kroket, fortæller Jan.
I det forgangne år har de nydt at gå ud sammen i de perioder, hvor coronaen har tilladt det.
– Når jeg har været hos Jan, har vi flere gange hygget os på Restaurant Solsikken, der om sommeren har jazz hver lørdag fra klokken 11 til 14. Vi har også været på en del mindre ture rundt i landet. Men nu har vi også efterhånden abstinenser efter at have undværet udlandsrejser i mere end et år. Vi har også allerede bestilt en tur til Amalfikysten i september, siger Solvig Larsen.
Skæbnen og kærligheden havde en særlig plan med danskfødte Karina. Læs hendes historie her.
