Vi har to voksne døtre, fem børnebørn og en yngre søn, som er udviklingshæmmet og bor på et bosted. Den ældste datter har altid haft orden i økonomien, og hendes mand tjener pænt med penge. Den yngste har været lidt udfordret, og vi har af og til hjulpet hende økonomisk.
Læs også: Brev til Puk Elgård: Hvor skal jeg holde juleaften?
Nu er de to søstre blevet rygende uvenner. Eller rettere, det var de to svigersønner, der først kom på kant på grund af en bilhandel. Og nu støtter de to kvinder jo selvfølgelig hver sin mand. Ingen kan være i stue sammen, og der er blevet sagt rigtig mange grimme ting. Fætre og kusiner er ulykkelige over, at de ikke kan ses, og vi “gamle” aner ikke vores levende råd.
Læs også: Brev til Puk: Jeg kan godt klare en juleaften, men...
I de senere år har vi holdt juleaften for hele familien, men vores ældste datter har meddelt, at de gerne vil holde juleaften i år og inviterer os, hendes bror og mine gamle forældre. Men ikke vores yngste datter. Nu aner vi ikke, hvad vi skal gøre. Min mand og jeg har forsøgt at få vores døtre til at komme hos os uden familie, så vi kan tale alt igennem, men det afviser de kategorisk.
Har du et råd til, hvordan vi kan løse den umulige situation?
Mormor
Læs også: Brev til Puk Elgård: Vi er splittet mellem vores to døtre
Kære Mormor
RO PÅ. De to kamphaner kæmper, og de nyder publikum i arenaen. Jo mere I går op i deres konflikt, jo mere stejle bliver de. Giv det minimum opmærksomhed.
Tak ja til juleinvitation. Dem, der vil deltage, møder op, resten må blive væk. Der er mange mennesker, der næres af konflikter. Det motiverer dem til at fastholde deres synspunkter, når de ved, at folk diskuterer det, og de formår at skabe splid.
Slip det. Meddel jeres døtre, at du slipper konflikten her. Du elsker dem begge højt, men du vil ikke længere deltage i stridighederne.
Rigtig god jul.
Varme hilsner fra Puk
Læs også: Brev til Puk: Nu bryder min mand og jeg med julens traditioner
