Nu skriver jeg igen. I 2018 var du så venlig at vejlede mig i, hvad jeg skulle stille op med min datters eksmand, der vil have sin datter, selv om han ikke normalt tager sig af hende, og vores barnebarn var dybt ulykkelig ved udsigten til, at han skulle hente hende, og at hun ikke kom hjem til sin mor igen.
Jeg tog fat i kommunen og udtrykte min bekymring, men fik blot den besked, at det kunne de ikke gøre noget ved, når han, som han har truet sig til, har bopælspligten.
Vi havde næsten fået min datter ud af det forhold, og hun havde været i statsforvaltningen, hvor hun havde fået bopælspligten, men desværre kom han ind i varmen igen.
Læs også: Puks brevkasse: Hendes kæreste har en datingprofil
Nu et år efter er der atter ballade. Han udøver social kontrol og psykisk terror mod min datter. Det må hun dog prøve at klare, da hun er voksen, men det værste er, at han nu også udøver denne kontrol over for vores barnebarn. Hun må ikke komme her og må heller ikke tale med os.
Min datter er – tror jeg – mega bange for fyren. Kan jeg tage kontakt til skolen og bede om at tale med barnebarnets lærer?
Han har også truet mig, men jeg har ingen beviser.
Mormor
Læs også: Nedslidt kvinde til Puk: Gift med en egoist
Kære Mormor
Tak, fordi du skriver igen. Din datter er åbenlyst fanget i en farlig mekanisme sammen med den manipulerende eksmand. Det er et spørgsmål om magt, og de låser hinanden i en meget dårlig konstellation.
Man kan altid undre sig over, at kvinder søger tilbage til mænd, der har magt over dem, men gennem mit frivillige arbejde i Mødrehjælpen har jeg fået en forståelse for, at det nærmest kan føles som en lettelse at komme tilbage til det, man kender. Også selv om forholdet indebærer vold af fysisk eller psykisk karakter.
Det er en indviklet psykologisk mekanisme, og jeg skal ikke gøre mig alt for klog på det, men jeg vil blot fortælle dig, at det sker for mange andre end din datter.
Læs også: Puks brevkasse: Min eksmand ødelægger vinterferien
Så hvis hun skal bryde fri af det usunde forhold, kræver det en masse støtte og et stort arbejde og først og fremmest, at hun selv erkender, at det er tid at komme væk. Det fornemmer jeg, at du godt ved, og derfor går dit spørgsmål også mere på, hvad du stiller op med dit barnebarn.
Fordi det er en familiesituation, og fordi der måske er noget, jeg ikke kender til, vil jeg anbefale dig at ringe til netop Mødrehjælpen. De har rådgivningslinjer, og her kan de fortælle dig, hvad de vil anbefale dig at gøre. Jeg er lidt varsom med at råde dig, da jeg ikke ved, af hvilken karakter truslerne er. Men hvis du ringer til Mødrehjælpen, så sidder der en masse garvede rådgivere, der kan råde dig. Tlf. 33 45 86 00.
Jeg ønsker dig held og lykke – og godt du skrev igen. Du passer på dit barnebarn, og det skal du blive ved med.
Kærlig hilsen Puk
Læs også: Kære Puk: Jeg er bange for at melde ham
