Min svoger går ekstremt meget op i fodbold. Især hans favorithold, som netop har vundet det danske mesterskab. Og reaktionen fra deres fans var da nærmest helt hysterisk. Hvor de i øvrigt råbte og skreg og blæste på alle sikkerhedsregler på stadion.
Min søster og svoger har to små børn, den ene næsten nyfødt, men på trods af det fejrede min svoger sejren i tre dage (læs: var beruset), lod fuldstændig min søster i stikken og pjækkede fra arbejde.
Læs også: Puks brevkasse: Min mand er fodboldtosset
Min søster var lykkelig i den periode, hvor der ikke måtte komme fodboldfans på stadion, men min svoger gik rundt som en løve i bur. Diskussionen har været oppe mange gange; både min mor og jeg har prøvet at tale med ham. Men han bliver helt hysterisk og siger, at det hold betyder mere for ham end noget som helst andet! Ja selvfølgelig er han også glad for sin familie, tilføjer han så.
Det er både et problem, at han er væk, og det er også belastende for økonomien. Han skal overvære alle kampe, uanset hvad det kommer til at koste. Og nu skal holdet jo også spille i udlandet. Og der skal han med, uanset om de har råd eller ej.
Læs også: Mor til Puk: Fodboldfædrene gør mig rasende
Jeg kan godt forstå, at man kan være fan af et hold og glæde sig over præstationer og succes, og jeg er også klar over, at det er sammenholdet med de andre fans, der betyder en hel masse – og ikke mindst de mange øl, der altid følger med. Men jeg kan ikke forstå, at vi ikke kan gøre ham begribeligt, at han svigter sin familie.
Vi har også prøvet at tale med hans far om det, men han trækker nærmest på skulderen og siger, at sønnen da skal have lov til at have sine egne interesser.
Det plager min søster meget, men hun er ikke god til at sige fra. Hvad skal vi dog gøre?
Søsser
Læs også: Brev til Puk: Vi skændes om at se fjernsyn
Kære Søsser
Så længe din søster ser sin mand gå til alle kampe uden at forklare konsekvenserne, finder han ingen grund til at stoppe med det. Hvis det er hendes ønske, at han skal være mere hjemme, bruge færre penge og drikke færre øl, så må hun konfrontere ham. Og hun må selv gøre det.
Det nytter ikke, at du eller jeres mor taler hendes sag. Hun må selv frem i forreste række og tale med ham. Hun har sikkert prøvet, men den tilgang, hun har haft indtil nu, har åbenbart ikke virket, så hun skal sige det på en anden måde.
Læs også: Brev til Puk: Vi kan ikke holde min svoger ud
Jeg ved ikke, præcis hvilke udfordringer din søster er mest ked af, men hun skal tage en saglig og alvorlig snak med sin mand. Hun kan sige: Hvis du bruger pengene på fodbold, har vi ikke penge til ferie. Hvis du er væk hjemmefra hver weekend, er du ikke sammen med vores børn. Hvis du kommer fuld hjem fra stadion, gør du børnene og mig utryg.
Så må de i gang med at forhandle. Han vil følge sit hold, og det skal han fortsat, men de skal forhandle sig frem til nogle rimelige rammer.
Læs også: Puks brevkasse: Nu vil min mand have en båd - desværre
Jeg kan forstå, du ikke er den store fodboldfan, men det er sådan set lige meget, om det er fodbold, golf, arbejde, rejser, computeren eller hvad som helst, der suger opmærksomheden. Man er nødt til at være insisterende og få modparten til at forstå, at det er alvor. Det gør man ikke ved at opgive og bare lade ham gå.
Hvis du skal hjælpe her, skal du hjælpe din søster med at finde selvtillid, ord og argumenter til at tage snakken med manden. Du kan ikke gøre det for hende. Det preller af som vand på en gås.
Bedste hilsner fra Puk
Læs også: Læser til Puk: Skal familien opløses efter en lussing?
