Puks brevkasse: Hvalp eller seniorhund – eller slet ingen hund?

I de snart 40 år, min mand og jeg har været gift, har vi altid haft hund, og vi har grædt, hver gang vi har været nødt til at køre til dyrlægen for at få aflivet en elsket hund, fordi den ikke kunne mere på grund af alder eller sygdom.

Læs også: Hundeejer til Puk: De synes, jeg skal aflive min elskede, gamle hund

En enkelt gang kørte vi også til dyrlægen med en forholdsvis ung hund, som havde fået en underlig udposning på maven, men ellers var frisk og glad – og da vi kørte hjem, var vi alene i bilen. For det viste sig at være kræft, og dyrlægen frarådede en kostbar operation, fordi han ikke var sikker på, at den ville lykkes. Det var frygteligt!

Det gadekryds, vi har nu, er 13 år og meget træt. Han synger nok også snart på sidste vers, desværre. Men efter at hans bedste ven blev aflivet for et år siden – det var et andet gadekryds, som vi havde, da vi fik ham – så har han været sur på alle hunde, vi møder, når vi går tur. Og derfor tør vi ikke købe en ny hund, så længe han stadig lever.

Spørgsmålet er da også, om vi overhovedet skal have endnu en hund. For min mand er 72 år, og jeg er snart 66. Og vores hund kan måske godt holde et år eller to endnu. Men det forhindrer ikke min mand i gentagne gange at komme og vise mig billeder af diverse nye hvalpekuld og sige: ”Skal vi ikke ha’ sådan en, når Buster er død?”

Læs også: Brev til Puk: Han vil have min hund ud af sengen

Mit spontane svar er nej. Vi skal ikke have en hvalp. Hvis vi skal have hund igen, må vi finde en seniorhund – under hensyntagen til især min mands alder. For han har desværre også mange fysiske skavanker og er ikke den, der går mest med hunden.

Når jeg siger sådan til ham, ser han slukøret på mig og går ud i sit skur. Men efter et par dage er han der igen med nye hvalpebilleder, og historien gentager sig.

Puk, du har selv hunde – hvad ville du gøre, hvis du var mig/os? Hvalp eller seniorhund – eller slet ingen hund?

Årgang 1955

Læs også: Puks brevkasse: Efter to år vil hun have sin hund tilbage

Kære Årgang 1955

Jeg er ikke i tvivl. Hund! Helt klart. Så meget forskning peger på, at hundeejere lever længere. Vi får motion og kærlighed, og begge forlænger livet.

Jeg vil anbefale en seniorhund, og jeg vil også anbefale, at I venter, til jeres gamle hund har forladt denne jord. Dels for ikke at forstyrre den gamle hund unødigt, men også fordi det er en af mine kæpheste, at vi skal huske at sørge lidt. Det er en proces, vi ikke er så gode til. Der er mange forældre, der styrter ud og køber et nyt marsvin, når ”Lakrids” er død, så børnene ikke skal mærke et tomrum og et savn. Men for både børn og voksne er det en god idé lige at dvæle lidt ved afskeden og mindes den tid, man har haft.

Læs også: Læser til Puk: Hunde reagerer også på mobiltelefoner

Så når I engang har sagt farvel til Buster, synes jeg, I skal kigge på internater og finde jeres nye hund. Der sidder så mange gode hunde, som er indleveret. Når din mand presser på, så tror jeg, det er, fordi han har brug for at høre dig sige, at du gerne vil have hund igen. Han er bange for at blive ”hundeløs.” Og der kan jeg godt følge din mand, må jeg indrømme. Lov ham, at I finder en dejlig hund, som passer til jeres behov, og som vil få et dejligt liv hos jer to gode hundemennesker.

Mange varme hilsner fra Puk

Læs også: Puks brevkasse: Jeg er dødtræt af glemsomme hundeejere